Hans Bugislav af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Nordborg
Hans Bugislav | |
---|---|
Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Nordborg | |
Regerede | 1658 – 1669 |
Forgænger | Frederik |
Efterfølger | August |
Hus | Huset Oldenburg |
Far | Frederik, Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Nordborg |
Mor | Juliane af Sachsen-Lauenburg |
Født | 30. september 1629 Nordborg, Hertugdømmet Slesvig |
Død | 17. december 1679 (50 år) Nordborg, Hertugdømmet Slesvig |
Religion | evangelisk-luthersk |
Hans Bugislav, hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Nordborg (tysk: Johann Bugislaw; født 30. september 1629, død 17. december 1679) var en af de mange afdelte sønderborgske hertuger. Han var hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Nordborg fra 1658 til 1669.
Han var søn af Hertug Frederik af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Nordborg. Ved faderens død i 1658 arvede han faderens lille hertugdømme omkring Nordborg på Als, men allerede i 1669 gik han fallit, og Nordborg blev inddraget under kronen.
Biografi
Hans Bugislav blev født den 30. september 1629 i Nordborg som det ældste barn af hertug Frederik af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Nordborg i hans første ægteskab med Juliane af Sachsen-Lauenburg. Ved faderens død i 1658 arvede han det lille hertugdømme på Als, der imidlertid allerede der var stærkt forgældet. I 1665 udbrød der brand på Nordborg Slot, og det nedbrændte. I 1669 gik Hertug Hans Bugislav fallit og fik frataget sit len, som blev inddraget under kronen. I 1676 overdrog kongen Nordborg til Hans Bugislavs fætter, August af Plön i et mageskifte for Oldenborg. Hans Bugislav døde den 17. december 1679 i Nordborg.
Eksterne links
Foregående: | Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Nordborg 1658–1669 | Efterfølgende: |
Frederik | August |
|