Harald Salomon

Harald Salomon
Født8. maj 1900 Rediger på Wikidata
Oslo, Norge Rediger på Wikidata
Død10. september 1990 (90 år) Rediger på Wikidata
GravstedMariebjerg Kirkegård Rediger på Wikidata
NationalitetDanmark Dansk
SøskendeMax Salomon Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedDet Kongelige Danske Kunstakademi (1922-1927) Rediger på Wikidata
Elev afViggo Brandt, Carl Vilhelm Aagaard, Einar Utzon-Frank, Anders Bundgaard, Gunnar Jensen Rediger på Wikidata
BeskæftigelseBilledhugger, medaljør Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverRörstrand (1943-1945), Den Kgl. Mønt Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserRidder af 1. grad af Dannebrog (1968) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Harald Salomon (8. maj 1900 i Kristiania10. september 1990) var en dansk medaljør og billedhugger.

Salomon var søn af skotøjsfabrikant Simon Marcus Salomon og Johanna Balla Eisenstein. Han blev uddannet på Kunstakademiet af Anders Bundgaard samt i medaillekunst hos Den Kgl. Mønts medaljør Gunnar Jensen. I 1927 ansattes Salomon som undermedaljør på Den Kongelige Mønt i København, og i 1933 afløste han Gunnar Jensen som chefmedaljør efter dennes pensionering. Han fik dansk indfødsret 1. juli 1927.

Under besættelsen måtte Harald Salomon, der var jøde, flygte til Sverige.

Efter krigen genoptog han arbejdet på Mønten indtil 1968. Han stod bag de almindelige cirkulationsmønter efter 1947 samt jubilæumsmønterne 1945, 1953, 1958, 1960, 1964, 1967 og 1968.

Samarbejdede i 1970'erne og 80'erne med bl.a. maleren og skulptøren Anders Nyborg (født 21. januar 1934) hvilket førte til udgivelse af bl.a. Stjernetegn-serien, H.C. Andersen-serien, Post- og Telegrafvæsenets 350 års jubilæumsmedaljer (1974) etc.

Salomon anses for den mest betydende danske medaljekunstner i det 20. århundrede. Hans mærke på mønterne var S eller HS.

Han var Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen.

Kilder

  • Else Rasmussen, Harald Salomon - en dansk medaljør og billedhugger, Nationalmuseet, 2002. ISBN 87-89384-79-2.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side