Harald 5. af Norge

Harald 5. Valgsprog: Alt for Norge Kong Harald 5. i 2010 Konge af Norge Signing 23. juni 1991 Nidarosdomen, Trondheim Regerede siden 17. januar 1991 (33 år og 171 dage) Forgænger Olav V Statsministre Se liste Gro Harlem Brundtland Thorbjørn Jagland Kjell Magne Bondevik Jens Stoltenberg Kjell Magne Bondevik Jens Stoltenberg Erna Solberg Jonas Gahr Støre Tronfølger Kronprins Haakon Ægtefælle Sonja Haraldsen (g. 1968) Børn Prinsesse Märtha Louise Kronprins Haakon Hus Huset Glücksborg Far Olav 5. af Norge Mor Märtha af Sverige Født 21. februar 1937 (87 år) Skaugum, Asker nær Oslo, Norge Signatur Religion Lutheransk v d r Norge Denne artikel er en del af: Politik og regering i Norge Forfatning Konge Harald 5. Statsminister Jonas Gahr Støre Regering Regeringen Støre Storting Politiske partier Politikere Valg Geopolitiske enheder Fylker Udenrigsrelationer Andre lande • Politik vis diskussion rediger

Ridder af Elefantordenen 1958

Harald 5. (født 21. februar 1937) er konge af Norge siden 1991.

Harald er søn af Kong Olav 5. og Kronprinsesse Märtha af Norge og blev født i Skaugum nær Oslo. Harald blev konge af Norge ved sin fars død den 17. januar 1991. Han er den første norske konge, som er født i landet siden kong Olav 4. i 1370.

Kong Harald tilhører fyrstehuset Glücksborg. Han er gift med Dronning Sonja, med hvem han har to børn, hvoraf sønnen Haakon er tronfølger. Kong Harald er fætter til Kong Albert 2. af Belgien og halvfætter til Dronning Margrethe 2. af Danmark.

Uddybende artikel: Huset Glücksborg

Prins Harald blev født den 21. februar 1937 på gården Skaugum i Asker sydvest for Oslo i Norge. Han var det tredje barn og eneste søn af den daværende Kronprins Olav af Norge og Kronprinsesse Märtha, født prinsesse af Sverige. Hans forældre havde allerede to døtre, Prinsesse Ragnhild og Prinsesse Astrid. Da han blev født, var det den første norske prinsefødsel i 567 år. Han blev døbt i Slotskapellet på Kongeslottet i Oslo den 31. marts 1937 af biskop Johan Lunde. Hans faddere var hans fire bedsteforældre Kong Haakon 7. og Dronning Maud af Norge, Prins Carl og Prinsesse Ingeborg af Sverige, hans onkel Kong Leopold 3. af Belgien, hans grandtante Dronning Mary af Storbritannien og hans mors halvkusine Kronprinsesse Ingrid af Danmark.

Uddybende artikler: Angrebet på Norge under 2. verdenskrig og Norge under 2. verdenskrig

Sine første tre leveår tilbragte Prins Harald på Skaugum. Da Tyskland invaderede Danmark og Norge den 9. april 1940, flygtede kongefamilien, Stortinget og regeringen fra Oslo med tog. I Elverum blev prinsen skilt fra sin far, kronprins Olav, og blev evakueret til Sverige sammen med sin mor, kronprinsesse Märtha, og sine to storesøstre, prinsesse Ragnhild og prinsesse Astrid. Kongen og eksilregeringen i London bestemte efterfølgende, at kronprinsfamilien skulle evakueres videre med skib til endelig sikkerhed i USA, hvor de under resten af 2. verdenskrig boede i Pooks Hill i Maryland, lidt udenfor Washington D.C. i USA. De vendte tilbage til Norge efter frigørelsen i 1945.

Efter hjemkomsten til Norge efter krigen fortsatte Prins Harald sin skolegang som almindelig folkeskoleelev på Smestad skole i Oslo; Han fortsatte sin skolegang på Oslo Katedralskole, hvor han tog examen artium i 1955. Samme år blev han immatrikuleret ved Universitetet i Oslo men tog i stedet sin uddannelse på det norske militærakademi. Efter at have gennemført sin militære uddannelse, studerede han fra 1960 til 1962 ved Balliol College ved University of Oxford, hvor han gennemførte studier i samfundsvidenskab, historie og økonomi.

Kong Haakon 7. døde den 21. september 1957, og dermed blev prins Harald kronprins. Som kronprins fik han sæde i statsrådet og fungerede allerede i 1958 som regent i sin fars fravær. Som voksen engagerede kronprins Harald sig i arbejdet for norsk erhvervsliv og diplomati i en række internationale sammenhænge, samt som repræsentant for WWF Verdensnaturfonden.

Kronprins Harald giftede sig den 29. august 1968 i Oslo Domkirke med Sonja Haraldsen.^[1]. Forbindelsen med den borgerligt fødte Sonja Haraldsen havde i perioden op til brylluppet givet grobund for megen offentlig kontrovers. Parret fik to børn, datteren Prinsesse Märtha Louise, der blev født i 1971, og sønnen Prins Haakon Magnus, der blev født i 1973 og i dag er tronfølger til den norske trone.

Kronprins Harald blev kronprinsregent den 31. maj 1990 som følge af kong Olavs sygdom. Da kong Olav døde den 17. januar 1991, besteg han tronen som kong Harald 5. Den nye konge videreførte sin far og farfars valgsprog «Alt for Norge». Kong Harald blev sammen med dronning Sonja signet i Nidarosdomen søndag den 23. juni 1991 og fulgte dermed en praksis, som blev indført af kong Olav 5. i 1958,^[2] og som er unik for Norge blandt de europæiske monarkier.

Som en dygtig sejler har Harald repræsenteret Norge i yacht ved de olympiske lege.

• 21. februar 1937 – 21. september 1957: Hans Kongelige Højhed Prins Harald af Norge
• 21. september 1957 – 17. januar 1991: Hans Kongelige Højhed Harald, Norges Kronprins
• 17. januar 1991 – nu: Hans Majestæt Harald V, Norges Konge

•  Danmark: Ridder af Elefantordenen (R.E.) (1958)^[3]
•  Danmark: Storkommandør af Dannebrogordenen (S.Kmd.) (1991)^[3]
•  Finland: Storkors med kæde af Finlands Hvide Roses Orden
•  Island: Storkors med kæde af Den Islandske Falkeorden
•  Norge: Storkors med kæde af Sankt Olavs Orden (No.St.O.1.*) (1955)
•  Storbritannien: Ridder af Hosebåndsordenen (2001)
•  Sverige: Ridder af Serafimerordenen (S.Sph.) (1958)

• Norges historie
• Norges regenter
• Det norske kongehus

• Bramsen, Bo (1992). Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt (2. udgave). København: Forum. ISBN 87-553-1843-6.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Harald 5. af Norge
• Kongehuset.no om Kong Harald 5.