Hanns Ludin
Hanns Ludin | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 10. juni 1905 Freiburg im Breisgau, Baden-Württemberg, Tyskland |
Død | 9. december 1947 (42 år) Bratislava, Slovakiet |
Dødsårsag | Hængning |
Politisk parti | NSDAP |
Uddannelse og virke | |
Medlem af | Sturmabteilung |
Beskæftigelse | Diplomat, politiker |
Arbejdssted | Berlin |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Jernkorset af 2. klasse, Krigsfortjenestekorset, Blodordenen |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Hanns Elard Ludin (10 juni 1905 – 9. december 1947) var en tysk diplomat.
Ludin blev født i Freiburg som barn af Friedrich og Johanna Ludin. Han begyndte sit nazistiske tilhørsforhold i 1930 ved at slutte sig til det tyske nazistiske parti, og blev arresteret for sine politiske aktiviteter samme år. Han sad i fængsel indtil 1931, han sluttede sig til SA efter sin løsladelse.
Ludin var heldig at overleve "De lange knives nat" i 1934, hvor Adolf Hitler likviderede en stor del af den venstreorienterede del af Nazi-partiet. Ludin genopbyggede sit ry ved at slutte sig til Udenrigskontoret, og han blev ambassadør i Republikken Slovakiet i 1941, hvor han erstattede Manfred von Killinger.
I 1943 blev han forfremmet til SA-Obergruppenführer.
Efter anden verdenskrig blev han udleveret til Tjekkoslovakiet, hvor han blev retsforfulgt med SS-Obergruppenführer Hermann Höfle (ikke at forveksle med SS-Sturmbannführer Hermann Julius Höfle). Han blev dømt til døden, og blev hængt den 9. december 1947.
Han var gift med Erla von Jordan (1905 – 1997), og sammen havde de seks børn: Erika (1933 – 1997), Barbara (født 1935), Ellen (født 1937), Tilman (1939 – 1999), Malte (født 1942) og Andrea (født 1943).
Spire |
|
Medier brugt på denne side
Hanns Elard Ludin (* 10. Juni 1905 in Freiburg im Breisgau; † 9. Dezember 1947 in Bratislava) Reichstagsabgeordneter und SA-Obergruppenführer