Hans Andreas Limi

Limi på sentralbanksjefens årstale i 2016
Foto: Tore Sætre

Hans Andreas Limi (født 26. september 1960 i Skien) er en norsk politiker (FrP). Han er medlem af Bærum kommunestyre siden 2011, leder i Akershus Fremskrittsparti siden 2012 og valgt ind i Stortinget fra Akershus siden 2013.[1][2]

Limi har været medlem af Fremskrittspartiet siden 1979.[1] Han var generalsekretær i Fremskrittspartiets Ungdom 1984–1986, kontorchef i Fremskrittspartiet 1986–1988 og derefter generalsekretær i partiet 1988–1994.[3] Limi var medlem af Skien bystyre og formandskab 1984–1987. Han var medlem af Oslo bystyre fra 1988, men fik permission fra hvervet i 1989.[3] Han overtog finansbyrådet i Oslo efter Sverre Frich jr. i april 1991 og sad året ud. Limi har også siddet i Kringkastingsrådet.[4]

Efter eksamen ved Telemark Handelsgymnasium i 1979, studerede han bedriftsøkonomi ved Bedriftsøkonomisk Institut. Limi trak sig fra stillingen som generalsekretær i Fremskrittspartiet i maj 1994, og gik i stedet over i en stillingen som ejendomschef i Olav Thon-gruppen.[5] Han har siden været udviklingsdirektør i Steen & Strøm AS,[6] etableringsdirektør i ICA Norge AS og daglig leder i eget konsulentselskab.

Limi er siden 1984 gift med partikollega Vibeke Limi.[3]

Stortingskomiteer

Referencer

  1. ^ a b Wright, Martin (23. januar 2012), "Limi valgt til ny fylkesleder i Frp", Budstikka, s. 5. 
  2. ^ Svenningsen, Jens (11. december 2012), "Limi på vei mot Stortinget", Budstikka, s. 7. 
  3. ^ a b c Width, Henrik; Fagerli, Hans Petter (19. april 1991), "Den nye finansbyråden sitter frem til nyttår", Aftenposten, s. 7. 
  4. ^ NTB (19. december 1989), "I korte trekk. Kringkastingsråd", Aftenposten, s. 6. 
  5. ^ "Fra Hagen til Thon", Verdens Gang, s. 15, 31. maj 1994. 
  6. ^ TDN Finans (17. marts 2000), "Finansnotiser", Dagens Næringsliv, s. 26. 
  7. ^ Limi, Hans Andreas (1960-) (norsk), Stortinget, hentet 20. februar 2018. 

Medier brugt på denne side

Hans Andreas Limi (172939).jpg
Forfatter/Opretter: Tore Sætre, Licens: CC BY-SA 4.0
Hans Andreas Limi at Governor Øystein Olsen's anual address in February 2016