Hans Hedtoft

Hans Hedtoft
29. statsminister i Danmark
Embedsperiode 13. november 1947 – 30. oktober 1950
Monark	Frederik 9.
Foregående	Knud Kristensen
Efterfulgt af	Erik Eriksen
Embedsperiode 30. september 1953 – 29. januar 1955
Monark	Frederik 9.
Foregående	Erik Eriksen
Efterfulgt af	H. C. Hansen
Personlige detaljer
Født	21. april 1903 Aarhus
Død	29. januar 1955 (51 år) Stockholm
Dødsårsag	Hjerteanfald
Gravsted	Vestre Kirkegård
Politisk parti	Socialdemokratiet
Ægtefælle	Ella Hedtoft (fra 1927)
Profession	Litograf
Regering	Regeringen Hans Hedtoft I Regeringen Hans Hedtoft II Regeringen Hans Hedtoft III
Informationen kan være hentet fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

For alternative betydninger, se Hans Hedtoft (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Hans Hedtoft)

Der er flere personer med dette navn, se Hans Hansen.

Hans Christian Hedtoft Hansen (21. april 1903 i Aarhus – 29. januar 1955 i Stockholm ^[1]) var dansk statsminister fra 13. november 1947 til 30. oktober 1950 og igen fra 30. september 1953 til sin død den 29. januar 1955. Han var medlem af Folketinget valgt for Socialdemokratiet. Oprindeligt hed han Hansen, men han skiftede i 30'erne navn til Hedtoft-Hansen, for senere bare at hedde Hedtoft.

Baggrund

Den 21. april 1903 fødtes Hedtoft i Lollandsgade 23 i Aarhus som den yngste i en børneflok på 11. Faderen var skrædder og havde sit værksted i husets kælder. Hedtoft var en kvik elev i skolen, men hans fars alt for tidlige død vendte om på alting. Han gik ud af skolen og kom i lære som litograf i Graven i Aarhus. Der blev hans politiske interesse vakt. Som 16-årig blev han formand i lærlingeforeningen i Aarhus, og han meldte sig ind i det nystartede DSU – Dansk Socialdemokratisk Ungdoms forening. Allerede i 1920 blev han bevægelsens første landssekretær og i 1927 dens formand. Han studerede ved den socialdemokratiske partihøjskole Tinz i Thüringen i Tyskland, hvor han traf Ella Holleufer, der senere blev hans hustru.

I 1929 flyttede han til København, hvor han på Staunings initiativ blev assistent i partiet og sekretær for dets folketingsgruppe.

Politisk karriere

I 1935 blev Hedtoft medlem af Folketinget.

I 1939 blev han formand for Socialdemokratiet efter Stauning, men blev af besættelsesmagten tvunget til at fratræde posten i 1941. Han var fortsat stærkt politisk aktiv og med til at skabe kontakt mellem politikere og modstandsbevægelse.

I 1945 kom han tilbage som formand og var det til sin død i 1955. Han var arbejds- og socialminister i befrielsesregeringen i 1945.

Efter venstreregeringen Knud Kristensens fald blev Hans Hedtoft statsminister for en socialdemokratisk mindretalsregering 13. november 1947 – 30. oktober 1950. Han var en varm tilhænger af det nordiske samarbejde, og det var ham en stor skuffelse, at det ikke lykkedes at skabe et nordisk forsvarsforbund. Planerne brød sammen, fordi Norge sigtede mod medlemskab i Atlantpagten, senere NATO, og det resulterede i Danmarks tilslutning i 1949.

