Hannover (slægt)

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Hannover (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Hannover)

Hannover er en jødisk slægt, som indvandrede til København 1807 med Moses Abraham Hannover (1790-1834) fra Altona, hvor hans forfædre havde været bosat fra midten af det 17. århundrede. M.A. Hannover kom i handelslære hos Jacob Salomon Meyer og etablerede sig efter fem års læretid sammen med M.L. Nathansons broder Nathan Nathanson, støttet af førstnævnte, under firmaet Hannover & Nathanson. For at opnå grossererborgerskab måtte han 1813 indbetale 600 Rdl. i rede sølv til Det kgl. Zahlkammer. Sammen med hofråd D.A. Meyer indrettede han under en hattemagermesters ledelse en hattefabrik i Borgergade, hvis frembringelser ogsaa fandt afsætning i udlandet. Hovedvirksomheden var dog vekselerforretningen.

Blandt hans sønner var læge Adolph Hannover (1814-1894) og bibliotekar Jacob Hannover (1817-1891).

Adolph Hannover var fader til bogtrykker Martin Adolph Hannover (1859-1930), som har gjort sig fortjent ved at udarbejde og udgive familiens slægtebog, og hvis datter Margit Aase Hannover (1889-1976) var gift med højesteretssagfører Christian Christensen Heilesen (1886-1943);

Adolph Hannover var endvidere far til polytekniker, rektor for polyteknisk læreanstalt Harald Immanuel Hannover (1861-1937) gift med Laura Michaelsen (1871 - 1959) De havde sønnerne Åge Hannover (1894-1977), ingeniør Poul Hannover (1897-1988), direktør Knud Hannover (1901-1983) og direktør Hans Hannover (1904-1975),

Harald Immanuel Hannover var bror til til kunsthistoriker Emil Hannover (1864-1923) samt Fanny Hannover (1863-1933), der var gift med varemægler Just Egmont Cohen (1858-1919), og hvis datter Adda Hannover Cohen (1888-1967) var gift med rigsarkivar Axel Steffensen Linvald (1886-1965).

Kilder