Handelsparameter-mix

Hvad handler artiklen om? Denne artikels indledning bør kort forklare, hvad artiklen handler om, jf. stilmanualen. Husk at skrive det indlysende.

Formatering Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Forskellen mellem omsætningen skabt i bytteværdikæden og omkostningerne skabt i produktionsværdikæden giver overskuddet/profitten eller merværdien.

Efter min bedste overbevisning tager FG her udgangspunkt i de helt traditionelle efterspørgsels- og udbudskurver fra markedsbeskrivelsen i vor klassiske erhvervsøkonomi set fra et driftsherreperspektiv.

Det spændende er imidlertid, at når man ser på de to værdikæder beskrives produktet eller udbuddet med de samme begreber uanset om vi betragter det i efterspørgselssammenhæng eller udbudssammenhæng. Her er vi faktisk "back to basics" for det var præcis, hvad vi mødte i de klassiske efterspørgsels- og udbudsdiagrammer med pris og mængde. Både efterspørger og udbyder kunne "objektivt" konstatere mængde og pris. Det var simpelthen det, der var til "forhandling på markedet". Det kunne naturligvis ikke være til forhandling med mindre både sælger og køber kunne konstatere dets tilstedeværelse og med mindre begge parter også havde mulighed for at foretage en værdiansættelse.

I Arne Rasmussens "Pris eller parameterteori" defineres Hp efter Ragnar Frisch som de forhold virksomheden suverænt kan fastsætte og som er uafhængige af hinanden, mens Stig Ingebrigtsen og Otto Ottosen i Markedsføringsplanlægning og -ledelse defineres som de virkemidler, der kan tages i brug for at nå målet.

Typisk har man så foretaget en underopdeling i fx grund- og kontaktparametre eller 4 p´er.

Både RF´s og SI&OO´s definition betyder, at alt hvad virksomheden foretager sig bliver handlingsparametre og det er måske også en logisk følge af det valgte ord - som jo simpelthen hen betyder parametre man kan regulere eller handle på.

Hvis man ønskede at begrænse begrebet til at knytte sig til forhold på "markedet", var det måske mere logisk at vælge et ord som "markedsvariable" eller "markedstilbudsvariable". Det sidste ville ligge tæt op af det amerikanske begreb "the marketing mix" og derfor kunne det være hensigtsmæssigt.

Med udgangspunkt i FG´s to værdikæder kunne man så definere markedstilbudsvariable som de "parametre/variable der er til forhandling mellem køber og sælger på markedet og som begge parter derfor må være i stand til at værdisætte og konstatere tilstedeværelsen (eller den manglende tilstedeværelse) af".

Med udgangspunkt i denne definition ligger det jo snublende nær at spekulere på om ordet "handlingsparametre" i virkeligheden er en sproglig forvanskning af ordet "handelsparametre". Handelsparametre ville være en logisk oversættelse af det amerikanske ord "marketing mix", nemlig de parametre der "handles om" på det pågældende marked. Det ville også være logisk i forhold til, at ingen amerikansk teoribog lægger op til en diskussion af, at "the marketing mix" omfatter alle virksomhedens handlemuligheder - det er i princippet en ren dansk diskussion, som er afstedkommet af anvendelsen ordet "handling" i ordet "handlingsparametre". Denne diskussion bliver meget anderledes, hvis vi taler om handelsparametre, for så er det en specifik diskussion marked for marked om, hvilke parametre der "handles om" på det pågældende marked 1). Set i relation til det kontraktmæssige indhold i b-t-b undervisningen kunne man i øvrigt også vælge udtrykket "forhandlingsparametre".

Lad os prøve at tage nogle eksempler baseret på FG´s opdeling:

Beliggenhed er stedet, hvor varen overdrages fra sælger til køber. Jo tættere på køber sælger skal bringe varen jo dyrere bliver den typisk, men i alle tilfælde er beliggenheden mulig at bestemme for begge parter. Det er også muligt for begge parter at værdifastsætte beliggenheden i form af det dermed knyttede besvær i form af tid og penge mht henholdsvis at bringe varen fra produktionssted til "beliggenhed" og at bringe varen fra "beliggenhed" til forbrugssted.

Det næste element er kategori, altså om vi vil levere båndoptagere, cd-afspillere osv. Igen parametre, der er konstaterbare for begge parter.

Den tredje variabel er varianter - altså hvor mange typer cd-spillere med hvilke funktionaliteter, vi vil levere.

Den fjerde variabel er operation, hvilket FG angiver som fælles variable på tværs af varianter fx betalingsbetingelser eller åbningstid. Også forhold der er konstaterbare for begge parter.

Den femte variabel er præference, som angives at være her vi beslutter, hvilke forhold der skal få kundemuligheden til at foretrække vort produkt. I denne sammenhæng forstår jeg simpelthen ikke denne variabel. Forhåbentlig har vi vel tilrettelagt alle de øvrige variabler med henblik på at få kunden til at foretrække vort produkt. Denne variabel befinder sig derfor ikke på et ligestillet niveau med de øvrige variabler. I en artikel på sin egen hjemmeside (www.gilling.com) angiver FG imidlertid selv, at han opfatter denne beslutning, som virksomhedens beslutning om reklameindsats. Så falder den selvfølgelig på plads, men så er ordet præference efter min mening dårligt valgt og desuden genfindes variablen andetsteds i BOS-modellen som "kontakt".

Den sjette variabel er mængde. Igen en variabel der er objektivt konstaterbar for begge parter.

Kategori mangler Denne side hører til i en eller flere kategorier. Kategoriser venligst denne side ved at placere den sammen med lignende emner. Fjern skabelonen efter kategorisering. Bemærk, at kategorier påsat via skabeloner, samt meget generelle kategorier ikke bør betragtes som tilstrækkelige.