Harder

Harder
Harder butik Aarhus.jpg
Virksomhedsinformation
BrancheBeklædning
Grundlagt24. oktober 1895
GrundlæggerMarius Ditlev Harder
HovedsædeSøndergade 1, Aarhus, Danmark
NøglepersonerFlemming Heine Jensen og Henrik Faurholt Jensen (ejere)
ProdukterTøj, sko
Organisation
EjerFlemming Heine Jensen og Henrik Faurholt Jensen
Eksterne henvisninger
www.harder.dk
CVR-nummer78908114 Rediger på Wikidata
OpenCorporatesdk/78908114 Rediger på Wikidata
Kasseapparat af mærket "National", som er Danmarks ældste kasseapparat står i herretøjsbutikken Harder i Aarhus.

Harder er en privatejet dansk tøjbutik i Aarhus som har eksisteret siden 1895, og den er dermed Danmarks ældste herretøjsforretning.[1][2] Den blev grundlagt af Marius Ditlev Harder.[3]

Siden 1950'erne har butikken solgt studenterhuer.[4] I 1982 solgte man omkring 600 om året, mens det i 1992 var omkring 1.500.[5]

Butikken har desuden landets ældste kasseapparat, der stadig er i brug. Det stammer fra 1917 og af mærket National.[1]

Historie

Herretøjsbutikken er opkaldt efter Marius Ditlev Harder (født den 21. juli 1870 i Skive), der åbnede sin forretning den 24. oktober 1895 på Store Torv i Aarhus centrum.[6] Den lille tøjforretning fik navnet Århus Cravat-magasin og Skjortefabrik, og solgte fortrinsvis løse kraver, skjorter, hatte og manchetter. Året efter blev den første medarbejder ansat. Medarbejderen nåede at have 50 års jubilæum i butikken.[7] I 1909 flyttede butikken til mere moderne lokaler på Store Torv 1 i 1909.

Den 1. juli 1940 blev Alban Knudsen medejer af herreekviperingen Harder.[3] Han overtog senere forretningen. Efter en længere tids sygdom døde Ditlev Harder januar 1954. Tre år senere, i 1957, flyttede Alban Knudsen butikken ca. 200 meter fra Store Torv til den nuværende adresse på Søndergade 1.

Den nuværende ejer, Flemming Heine Jensen, blev i 1969 ansat som ekspedient hos Alban Knudsen. I 1977 overtog han butikken, der i 1986 både blev udvidet og moderniseret.

I 1998 startede Henrik Faurholt Jensen, søn af Flemming Heine Jensen, hos Harder. I 2006 indtrådte Henrik Faurholt Jensen i ejerskabet af Harder. Dette år købte man også lejemålet. Nogle år senere udvidede man butikken til også at inkludere 1. sal.[4]

Referencer

  1. ^ a b Aarhus har Danmarks ældste herretøjsforretning, fylder 120 år. AtvDenmark. Hentet 19/12-2015
  2. ^ Harder Arkiveret 23. december 2015 hos Wayback Machine. VisitDenmark. Hentet 19/12-2015
  3. ^ a b Danmarks ældste Forretninger s. 227. Krak. Hentet 19/12-2015
  4. ^ a b Herretøjsbutik fejrer 120-års jubilæum Arkiveret 22. december 2015 hos Wayback Machine. Aarhusportalen.dk. Hentet 19/12-2015
  5. ^ Harder. Aarhuswiki. Hentet 19/12-2015
  6. ^ Harder og andre herretøjsbutikker i Aarhus. Den Velklædte Mand. Hntet 11/9-2020
  7. ^ Harder Arkiveret 22. december 2015 hos Wayback Machine. Harder. Hentet 19/12-2015

Eksterne henvisninger

Koordinater: 56°09′20″N 10°12′29″Ø / 56.1556°N 10.2080°Ø / 56.1556; 10.2080

Medier brugt på denne side

Harder butik Aarhus.jpg
Forfatter/Opretter: Villy Fink Isaksen, Licens: CC BY-SA 4.0
Harder butik Aarhus
Harders kasseapparat version 2.jpg
Forfatter/Opretter: Villy Fink Isaksen, Licens: CC BY-SA 4.0
Harders kasseapparat er det ældste der er i brug i Danmark, det står i herretøjsbutikken Harder i Aarhus og stammer fra 1917