Harald Moltke

Harald Moltke

Moltke, Rasmussen, Mylius-Erichsen & Bertelsen by Riise.jpg

Personlig information
Født14. juni 1871 Rediger på Wikidata
Helsingør, Danmark Rediger på Wikidata
Død24. juni 1960 (89 år) Rediger på Wikidata
Frederiksberg, Danmark Rediger på Wikidata
ÆgtefælleElse Moltke Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedDet Kongelige Danske Kunstakademi Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler, polarforskare[1], opdagelsesrejsende, selvbiograf, frimærkekunstner, porcelænsmaler, billedkunstner Rediger på Wikidata
FagområdeBilledkunst Rediger på Wikidata
ArbejdsstedKøbenhavn Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Harald Moltke (længst tv.) sammen med Knud Rasmussen, Ludvig Mylius-Erichsen og Alfred Bertelsen
Foto: Frederik Riise

Harald Viggo greve Moltke (14. december 1871 i Helsingør24. juni 1960Frederiksberg) var en dansk maler og forfatter, som var uddannet på det Det Kongelige Danske Kunstakademi 1889-93. Han var gift med Else Moltke.

Han var søn af plantageejer i USA, greve Oskar Peter August Moltke (1828-1882) og Karen Marie født Jensdatter (1849-1939).

Ekspeditioner

Harald Moltke deltog fra maj til november 1898 som illustrationsmaler i en geologisk ekspedition ledet af Knud J.V. Steenstrup (1842-1906) til Diskobugt-området ved Grønlands Vestkyst. De mest kendte værker herfra er et 5 m. langt maleri af kyststrækningen ved Nugsuark halvøen og et maleri af grønlænderinder i konebåd.

Fra juli 1899 til april 1900 deltog Moltke i en nordlysekspedition til Akureyri i Island. Ekspeditionen var udsendt af Meteorologisk Institut og blev ledet af instituttets direktør fra 1884 til 1907, Adam F. W. Paulsen (1833-1907). De øvrige ekspeditionsdeltagere var Dan Barfod la Cour (1876-1942), der blev direktør for Meteorologisk Institut fra 1923 til 1942, og Ivar B. Jantzen (1875-1961). Her fremstillede Moltke 19 nordlysmalerier samt portrætskitser af ekspeditionens medlemmer.

I vinteren 1900-1901 deltog Harald Moltke atter i en nordlysekspedition udsendt af Meteorologisk Institut. Denne gang gik ekspeditionen til Utsjoki i Finland under ledelse af Dan B. la Cour. Øvrige ekspeditionsdeltagere var Carl Edvard Thune Middelboe (1875-1924) og Johannes K. Kofoed (1877-1939). På denne ekspedition fremstillede Moltke bl.a. 6 nordlysmalerier.

Harald Moltke gennemførte endelig, sammen med Knud Rasmussen, læreren Jørgen Brønlund, lægen Alfred Bertelsen og polarforskeren Ludvig Mylius-Erichsen, i årene 1902-04 Den litterære Grønlandsekspedition. Ekspeditionen gik langs nordvestkysten fra Upernavik til Kap York i nærheden af Thule.

Blandt hans vigtigste værker er 30 portrætter af inuitter, som blev udgivet i 1903. Samt 26 malerier af nordlys, malet på de 2 ekspeditioner til Island og Finland i perioden 18991901. Malerierne ejes af og opbevares hos Meteorologisk Institut.

Han skrev også bogen Grønland (sammen med Mylius-Erichsen) i 1906 og selvbiografien Livsrejsen i 1936. Derudover har han illustreret en række andre bøger.

Han var Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Han er begravet på Reerslev Kirkegård.

Bøger

  • Grønland. Illustreret Skildring af den danske litterære Grønlandsekspeditions Rejser i Melvillebugten og Ophold blandt Jordens nordligst boende Mennesker – Polareskimoerne 1903-1904, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, København 1906.
  • Livsrejsen, 1936.

Kilder

Eksterne henvisninger

  1. ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.

Medier brugt på denne side

Moltke, Rasmussen, Mylius-Erichsen & Bertelsen by Riise.jpg
Some of the five participants of The Literary Greenland Expedition, Danish expedition to Greenland 1902-1904: Harald Moltke, Ludvig Mylius-Erichsen, Knud Rasmussen, Alfred Bertelsen, and Jørgen Brønlund.