Khanty

Khanty Ostjaker
Antal og fordeling
Antal i alt
Rusland:	28.678 (2002)	[1]
* Tjumen oblast:	26.694 (2002)	[1]
* Khanty-Mansij autonome okrug:	17.128 (2002)	[1]
* Jamalo-Nenets autonome okrug:	8.760 (2002)	[1]
* Tomsk oblast:	873 (2002)	[1]
Etnografi
Sprog:	Russisk, Khanty;
Religion:	Russisk-ortodoksne kristne, shamanisme
Levevis:	Jægere og nomader;
Udbredelse
De fleste khanty er bosat i Khanty-Mansíjskij autonome okrug i det vestlige Sibirien

Khanty (tidligere kendt som ostjaker efter tatarisk uschtak og tungusisk ostäket) er et ugrisk talende folkeslag fortrinsvis boende ved Ob i Sibirien i Rusland. De talte omkring 29.000 personer ved den russiske folketælling 2002. Ifølge Ethnologue har 9.600^[2] khanty som modersmål; de resterende taler russisk.

De fleste khanty bor i i Tjumen oblast (knapt 27.000 personer), fortrinsvis i oblastets to autonome okruger Khanty-Mansij, hvor khanty har status som officielt sprog sammen med russisk og mansiernes sprog mansi, samt i Jamalo-Nenets. Mindre grupper lever desuden i det tilgrænsende Tomsk oblast og i republikken Komi.

Historie

I begyndelsen boede khanty vest for Ural, og russerne anvendte benævnelsen "jugrer" om dem. Jugrerne omtales i Nestorkrøniken 1092. Med benævnelsen mentes khantys og mansijs forfædre. Jugrerne omtales i historiske kilder frem til 1700-tallet. I en kilde fra 1265 omtales landet Jugra som skattepligtigt under Republikken Novgorod. I 1500-tallet begyndte man at skelne mellem khanty og mansij.

Til trods for den noget perifere beliggenhed blev khantys bosættelsesområde ret tidligt genstand for en magtudvidelse for to i datiden fremstående magter. Fra syd kom tatarerne som erobrere, og Sibir-khanatet nåede højdepunktet af magt i khantyområdet i 1300-1500-tallet, hvor khanty blev afkrævet tribut til khanatet, men i øvrigt bestod det khantyske stammesamfund fortsat. Khanen Kutjum, som 1563 havde udråbt sig til "Sibiriens kejser", herskede over størstedelen af khantyområdet. Fra vest kom slaverne. Allerede i 1364 gennemførte Storfyrstendømmet Moskva for første gang et erobringstogt ind i khantyområdet, men et mere alvorligt indfald skete i 1483, da flere af stammehøvdingene bortførtes som gidsler. Ivan 3. gik med på at frigive gidslerne mod, at alle høvdinge i Jugra anerkendte Moskvas overhøjhed og i fremtiden betalte trubut til Moskva. Igen i 1499 angreb Ivan 3. området. For en tid frem over bestod tatarernes overmagt ved siden af russernes, men i 1582 erobrede russerne khanatets hovedstad Qashliq, og der efter skete en fortsat spredning af russernes magtområde øst over indtil, at det nåede en foreløbig afslutning i slutningen af 1500-tallet. Under den russiske ekspansion grundlagdes byerne Tjumen 1585, Tobolsk 1587, Berjozov 1593 samt Surgut og Obdorsk 1595.

Samtidig, som mansij gjorde hård modstand mod russerne, valgte khantys stammehøvdinge for det meste frivilligt at underkaste sig den nye magthaver, tydeligvis i håb om lettelser i levevilkårene efter, at de var sluppet fri af det tatariske åg. Stammehøvdingene fik til opgave at sikre indkasseringen af skatterne. Fra tid til anden udbrød der oprør mod russerne: i Berjozov 1595, i Naromi 1598 og omkring det nedre løb af Ob 1606. Ud over modstanden mod russerne og tatarerne forekom en del mindre sammenstød med jurakerne i det nordlige område helt frem til slutningen af 1600-tallet.

Kristningen af khanty begyndte relativt sent, i begyndelsen af 1700-tallet på Peter den stores tid. Den første kirke blev imidlertid bygget i Kondiskoj allerede i 1602. Biskop Filofej, den tidligere munk Feodor, regnes som khantys apostel. Men khanty holdt fast ved deres gamle religion frem til begyndelsen af 1900-tallet.

Russificeringen, der skete parallelt med kristningen, forhindrede khanty i at udvikle en national bevidsthed. Deres sociale og økonomiske afhængighed af kolonisatørerne udøvede også en lammende indflydelse.

Under sovjettiden, i 1930 oprettedes et nationalt område (oprindeligt kaldet "Ostjak-Vogul autonome nationale okrug", fra 1940 "Khanty-Mansij nationale okrug"^[3]) på 523.100 km^2[4] fælles for khanty og mansij for at sikre deres sprog og kultur. Sideløbende var der en omfattende tilflytning af fortrinsvis russere. Talmæssigt voksede khanty, men som andel af områdets befolkning gik de voldsomt tilbage.

