Hans Holck

Hans Holck

Personlig information
Født12. marts 1726 Rediger på Wikidata
Nyborg, Danmark Rediger på Wikidata
Død2. marts 1783 (56 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseJournalist, digter Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Hans Holcks underskrift.

Hans Holck, (12. marts 17262. marts 1783), dansk filantrop, journalist og forfatter.

Opvækst og uddannelse

Holck blev født i Nyborg. Da forældrene, Peter Nielsen Dyrhauge og Margrethe født Bolt, var ubemidlede og havde 7 børn, blev sønnen sat i en Regne- og Skriveskole, uagtet han havde lyst til studering. Ved læsning i sin fritid erhvervede han sig dog en del spredte kundskaber og udvidede dem som ældre, uden dog på noget område at opnå solid dannelse. Efter at have lært handelen i Nyborg tog han tjeneste som "købmandskarl" i Flensborg og siden i København, hvor han jævnlig søgte de opvaktes forsamlinger.

Her etablerede han sig 1754, og da han optog en kompagnon i forretningen, fik denne et betydeligt opsving. Handelen alene kunne dog ikke tilfredsstille hans mangesidige interesser. Han ønskede at udgive et blad, og da han savnede midler dertil, gik han en omvej. Af kammerjunker Jacob Frants von der Ostens arvinger lejede han 1759 privilegiet på at holde adressekontor og købte det senere.

Adresseavisen

I begyndelsen udsendte han kun én gang om ugen et skrevet uddrag af de bekendtgørelser, der indkom på kontoret, men snart efter lod han sin Adresseavis trykke, den udkom siden 4 gange ugentlig, og antallet af subskribenter voksede fra 30 til flere tusinde. Det lille, tospaltede blad i kvart indeholdt ikke blot bekendtgørelser, men også forskellige lister, dagsnyheder, digte m. m.

Herover mødte Holck indsigelse, ikke blot fra de to andre hovedstadsaviser, men fra mange flere, lige til stodderkongerne, der tidligere havde været ene om at meddele prædikantlisten. Til trods for modstanden udvidede han dog stadig avisens indhold. For at udbrede den uden for København søgte han om at få den sendt med den ridende post, men det blev afslået, da pladsen i postsækken var optaget af Berlingske Tidende, der triumferede og antog titelen "De til Forsendelse med Posten alene privilegerede kjøbenhavnske Tidender".

Holck fik dog den agende post til at besørge hans avis og kaldte den nu "den med Posten forsendende". 1767 fik avisen et ugentlig tillæg, der siden forandredes til en kritisk journal over udkomne bøger.

Filantropi og trykkevirksomhed

Af filantropisk iver fremkaldte Holck en række godgørende institutioner. 1765 oprettede han en sygekasse og 1769 en bespisningskasse for at skaffe fattigfolk varm mad om vinteren. Af medlidenhed med de mange tiggende børn, som ofte blev moralsk fordærvede ved deres vagabonderende liv, oprettede han 5 friskoler for fattige børn 1771, en foranstaltning af stor betydning i betragtning af skolevæsenets daværende tilstand.

Til alle disse foretagender påkaldte han den private velgørenhed. For børn af bedre klasser fik han gratistskolen i gang 1775 og året efter indfødsskolen. Holck bevirkede, at husene i København blev nummererede, og udgav 1765 Kjøbenhavns Handelsspejl, byens første vejviser. Han udgav også Provincial-Lexicon over Dannemark, 1778.

For sin gavnlige virksomhed blev han 1763 agent, og 4 år efter blev han grosserer. 1771 fik han bevilling på at anlægge et bogtrykkeri.

Over sine mange andre foretagender forsømte han imidlertid sin forretning og måtte for at rejse penge overlade adressekontoret og avisen til et interessentskab. Desuagtet fallerede han 1773. Nu oprettede han et avisudsalg, Danmarks første aviskiosk, og en boghandel både for de bøger og tidsskrifter, han selv udgav, og for dem, han tog på forlag efter at have fået andre til at skrive dem efter hans ideer.

Aftenposten

Emanuel Balling og Niels Prahl var hans vigtigste medarbejdere. Af de henved 50 litterære foretagender, der var frugten af denne samarbejden, og som omhandlede økonomi, statistik, historie, moral, praktisk filosofi, populær medicin og læsning for børn, opnåede kun Kiøbenhavns Aftenpost nogen betydning.

Dette blad begyndte at udkomme 17. januar 1772, da der efter Holcks mening åbnede sig en ny æra for Danmark ved Johann Friedrich Struensees og Enevold Brandts fald. I den 1. årgang indeholder bladet en mængde oplysninger om kuppet mod disse, men rigtignok yderst ensidige.

