Hagelbjerggård depotfund
Hagelbjerggård depotfund eller Hagelbjerggård-depotet er et depotfund bestående af 15 flintøkser fra stenalderen, der blev gjort på en mark ved Hagelbjerggård nord for Ringsted på Midtsjælland i 1971. Det er det største depotfund af økser, der kendes i Danmark.[1]
Økserne var fremstillet i lysegrå flint fra Sjælland, og de var tyndnakkede. De var alle slebne og ubrugte. Den længste af økserne var 41 cm lang. De blev dateret til omkring 3000-4000 f.v.t., hvilket vil sige bondestenalderen, og nedlægningen tolkes som et rituel handling.[2]
Fundet er udstillet på Nationalmuseet.
Der er gjort flere fund af stenaldergenstande i området i 1982[3] og i 1991.[4]
Referencer
- ^ Danefæ: Skatte fra den danske muld. Nationalmuseet Gyldendal. S. 46. ISBN 978-87-02-10123-2. Hentet 24/1-2020
- ^ Jensen, J. 2001. Danmarks Oldtid – Stenalder. Gyldendal: København. s. 420-421.
- ^ 3 skafttungepile af Brommetype, nogle skrabere og stikler m.v., http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/110236/
- ^ Hagelbjerggård: Enkeltfund, Fiskegård, Grube (uspecificeret funktion), Kogegrube
Koordinater: 55°27′N 11°46′Ø / 55.450°N 11.767°Ø