Hamburg-Ottensen

Ottensens beliggenhed i

Bezirk Altona
Data
Delstat:Hamburg
Bezirk:Altona
Areal:2,9 km²
Indbyggere:32.324 (2005)
Befolkningstæthed:11.294 indb./ km²
Koordinater:53° 33′ 14″ N
9° 55′ 4" E
Nummerplade:HH

Ottensen er en bydel i Bezirk Altona i den tyske bystat Hamborg.

Historie

Ottensen er allerede nævnt i 1310, og i 1313 fik klosteret Harvstehude besiddelser her. I 1344 havde byrådet i Hamborg landsbyen i sin besiddelse.[1] Fra 1390 var den sæde for fogederne fra grevskabet Pinneberg.

I 1474 ejede dominikanerklosteret i Hamborg en gård her.[1] I 1570 erhvervede klosteret Harvstehude landsbyerne Ottensen og Othmarschen.[1]

Ottensen og Altona begyndte at udvikle sig til flækker med et betydeligt håndværk i slutningen af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet.[2] Kirken i Ottensen var i begyndelsen kun et kapel og en filial af Petrikirken i Hamborg, men fra 1548 fik den sin egen prædikant. Altona hørte ind under kirken indtil, at der i 1649 blev opført en egen kirke for denne by. En stor del af Altona blev bygget på jord, som oprindelig hørte under Ottensen.[3] Ottensen kom i 1640 under dansk styre, da Grevskabet Pinneberg tilfaldt den danske krone.

I 1716 opholdt Peter den Store sig i flere dage i Ottensen.[1]

Christianskirche.
Kort over Hamborg, Altona og Ottensen fra 1789-1796.
Kort over Altona 1803. Ottensen til venstre.
Indgangsparti med Christian VIs spejlmonogram.

Christianskirche blev opført i 1735-38 efter tegninger af Otto Johann Müller. Kirken fik navn efter Christian VI.

Omkring år 1800 blev der fundet en sund kilde her, som havde stor tilstrømning, som fortsatte i årene 1810 og 1811. Ifølge den i samtiden berømte Pfaff fortjente brugen af denne sundhedskilde al opmuntring.[1]

Nærheden til Hamborg og Altona gjorde, at bebyggelsen omkring midten af 1800-tallet voksede stærkt: i 1845 havde byen 2.406 indbyggere, i 1855 4.291 indbyggere.[3]

Det har sikkert spillet en rolle for byens udvikling, at i 1830-erne og 1840 blev Altona endepunkt og knudepunkt for Holstens hovedlandevejsnet, der blandt andet omfattede vejen fra Kiel over Neumünster til Altona (12¼ mil lang) og vejen fra Elmshorn over Uetersen og Wedel til Altona (5 mil lang).[4] Vejene skulle være chausséer med faste belægninger af sten og grus og 16 alen brede mellem grøfterne. Mellem 1830 og 1832 anlagdes chausséen fra Altona til Kiel, i 1838 anlagdes strækningen fra Lübeck til Altona (med forbindelse til Hamborg) og frem til 1848 yderligere strækningen Altona-Segeberg-Neustadt.

Ligeledes blev Altona endepunkt for jernbanen til Kiel anlagt 1844 som helstatens første. Stationen kom til at ligge lige ved bygrænsen til Ottensen. I 1845 opførtes yderligere to sidebaner, Rendsborg-Neumünster-banen og Glückstadt-Elmshorn-banen.[5]

Af stor betydning blev det tillige, at fra 1853 blev fastlagt en ny toldgrænse mellem Ottensen og Altona, hvilket bidrog til, at der i Altona ikke skete nogen yderligere forretningsudvikling eller industrialisering, mens i stedet Ottensen oplevede en voldsom fremgang, der senere også bredte sig til Bahrenfeld efter opførelsen af forstadsbanen fra Altona til Blankenese.[6]

De hjemmehørende handelsskibes antal og læstedrægtighed i Ottensen fremgår af nedenstående tabel[7][8]:

ÅrAntalkmcl
182428110
183220306
183320306
183421323
183520328½
183618230½
183722416
183822413½
183922424

I 1855 fandtes her 15 tobaksfabrikker, 1 cicoriefabrik, 4 sæbefabrikker, 2 glashytter, 1 porcellæns- og glasmaleri, 1 guldlistefabrik, 1 klaverfabrik, 1 spejlfabrik, 2 bomulds- og vatfabrikker, 1 fabrik for bomuldsvarer, 1 eddikefabrik, 1 jernstøberi, 1 hattefabrik, 1 chokoladefabrik, 1 cigarfabrik, 1 sennepsfabrik, 1 maskinbyggeri, 1 korkskæreri. Endvidere fandtes 12 høkere og 23 gæstgiverier.[1] Desuden var her et toldsted.[3]

Under Preussen

Ottensen 1894 med banegården.

Efter den 2. Slesvigske Krig i 1864) blev den i 1866 en del af den preußiske provins Slesvig-Holsten. derefter udviklede Ottensen sig til et af Nordtysklands betydelige industriområder, ikke mindst efter det i 1867 kom med i den Tyske Toldunion (Deutschen Zollverein), mens Altona og Hamburg ikke deltog. Indenfor 60 år steg indbyggertallet fra 2.411 i 1840 til 18.635 i 1885[9] og 37.738 i 1900.

Hovedgaden i Ottensen, tæt ved banegården

Først i 1871 fik byen stadsrettigheder.[9] I 1889 blev den indlemmet i Altona.[10]

Kendte personer fra Ottensen

Noter

  1. ^ a b c d e f Topographie (1856), s. 269
  2. ^ Jürgens, s. 76
  3. ^ a b c Topographie (1856), s. 268
  4. ^ Bergsøe (1847), s. 628
  5. ^ Bergsøe (1847), s. 633
  6. ^ "Altonas schwere Jahre ..." (Geschichte Altonas)
  7. ^ Thaarup, tabel XXVII (1824)
  8. ^ Statistisk Tabelværk, 4 hæfte, Kiøbenhavn 1841; s. 91
  9. ^ a b Nordisk Familjebok, 1800-talsutgåvan, bind 12 (1888), sp. 475
  10. ^ Nordisk Familjebok, 1800-talsutgåvan, bind 20 (1899), sp. 1776

Litteratur

Eksterne henvisninger

Koordinater: 53°33′14″N 9°55′4″Ø / 53.55389°N 9.91778°Ø / 53.55389; 9.91778

Infoboks uden skabelon
Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende.

Medier brugt på denne side

List-Icon.svg
Forfatter/Opretter: Tango Project], Gnome, og VisualEditor team, Licens: GPL
Icon used to indicate a list
Altona 1803.jpg
Map of Altona (today a district of Hamburg) from 1803.
Tollerort-map-varendorf.jpg
Altona, Hamburg, Harburg. Aufgenommen in den Jahren 1789 bis 1796 unter der Direktion des Majors Gustav Adolf von Varendorf durch Offiziere des Schleswigschen Infanterieregiments
HH-Ottensen-quarter.jpg
Location of Ottensen quarter of Hamburg
Hamburg-Stadtteilkarte-Altona.jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0
Ottensen Christianskirche.jpg
Christianskirche in Ottensen vor dem Umbau, Lithographie
Altona Bf 1894 Ausschnitt.jpg
Map of head station Altona 1894
Christianskirche Hamburg-Ottensen Westportal.jpg
Forfatter/Opretter: Vitavia, Licens: CC BY-SA 4.0
West portal of 'Christianskirche' in Hamburg-Ottensen with information board.