22. januar 1948 foreslog den britiske udenrigsminister Ernest Bevin en forsvarsunion mellem Storbritannien, Frankrig, Holland, Belgien og Luxemburg, hvor han undlod at nævne Skandinavien for ikke at sætte de nordiske lande i en ubehagelig situation i forhold til Sovjetunionen. Som et modtræk fulgte 22. februar Josef Stalins forslag til Finlands præsident Juho Kusti Paasikivi om, at Sovjetunionen og Finland skulle indgå en samarbejdsaftale efter model af den aftale, Sovjetunionen havde indgået med Ungarn og Rumænien. Aftalen lagde klare begrænsninger på Finlands selvstyre. I begyndelsen af marts fik det norske udenrigsministerium oplysninger fra repræsentationerne i Moskva, Helsingfors, Warszawa og Washington om, at det i næste omgang blev Norge, der ville modtage sådan et tilbud. Kommunisterne havde ved Pragkuppet taget magten i Tjekkoslovakiet i slutningen af februar 1948, fulgt af udrensninger og politisk ensretning. Vestlig presse bekymrede sig nu for en sovjetisk ekspansion i Norden. I marts 1948 kom der skarpe sovjetiske presseangreb på Danmarks militær- og udenrigspolitik. Rygter om kommunistiske kupplaner skabte frygt og uro. I påsken sidst i marts iværksatte dansk forsvar og politi for en sikkerheds skyld omfattende beredskab. Den danske udsending i Prag fik oplyst, at "Danmark står for tur lige efter Tjekkoslovakiet". Så anspændt var stemningen i påsken, at da den ferierende Hedtoft en morgen vågnede af larm fra motorer, troede han, det var den sovjetiske invasion, han hørte – i virkeligheden var det larmen fra landbrugsmaskiner på vej i marken. ^[2] Påskekrisen førte til, at Socialdemokratiet og Hedtoft modstræbende måtte søge om dansk tilslutning til Atlantpagten (NATO).

I 1950 måtte Hedtoft gå af som statsminister, men efter VK-regeringen under Erik Eriksen dannede han på ny en socialdemokratisk regering den 30. september 1953, og han forblev på posten til sin død i 1955. Han blev den første præsident for Nordisk Råd i 1953 og døde af hjerteslag under et møde i Nordisk Råd i Stockholm i 1955.

Bibliografi

• Mennesket i centrum. Fremad, 1953.
• Den politiske situation og det fremtidige politiske arbejde. 1949.
• sammen med Chr. Christiansen: Haandbog i socialdemokratisk Ungdomsarbejde. Arbejderungdommens forlag, 1940.
• Haandbog i socialdemokratisk Ungdomsarbejde. Hovedorganisationernes Informations- og Propaganda Afdeling, 1939.
• Kommunisterne splitter – et Stridsskrift mod det kommunistiske Splittelsesarbejde indenfor Arbejderorganisationerne, Hovedorganisationernes Informations- og Propaganda Afdeling 1933

Fodnoter

Se også

Danmarks statsministre

v d r  Danmarks statsministre 1848-1900 1848-52: Moltke I II III IV 1852-53: Bluhme I 1853-54: Ørsted I 1854-56: Bang I 1856-57: Andræ I 1857-59: Hall I 1859-60: Rotwitt I 1860-63: Hall II 1863-64: Monrad I 1864-65: Bluhme II 1865-70: Frijs I 1870-74: Holstein-Holsteinborg I 1874-75: Fonnesbech I 1875-94: Estrup I 1894-97: Reedtz-Thott I 1897-1900: Hørring I 1900-1950 1900-01: Sehested I 1901-05: Deuntzer I 1905-08: Christensen I II 1908-09: Neergaard I 1909: Holstein-Ledreborg I 1909-10: Zahle I 1910-13: Berntsen I 1913-20: Zahle II 1920: Liebe I 1920: Friis I 1920-24: Neergaard II III 1924-26: Stauning I 1926-29: Madsen-Mygdal I 1929-42: Stauning II III IV V VI 1942: Buhl I 1942-45: Scavenius I 1945: Buhl II 1945-47: Kristensen I 1947-50: Hedtoft I 1950-2000 1950-53: Eriksen I 1953-55: Hedtoft II 1955-60: Hansen I II 1960-62: Kampmann I II 1962-68: Krag I II 1968-71: Baunsgaard I 1971-72: Krag III 1972-73: Jørgensen I 1973-75: Hartling I 1975-82: Jørgensen II III IV V 1982-93: Schlüter I II III IV 1993-2001: Nyrup Rasmussen I II III IV 2000- 2001-09: Fogh Rasmussen I, II, III 2009-11: Løkke Rasmussen I 2011-15: Thorning-Schmidt I II 2015-19: Løkke Rasmussen II III 2019-: Frederiksen I II