Hanne Thanning Jacobsen

Hanne Thanning Jacobsen
Medlem af Folketinget
Embedsperiode
10. januar 1984 – 21. september 1994
ValgkredsFyns Amtskreds
Personlige detaljer
Født16. januar 1936
Død3. juni 1996 (60 år)
Politisk partiSocialistisk Folkeparti
Links
Biografi på folketinget.dk
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Hanne Thanning Jacobsen (født 16. januar 1936 i Gentofte, død 3. juni 1996) var en dansk lærer og politiker. Hun var medlem af Folketinget, valgt for Socialistisk Folkeparti i Fyns Amtskreds fra 1984 til 1994.[1]

Opvækst, uddannelse og erhverv

Hanne Thanning Jacobsen blev født i 1936 i Gentofte som datter af murerarbejdsmand August Jensen og rengøringsassistent Ida Jensen. Hun tog realeksamen på Holmegårdsskolen i Hvidovre i 1952 og var kontorelev fra 1952 til 1954. Efterfølgende læste hun til lærer og fik lærereksamen fra Hellerup Seminarium i 1959. Hun tog årskursus på Danmarks Lærerhøjskole 1976-1977.[1]

Jacobsen var folkeskolelærer fra 1959 og var ved Agedrup Skole i Odense fra 1962. Hun var medlem af skolens skolenævn 1979-1982 og lærerrådsformand 1980-1982.[1]

Hun blev medlem af Agedrup Sogns Menighedsråd i 1980.[1]

Politisk karriere

Jacobsen blev formand for Socialistisk Folkeparti (SF) i Odense i 1982 og var medlem af SF's fredspolitiske udvalg fra 1982.[1]

Hun var medlem af Folketinget valgt i Fyns Amtskreds fra 10. januar 1984 – 21. september 1994.[1]

Valghistorie for folketingsvalg. Kilder: Danmarks Statistiks valgopgørelser for de enkelte valg.
ValgOpstillingskredsPersonlige stemmerValgt
Folketingsvalget 1984Odense Syd-kredsen1729ja
Folketingsvalget 1987Odense Øst-kredsen5834ja
Folketingsvalget 1988Odense Øst-kredsen6177ja
Folketingsvalget 1990Odense Øst-kredsen2938ja

Hun var medredaktør af Oprustning, omrustning, nedrustning, fred, 1983.

Referencer

  1. ^ a b c d e f Hanne Thanning Jacobsen (SF), Folketinget, 14. januar 2022