Hans-Jürgen Dörner

Hans-Jürgen Dörner
(c) Sandro Halank, Wikimedia Commons, CC-BY-SA 3.0
Dörner i 2017
Personlig information
Fulde navnHans-Jürgen Dörner
Født25. januar 1951
Görlitz, Østtyskland
Død19. januar 2022 (70 år)
Dresden, Tyskland
Højde175 cm
PositionLibero
Ungdom
1959–1960BSG Energy Goerlitz
1960–1967Motor WAMA Gorlitz
1967–1968Dynamo Dresden
Seniorkarriere*
ÅrHoldKampe(Mål)
1968–1986Dynamo Dresden392(65)
Landshold
1968–1969DDR U/1817(2)
1969–1974DDR U/2316(0)
1971–1976DDR OL10(4)
1969–1985DDR96(8)
Træner for
1988-1990DDR OL
1996–1997Werder Bremen
1998–1999FSV Zwickau
2000–2001Al-Ahly
2001–2003VfB Leipzig
2006–2010Radebeuler BC 08
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Hans-Jürgen Dörner (født d. 25. januar 1951, død d. 19. januar 2022), ofte kendt ved kælenavnet Dixie, var en østtysk fodboldspiller, og senere fodboldtræner, som spillede som libero. Dörner spillede hele sin spillerkarriere for Dynamo Dresden, og anses som klubbens bedste spiller nogensinde. Han blev kåret som årets fodboldspiller i DDR tre gange, som er delt flest nogensinde, sammen med Jürgen Croy.

Klubkarriere

Dynamo Dresden

Efter at have spillet for klubber i hans hjemby Görlitz, skiftede Dörner i 1967 til Dynamo Dresden. Han fik sin chance på førsteholdet som kun 18-årig, da Dresden i 1968 rykkede ned i DDR-Liga. Han etablerede sig her som fast mand på holdet trods sin unge alder, og forsatte i denne rolle efter oprykning til DDR-Oberliga i 1969. Han begyndte sin karriere længere fremme på banen, men fra 1973 begyndte han især at spille som libero, en rolle som vandt ham kælenavnet 'Franz Beckenbauer fra Østen'. Dörner var en central del af Dynamo Dresdens bedste år i løbet af 1970'erne, hvor at de vandt det østtyske mesterskab fem gange. Han var også med til at vinde fem pokaltitler i sin tid hos klubben.[1][2]

Han blev kåret som årets fodboldspiller i DDR tre gange, i 1977, 1984 og 1985. Han stoppede sin spillekarriere 1986.[2][3]

Landsholdskarriere

Ungdomslandshold

Dörner repræsenterede DDR på flere ungdomsniveauer.[2]

Olympiske landshold

Dörner var del af DDR's trup som vandt guld ved sommer-OL 1976.[2][3]

Seniorlandshold

Dörner debuterede for DDR's landshold den 22. juni 1969. Han nåede 96 kampe for DDR's landshold, næstflest nogensinde, kun overgået af Joachim Streich.[3]

Trænerkarriere

Dörner begyndte sin trænerkarriere i 1986 som træner for DDR's olympiske landshold. Efter genforeningen blev han træner i DFB på ungdomsniveau. Han blev i 1996 træner for Werder Bremen, før han hoppede mellem trupper i de lavere tyske rækker, og et enkelt år i Egypten som Al-Ahly træner.[1]

Privat

Dörner døde den 19. januar 2022 i en alder af 70 år efter at have haft kræft.[1][3]

Titler

Dynamo Dresden

  • DDR-Oberliga: 5 (1970-71, 1972-73, 1975-76, 1976-77, 1977-78)
  • FDGB-Pokal: 5 (1970-71, 1976-77, 1981-82, 1983-84, 1984-85)

DDR's OL-hold

Individuelle

  • Årets fodboldspiller i DDR: 3 (1977, 1984, 1985)

Referencer

  1. ^ a b c Henselin-Rudolph, Antje. (19. januar 2022) ""Beckenbauer des Ostens": Dynamo-Legende Hans-Jürgen "Dixie" Dörner verstorben" Arkiveret 20. januar 2023 hos Wayback Machine SportsBuzzer. Hentet 20. januar 2023.
  2. ^ a b c d "Hans-Jürgen „Dixie“ Dörner" Hall of Fame des deutschen Fußballs. Hentet 20. januar 2023.
  3. ^ a b c d Hare, Hans-Henrik Hybholt. (20. januar 2022) "Dixie Dörner er død" Ekstra Bladet. Hentet 20. januar 2023.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

2017-09-02 Dixie Dörner (Tag der Sachsen 2017 in Löbau) by Sandro Halank.jpg
(c) Sandro Halank, Wikimedia Commons, CC-BY-SA 3.0
Dixie Dörner at the Tag der Sachsen 2017 in Löbau; MDR Sachsen stage at the Altmarkt