Kultur

Khanty har bevaret episke digte, der handler om tidligere tiders helte og deres bedrifter, og en rig sang- og sagaskat er tillige konstateret hos dem. Khanty har desuden bevaret sin shamanistiske religion og forfædredyrkelse, som er intimt forbundet med folkedigtningen.

Noter

1. ^ ^{a b c d e} "Russian Census of 2002". Arkiveret fra originalen 19. juli 2011. Hentet 7. april 2011.
2. ^ Khanty på Ethnologue (17. udg., 2013), hentet 1. juli 2014, (engelsk)
3. ^ Kolga et al, s. 222
4. ^ Kolga et al., s. 220

Litteratur

• Margus Kolga, Igor Tõnurist, Lembit Vaba, Jüri Vilkberg: Vene impeeriumi rahvaste punane raamat; Tallinn 1993 (estisk)
• Valev Uibopuu: Finnougrierna och deras språk; Studentlitteratur, Lund 1988; ISBN 91-44-25411-3 (svensk)
• Facta, 4 (1969)
• Facta, 6 (1970)
• Facta, 7 (1970)
• Svensk uppslagsbok, 20 (1934)

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Khanty
• The Peoples of the Red Book: The Khants (engelsk)
• Olga V Flegontova, Andrey V Khrunin, Olga I Lylova, Larisa A Tarskaia, Victor A Spitsyn, Alexey I Mikulich and Svetlana A Limborska: "Haplotype frequencies at the DRD2 locus in populations of the East European Plain" (BMC Genetics 2009, 10:62) (engelsk)

v d r Folkeslag Folkeslag i Afrika Afar Ashanti Baggara Basotho Boer Buskmand Cape Coloureds Ewe Fulaniere Furfolket Griqua Guancher Hamar Hausa Himba Hutu Hyksos Kabyle-folket Kanembu Khoikhoi (hottentot) Kongo-folket Kopter Makonde Medjai Mursier Ndau Ndebele Neo-Taíno nationer Ogaden Pygmæ Rifkabylerne Shona Songhai Swahili Tonga Toubou Tuareg Tutsi Twa Xhosa Zuluer Folkeslag i Europa Abkhasere Angelsaksere Armeniere Aserbajdsjanere Avarere Balkarere Baltere Baskere Bosniere Bulgarere Danskere Englændere Estere Finner Finlandssvenskere Flamlændere Frisere Færinger Gammelpreussere Georgiere Grækere Hamshinere Hviderussere Ingermanland-finner Ingrere Ingusjetere Islændinge Jotvingere Kalmukker Karelere Kasjubere Kosakker Krim-karaittere Krimtatarer Kurere Kvenere Letter Lezginere Lipka-tatarer Litauere Livere Makedonere Montenegrinere Nordmænd Ossetere Polakker Romaer Russere Rutulere Samer Selere Setoere Svenskere Tjerkessere Tjetjenere Tyskere Udinere Ukrainere Ungarere Vallonere Vendere Vepsere Votere Folkeslag i Asien Ainu Akha Aleutere Arabere Bai Bouyei Basjkirer Burjatere Dai Danifolket Derung Dong Enets Evener Evenker Finsk-ugriske folk Gelao Gond Göktürkere Han Hani Hazara Hmong Hui Jakuter Jurchen Jøder Kamtjadaler Karen Ketere Khanty Khitan Komier Kuchi Kurdere Lahu Li Lisu Lurere Manchuer Mansi Mariere Mederne Miao Mongoler Mordvinere Mosuo Nakhi Nenets Nganasanere Pashtuner Palæstinensere Qashqaiere Salar Samojeder Santalere Sarmater Selkuper Tadsjikere Tamilere Tatarer Tibetanere Tjuktere Tjuvasjer Tujia Turkmenere Tuvinere Udmurtere Uighur Wa Xianbei Xibe Yao Yi Zhuang Qiang Folkeslag i Oceanien Aboriginer Maori Folkeslag i Sydamerika Abiponere Arawak Aymara Barí (folk) Bororo Cariber Charrúa Chimú Ildlændere Jívaro Karitiana Komanti Kuna (folk) Maron Mapuche Muisca Omaguacas Pirahã Quechua-folket Shipibo-folket Tikuna Tupi-folket Uru Yanomami-folket Folkeslag i Nordamerika Apache Arapaho Azteker Beothuk Blackfoot Cajun Catawba Cayuga Cherokee Cheyenne Chickamauga Chickasaw Chippewa Choctaw Cree Havasupai Hoh Hohokam Lacandón Lakota Lenape Makah Maya Mohawk Mohegan Natchez Navajo Odawa Ojibwa Oneida Pawnee Pennsylvania Dutch Powhatan Shawnee Seneca Tolteker Tomahawk Wampanoag Wyandot Yupik Folkeslag i Arktis Inuit Se også: Etnografi, Kategori:Folkeslag

Infoboks uden skabelon Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende.