Hans Henrik Pontoppidan
Hans Henrik Pontoppidan | |
---|---|
Født | 21. april 1960 (62 år) |
Familie | Henrik Pontoppidan (tipoldefar) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Forretningsdrivende |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Hans Henrik Pontoppidan (født 21. april 1960) er en dansk erhvervsmand og den nuværende generalsekretær for Danish-Chinese Business Forum.
Slægt og Familie
Hans Henrik Pontoppidans tipoldefar var Hendrik Pontoppidan, som var dansk Generalkonsul i Hamborg. I 1850erne var det Pontoppidanske handelshus ansvarlig for 1/3 af Danmarks samlede kornafsætning. Hendrik Pontoppidan købte i 1867 Constantinsborg, Brabrand Århus, som var i familien eje indtil år 2000 hvor Constantinsborg blev solgt til Anders Holch Povlsen, Bestseller A/S. Constantinsborg er i dag hjemsted for familien Anders Holch Povlsen. Hans Henrik Pontoppidan er gift med Dorrit Pontoppidan, som han har tre børn med; Sophie Amalie Pontoppidan, Christian Phillipe Pontoppidan og William Axel Pontoppidan.
Karriere
Hans Henrik Pontoppidan blev d. 1 juli 2016 fungerende generalsekretær for Danish-Chinese Business Forum, som er en uafhængig eksekutiv privat netværksorganisation under protektion af H.K.H. Kronprins Frederik, der har til formål at styrke de kommercielle bånd mellem Danmark og Kina.[1] Hans Henrik Pontoppidan har udover sit hverv som generalsekretær bestyrelseshverv i DEIF A/S. Inden tiltrædelsen som generalsekretær for Danish-Chinese Business Forum var Hans Henrik Pontoppidan Partner i Deloitte Corporate Finance fra 2001-2016. Hans Henrik Pontoppidan gennemførte i perioden bl.a. salget af alt el ud af Københavns Energi (i dag HOFOR), samt i samme transaktion solgte Energi E2, samt 50% af det danske gaslager.[2] I perioden 2012-2016 repræsenterede Pontoppidan Deloitte i Danish-Chinese Business Forums bestyrelse. Udover en kort berøring med Haburi.com, som CFO og Damgaard Data som IR-Chef, har Hans Henrik Pontoppidan været bankmand i 20+ år heriblandt Nordea, Svenska Handelsbanken, Bank of America og Hambros Bank.
Uddannelse
Hans Henrik Pontoppidan gennemførte CBS Executive Bestyrelsesuddannelsen i 2016. Pontoppidan har desuden gennemført en MBA på City University (1996), London, samt har en HD i Udenrigshandel.
I Medierne
Hans Henrik Pontoppidan er kinablogger og blander sig ofte i mediedebatten omkring kommercielle forhold mellem Danmark og Kina.[3][4][5][6]
Referencer
- ^ Om Danish-Chinese Business Forum, fra Danish-Chinese Business Forums hjemmeside. Hentet 26 marts 2018
- ^ "Dong Køber Københavns Energi". Politiken, 2010. Hentet 26 marts 2018.
- ^ Hans Henrik Pontoppidans blog, dcbfblog.dk. Hentet 26 marts 2018 (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ "Når Kina vinder frem, skal Danmark udnytte sine nicher". Berlingske Business, 2018. Hentet 26 marts 2018.
- ^ "Kina Snak 5 januar 2018, Radio24syv". Arkiveret fra originalen 26. marts 2018. Hentet 26. marts 2018.
- ^ ""Sats stort på grøn teknologi i Kina". Børsen 2017. Hentet 26 marts 2018". Arkiveret fra originalen 27. marts 2018. Hentet 26. marts 2018.