Hans Drescher
Hans Drescher | |
---|---|
Personlig information | |
Navn | Hans Drescher |
Land | Danmark |
Født | 23. maj 1914 Hamborg |
Død | 31. marts 2005 |
Vægtklasse | Weltervægt |
Kampe | |
Kampe i alt | 44 |
Vundne | 28 |
KO's | 8 |
Uafgjorte | 4 |
Tabte | 12 (2 før tid) |
Hans Drescher (født 23. maj 1914 i Hamborg – 31. marts 2005[1]) var en dansk professionel weltervægtsbokser.
Hans Drescher debuterede som professionel den 6. april 1934 med en pointsejr over svenskeren Lorentz Olsson i Lorensbergs Circus i Göteborg. De første 8 kampe i karrieren blev bokset i Norge, Sverige og Finland med blandet succes. Hans Drescher boskede første gang i Danmark som professionel den 13. marts 1936, da han besejrede Wilhelm Bech i København. I årene 1936-37 opnåede han en stribe sejre i Danmark, og i 1937 opnåede han yderligere to sejre i kampe i hjembyen Hamborg. Yderligere kampe fulgte med succes i Paris, Milano, London og i en ræke andre europæiske byer.
Den 4. maj 1941 blev Hans Drescher matchet mod det store tyske navn på daværende tidspunkt, Gustav Eder. Eder havde 6 år forinden slået Einar Aggerholm ud i 1. omgang i en EM-titelkamp, og havde langt over 100 professionelle kampe bag sig. Drescher havde før kampen kun tabt 8 ud af sine 37 kampe og de fleste af nederlagene lå flere ud tilbage. Eder var dog Drescher langt overlegen, og stoppede ham i 7. omgang af kampen i Hamborg.
Efter kampen mod Eder boksede Dracher 4 kampe med 2 sejre og 2 nederlag, inden krigen i Europa satte en effektiv stopper for professionel boksning. Efter krigen genoptog Drescher karrieren, men blev stoppet i sin 2. comeback kamp, da han den 8. januar 1946 i Stockholm blev stoppet af den stærke finne Yrjo Piitulainen i 5. omgang efter at have været i gulvet 8. gange.
Hans Drescher opnåede 44 kampe (28 sejre (8 før tid), 12 nederlag og 4 uafgjorte).
Noter
- ^ "BoxRec: Hans Drescher". Hentet 2018-05-12.
Eksterne links
- Hans Dreschers profesionelle rekordliste hos BoxRec (engelsk)
Spire |
Medier brugt på denne side
Pictograms of Olympic sports - Boxing. This is unofficial sample picture. Images of official Olympic pictograms for 1948 Summer Olympics and all Summer Olympics since 1964 can be found in corresponding Official Reports.