Hakon Holm

Hakon Holms grav på Holmens Kirkegård i København.

Hakon Holm (21. januar 1906 i Paraguay – 24. juni 1976) var en dansk forfatter, der voksede op med sine danske forældre i Colonia i provinsen Elisa i Paraguay. I 1919 kom han som 13-årig til Danmark, hvor han blev student i 1926. Senere foretog han længere rejser til Frankrig, Italien, Tyskland og de skandinaviske lande.^[1]. Han debuterede i 1932 med digtet Crucifixet der ligesom Loven udgivet året efter, tager sit motiv fra Paraguay. Han modtog i 1935 Drachmannlegatet.

Bibliografi

• Crucifixet – 1932
• Loven – 1933
• Har ingen Interesse og En forfatter paa Trapperne – 1933 (udkommet i tre oplag)
• Frihed, Ligehed og Levebrød – 1934
• Susanna stod for Raadet – 1935
• Digter paa Jorden – 1937
• Elskede – 1939 (sonetsamling)
• Muse – 1939
• Min – 1942

Herefter begyndte Holm en gendigting af fortællinger fra Bibelen:

• Jahve – 1942
  • Fra Mosebøgerne og Josvabogen
• Profeterne – 1943,
• Kristus I-II – 1944-45

Herudover udgav Holm også:

• Kaj Munks sidste Prædiken – 1945
• Hymne til Danmarks Frihedskæmpere – 1945)
• Troen – 1946
• Spanien – 1954

Samtidens politiske spørgsmål behandlede han i essays som:

• Ene mod Tinden – 1961
• Atomtidens salmer I-VII – 1967
• Hvad er sandhed – 1967

Mange af Holms bøger opnåede store oplag og blev genoptrykt mange gange.

Eksterne henvisninger

• Hakon Holm på Dansk Forfatterleksikon

Noter