Harald Børsting

Harald Børsting
Harald Børsting.jpg
13. formand for LO
Embedsperiode
2007 – 2015
ForegåendeHans Jensen
Efterfulgt afLizette Risgaard
Personlige detaljer
Født4. oktober 1952 (68 år)
Skive, Danmark
Politisk partiSocialdemokratiet
ÆgtefælleLillian Knudsen
BopælNørresundby
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Harald Børsting (født 4. oktober 1952 i Skive) var formand for LO 2007-2015. Han er gift med tidligere forkvinde for Kvindeligt Arbejderforbund Lillian Knudsen.

Harald Børsting har været aktiv i fagbevægelsen siden 1970'erne og blev i 1974 tillidsmand på fiskefabrikken Priess & Co i Glyngøre. Virksomheden er senere blevet en del af Royal Greenland. I 1980 blev han afdelingsformand i SiD i Nordsalling, og i 1983 blev han oplysningskonsulent i SiD. Han blev i 1989 uddannelsessekretær samme sted. I 1995 kom han ind i LO-ledelsen som sekretær og forretningsudvalgsmedlem. Siden 2003 har han været medlem af både den daglige ledelse og hovedbestyrelsen.[kilde mangler]

Harald Børsting har siden 1980'erne særligt arbejdet med arbejdsmarked og beskæftigelse, og siden 1995 har han spillet en stor rolle i forhandlingerne om arbejdsmarkedsreformer[kilde mangler], først i 1998 under den socialdemokratisk ledende SR-regering under statsminister Poul Nyrup Rasmussen og senest i 2002 under Anders Fogh Rasmussens borgerlige VK-regering.

Gennem mange år har Børsting desuden været formand for Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, ABA.

Ved LO's kongres i 2007 blev Harald Børsting valgt som formand efter Hans Jensen, da han med stemmerne 406 mod 389 vandt over næstformanden Tine Aurvig-Huggenberger.[1] I 2015 trådte han tilbage og blev afløst af Lizette Risgaard.

Referencer

  1. ^ Harald Børsting er ny LO-formand Business.dk, 31. oktober 2007

Eksterne links


Medier brugt på denne side

Harald Børsting.jpg
Forfatter/Opretter: Mogens Engelund, Licens: CC BY-SA 3.0
Harald Børsting - formand for LO (Landsorganisationen i Danmark) ved et 1. maj møde i Roskilde, Danmark