Hamskerpir og Garðrofa

Hamskerpir og Garðrofa er to heste i nordisk mytologi som farede hesten Hovvarpner, der er asynjen Gnás hest. Hamskerpir og Garðrofa beskrives i den Yngre Edda, der blev nedskrevet i 1200-tallet af Snorri Sturluson.

Attestations

I kaoitel 35 af Yngre Edda i bogen Gylfaginning, gives en beskrivelse af 16 asynjer. Gná bliver nævnt som den trettende, og i beskrivelsen i dette stanza angives, at forældrene til Gnás hest, Hófvarpnir, er Hamskerðir og Garðrofa:

"Jeg flyver ikke
men dog jeg farer
og gennem luften løber
på Hofvarpnir
den som Hamskerpir fik
med Gardrofa."[1]

Teorier

John Lindow har fremført en teori om at navnet Hamskerpir ikke har nogen åbenlys mening, men at Garðrofa kan betyde "Hegns-bryder". Lindow tilføjer, at de to heste ikke kendes fra andre kilder, og at der ikke er bevaret andre myter om dem.[2]

Referencer

  1. ^ Byock, Jesse (Trans.) (2005). The Prose Edda. Penguin Classics. ISBN 0-14-044755-5 s. 44
  2. ^ Lindow, John (2001). Norse Mythology: A Guide to the Gods, Heroes, Rituals, and Beliefs. Oxford University Press. ISBN 0-19-515382-0 s. 147
Nordisk mytologiSpire
Denne artikel om nordisk religion og mytologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side