Haruder

Adolf Noreens forklaring i sin helhed.

Haruder var en germansk folkegruppe, der bliver nævnt for første gang i 58 f.v.t. af Julius Cæsar, i hans værk Kommentarer til gallerkrigen.[1] De udgjorde da 24.000 af krigerne i alliance med Alemannerne, som krydsede Rhinen, grænsen mellem Romerriget og Germanien, under ledelse af Ariovistus. De tog del i en invasion af Gallien, og Ariovistus gjorde krav på en tredjedel af Gallien (den bedste del) til sine allierede harudere. Cæsar siger, at det ikke var germanerne, der angreb, fordi kloge koner mente, at de burde vente til næste nymåne, før de kunne gå i krig. Dette kan igen tyde på, at de er beslægtede med kimbrere.[2] Alamannerne blev for øvrigt slået og drevet på flugt. Nogen blev i Belgien, nogen i Niedersachsen, og andre drog tilbage til Østjylland. Om det er samme stamme der grundlagde vikingetidens største danske by Arus (nutidens Aarhus) er usikkert, men anses som nærliggende da byen i udenlandske kilder benævnes som Harudes, Haurus, Haurusam og Arus. Senere under Harald Blåtands store udbygning af byens forsvarsværker, og på samtidige mønter fremstillet i byen, kaldes den for Aros.

Harz i Vesttyskland var beboet af harudere[3] og det formodes, at alle stednavne i Harz med efterleddet -leben blev grundlagt af haruder.

I Geographia af Klaudios Ptolemaios' (Ca. år 90–168 e.v.t.) nævnes haruderne (græsk: Χαροῦδες) som en stamme bosat på østsiden af det moderne Jylland i Danmark.[4]

Den svenske filologen Adolf Noreen (1854-1925) mente derimod, at Hardsyssel, den gamle betegnelsen for Vestjylland har sit navn efter denne folkegruppe (hvilket kan tyde på en forflytning fra øst til vest), og at de udvandrede fra Jylland til Norge før år 500 e.v.t. og bosatte sig i områderne omkring Hardanger og Bergen, i Hordaland kommune.

I Hordaland finder man også stednavne som Hordabø, Hordnes og Hordvik, som kan tyde på, at haruderne også har været bosat nord for Bergenshalvøen.

Der er megen usikkerhed blandt forskere, når det gælder haruderne. De kan have forflyttet sig fra Danmark til Norge, men det er også muligt, at de kan være kommet fra Norge til Danmark. På den anden side kan det også være tale om to forskellige folkegrupper med lignende navn, som har givet ophav til lignende stednavne. Værket Germania af Cornelius Tacitus (98 e.v.t.), der bliver anset for at være en vigtig kilde til forståelse af de forskellige germanske folkegrupper, nævner ikke haruderne, selv om andre folkegrupper i Danmark, Sverige, de baltiske lande, og muligvis samer er omtalt. Det er kun genetisk, at man kan sige med nogenlunde sikkerhed, at der er sket en befolkningsvandring fra Tyskland til Norge, siden nordmænd har en større genetisk lighed med tyskere, end svenskere og danskere har, [5] og også at det er snak om en germansk emigrering.[6]

Etymologi

Ordet "Hard", fx i "Hardsyssel" eller "Hardanger", og også "Harz" og "Harth", kommer af "Harud" (latin: Harudes), der betyder "skov" eller "skovdækket bjerg". Haruderne i "Harz" boede også angivelig i et skovdækket bjergområde. Så i alle tilfælde drejer det sig altså om et "skovfolk" eller "beboere af skovområder".[7] Ordet "Hord" som i fx "Hordaland" (oldnordisk: hǫrð eller urgermansk: haruð) tolkes på samme måde af Adolf Noreen.

Noter

  1. ^ C. Julius Caesar, Gallic War http://www.perseus.tufts.edu/hopper/text?doc=Caes.+Gal.+toc Engelsk oversættelse af W. A. McDevitte and W. S. Bohn (1869)
  2. ^ Dr. David K. Faux http://www.davidkfaux.org/Cimbri-Chronology.pdf Arkiveret 3. marts 2016 hos Wayback Machine
  3. ^ The Fulda annals http://books.google.no/books?id=ARENAQAAIAAJ&printsec=frontcover&hl=no Oversat og redigeret af Timothy Reuter
  4. ^ Claudii Ptolemaei geographia http://books.google.no/books?id=4ksBAAAAMAAJ&hl=en&redir_esc=y (Original græsk udgave)
  5. ^ Norwegian Genetics - DNA of the people of Norway
  6. ^ Different genetic components in the Norwegian population revealed by the analysis of mtDNA and Y chromosome polymorphisms
  7. ^ Hardsyssel | Gyldendal - Den Store Danske

Medier brugt på denne side

026 Rekonstruktionsversuch wandalicher Trachten von dem Äußere Karpatensenken und Westbeskiden, 2 bis 3 Jh. PR DSC 1315 przeworsk.JPG
Forfatter/Opretter: Silar, Licens: CC BY-SA 3.0
Man and women of fine, slender build, long narrow heads and fine features. The women wears a blue line shirts without sleeves, red-trimmed at neck and shoulder edges and fastened together in front with bronze pin and on the shoulders with silver-inlaid iron pins. Long green checered skirt , tied at the wast with a leather thong. Leather belt with the iron buckle, a knife hanging from it in a leather sheath , along with a clay whorm and iron key; spindle with a decorated clay whorl stuck in the belt. Melon-sheped bead of green grass hung around the neck. Sheep's fleece over the shoulders. Hair in thin braids arranged in a bun. Openwork leather shoes tied with thong aboves the ankle. The man's dress consists of a brown woolen shirt, long trousers of fulled wool gathered at the waist into a belt with beltv carries and kept in place with string. Short fringed cape over the shoulders, fastened with a silver brooch on of the shoulder blades. Shirt with wide leather belt fitted with an iron openwork buckle and bronze rivets, also an iron ferrule with ring. Hung at the waist : archer scissors of iron, knife in leather sheath , mounted on a leather belt colled a balteus with bronze-coverd iron tip. Harpoon and iron-headed spear in the hand, a wooden shield with iron umbo and handle in the left.Hair pulled up in a 'Swebian knot'. [Prehistory and early middle ages of Lesser Poland, Guide, Archaeological Museum in Cracow, 2006, ISBN 978-83-911543-7-3 p. 33, January 2024
Haruder.jpg
A philological explanation of the ancient ethnic name "Harudes", by the well known linguist Adolf Noreen (1854-1925).