Harriet
Skildpadden Harriet, født omkring 1830 på Galápagosøerne, Ecuador, død 23. juni 2006 i Australia Zoo, Beerwah, Queensland, Australien, var en Galapagos-skildpadde (Chelonoidis niger), sandsynligvis af underarten porteri, der blev anslået til at være omkring 175 år gammel på det tidspunkt, hvor hun døde,[1] hvilket gør hende til et af de ældste kendte dyr.
I lang tid troede man, at Harriet var af hankøn og skildpadden fik derfor navnet 'Harry' efter Harry Oakman, kurator for Brisbane Botanical Gardens, hvor hun boede i næsten 100 år, indtil 1952. Da det blev indset, at hun var af hunkøn, skiftede hun navn til Harriet.[1]
Studier er nået frem til, at der i det 19. århundrede levede tre store skildpadder i Brisbane Botanical Gardens, hvoraf den ene døde i 1929.[1] Dette skabte en mulig forbindelse til Charles Darwin, da han efter sigende i 1835 skulle have taget tre skildpadder med sig fra Galápagosøerne. Baseret på Darwins størrelsesmålinger af disse tre skildpadder, vurderes alderen på disse at have været 1-5 år gamle, da de blev afsendt fra øerne.[1] Hvorvidt Harriet faktisk er en af disse skildpadder, er dog ikke verificeret.[1] Genetiske undersøgelser har vist, at Harriet tilhørte en endemisk art fra en af de Galapagosøer, Darwin aldrig besøgte.
I 1952 blev hun flyttet fra Brisbane Botanical Gardens til Australia Zoo, også beliggende i Queensland og ejet af "krokodillejægeren" Steve Irwin. Der tilbragte Harriet resten af sit lange liv.[1]
Se også
- Timothy (skildpadde)
- Jonathan (skildpadde)
Referencer
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Harriet
Spire Denne artikel om dyr er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Medier brugt på denne side
a black paw
Forfatter/Opretter: Fritz Geller-Grimm, Licens: CC BY-SA 2.5
Geochelone nigra - Harriet, a specimen allegedly collected by Charles Darwin, at the Australia Zoo, Queensland, Australia. Died June 23, 2006.