For øvrigt havde Aftenposten et meget broget indhold: nyheder fra ind- og udland, et "Handelsarkiv", et "Børnespejl", endog "Byrygter", notable forlovelser, anekdoter og gåder. Senere blev indholdet ordnet i bestemte rubrikker: "Landvæsenspost", "Kommercepost", "Kirkepost", "Huspost" osv. Den sidste, der som regel havde dialogisk form, giver en ret anskuelig skildring af samfundsforhold og huslig levevis i den tids København. Avisen var også den første der introducerede deciderede reklametekster i Danmark. I det hele var avisen kvikt skrevet, og med hensyn til journalistisk teknik var Holck langt forud for sin samtid.

Aftenposten indeholdt også digte ved familiebegivenheder og versificerede taksigelser for indkomne gaver til Holcks filantropiske foretagender. Disse poetiske udgydelser, snart patetiske og snart sentimentale, udmærker sig næsten alle ved en komisk naivitet og en yderst ubehjælpsom form, der gjorde dem til skydeskive for samtidens vittighed. Almindelig bekendt er Johan Herman Wessels railleri over "Sygekassens Patriark".

Herved fik Holck et skær af latterlighed over sin person, og dette har for eftertiden stillet hans fortjenstlige virksomhed i skygge. Vel fik han som folkeskribent ingen blivende betydning, men hans dygtighed som journalist i forening med den menneskekærlige iver, hvormed han søgte at hjælpe syge og fattige og modarbejde råhed og uvidenhed, gør ham fortjent til et hæderligt eftermæle.

Han blev gift 1. gang 14. oktober 1754 med Bolette Thrane (født 12. maj 1764) og 2. gang 12. november 1764 med Charlotte Sophie Topp.

Se også

Kilder

  • Chr. Kirchhoff-Larsen, Den Danske Presses Historie', bind II, Ejnar Munksgaards Forlag, 1947, s. 53-84.
  • A.D. Henriksen, Skæbner i Struenseetiden : agent Hans Holck, som blev de fattiges tolk og sygekassens patriark : Helfrich Peter Sturz, Struenseetidens generalpostdirektør, Malchow Bogtryk, 1972. ISBN 87-566-0248-0.
  • H. Dyrbye & J. Thomsen, Hans Holck viste vejen – Kraks Vejviser gennem 225 år,Krak, 1995. ISBN 87-7225-561-7.
  • Berin Liisberg, Agent Holck – De Fattiges Tolk, Kraks Vejvisers Forlag, 1907.
  • Biografi Dansk biografisk leksikon, 1. udgave

Eksterne henvisninger


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.

Medier brugt på denne side

Hans Holck.jpg
Hans Holck. Fra bogen "Agent Holck - De Fattiges Tolk" af H.C. Bering Liisbeg, 1907, s. 5-6: "Dette lille Arbejdes Fremkomst skyldes nærmest den omstændighed, at Hans Holcks portræt er kommet for dagen.

I foråret 1907 forærede hr. Jacob Hegel vejviserens udgiver et oliemalet portræt. Det forestiller en mand i dragt fra slutningen af 1700 tallet. Han er iført brun frakke med sort vest, kniplingsmansjet for højre ærme og do. halsklud. Han bærer håret i bukler ved ørene og stikker højre hånd ind på brystet. Portrættet er ikk signeret, men på bagsiden er der med en senere hånd skrevet Agent Hans Holck. Vejviserens udgiver var, som let vil forstås, stærkt interesseret i spørgsmålet, om man turde stole på denne betegnelse og antage, at portrættet virkelig forestillede vejviserens stifter. Men ud over dragten var der for almindelige øjne intet, der kunde benyttes som bevis for eller imod påskriftens rigtighed og portrættets identitet. For almindelige øjne vel at mærke. Men et sært skæbnens spil har villet, at den nuværende udgiver af Københavns vejviser, som billedet tilfældigvis falder i hænderne på, har fået sin uddannelse som læge. Og som sådan gør han en skønne dag den opdagelse, at portrættet som han har for sig, viser ret udtalte tegn på, at manden var apoplektisk. Tilkaldte læger mente ligeledes at kunne stille diagnosen apopleksi med lamhed af venstre side af ansigtet.

Og dermed turde der være vundet stor sandsynlighed for, at påskriften er rigtig, og at portrættet virkelig forestiller Hans Holck, der i april 1779 blev ramt af et slag."
Hans Holck signatur.jpg
Hans Holcks underskrift.