Hans Friedrich Wohlert

Hans Friedrich Wohlert
Født	29. september 1703
Død	18. november 1779 (76 år)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Hans Friedrich Wohlert (1703-18. Nov. 1779) var en dansk Kirurg. Han er født i Kiel 29. Sept. 1703; kom tidlig til Kjøbenhavn, hvor han uddannedes som Svend hos den ansete Operatør Henning Ditlev Claussen og fungerede som Kirurg ved Hestgarden. I sidste Halvdel af Trediverne foretog han en længere Studierejse, først til Berlin - hvortil han ankom med Sikkerhedspas, for at han ikke ved sin usædvanlige Legemshøjde skulde blive stukket ind i Preusserkongens Garde – der fra til London og Paris. Ikke blot synes han paa Rejsen at have studeret grundig, men han henledede ogsaa i Paris den videnskabelige kirurgiske Verdens Opmærksomhed paa sig ved sammen med en fransk Kirurg Puthod at indgive et dristigt Forslag til det franske kirurgiske Akademi om Foretagelse af Exartikulation af Laarbenet. Forslaget fik vel ingen direkte praktisk betydning – Operationen var for vovelig – men mødte dog megen akademisk anerkendelse.

Hjemkommen 1739 underkastede han sig strax med Glans den kirurgiske Examen ved Simon Crügers nye Theater, tog derefter Del i Undervisningen her og blev s. A. Regimentsfeltskær ved Hestgarden. Ved Hofkirurg Mensings Død 1747 fik han dennes Stilling, og som Hofkirurg faldt det i hans Lod 1750 at maatte foretage den yderst vanskelige Operation hos Dronning Louise under dennes dødelige Sygdom (indeklemt Navlebrok i Svangerskab). I de følgende Aar arbejdede W. med megen Iver for Oprettelsen af Frederiks Hospital, var Medlem af den i denne Anledning nedsatte Kommission og senere en af de tilforordnede i Direktionen, Som Læge blev han meget anset og afholdt af høje og lave, vandt et stort Klientel og synes ogsaa at have besiddet Personlighedens bedste Egenskaber. Unge lovende Lægevidenskabens Dyrkere tog han sig af med varm Interesse og Utrættelighed, tog ogsaa virksom Del i de da opdukkende mediko-kirurgiske Disputerselskaber, men optraadte i øvrigt ikke litterært.

1767 tog W. Afsked som Hofkirurg, i det hans efterfølger Kølpin afstod ham en Del af Gagen i Pension, og trak sig tilbage til et ubemærket privatiserende Liv i Slesvig. Men sit ansete Navn bevarede han ubeskaaret, hvorom det vidner, at han 1774 indvalgtes mellem de første Æresmedlemmer i det nye medicinske Selskab, og at han, da det omtrent samtidig var paa Tale at trepanere Christian VII paa Grund af dennes Hjærnesvaghed, skjønt gammel, udpegedes som den, der skulde kaldes til Kjøbenhavn til Foretagelse af Operationen. Han var vistnok ugift.