Hafrsfjord

Hafrsfjord ved Sverd i fjell-monumentet, februar 2013.
Satellitbillede af den nordlige del af Jæren, der viser den hammerformede Hafrsfjord til venstre.

Hafrsfjord er en fjord i Rogaland fylke i Norge, beliggende mellem Sola og Stavanger kommuner.

Første led regnes for at komme af norrønt hafr (= gedebuk), benyttet om et farligt skær lige ved fjordens indløb. Fjorden har da fået navn efter det skær, som i dag kaldes Præsteskær, men kan have heddet Hafr i norrøn tid. Den gammeldags stavemåde, der i dag benyttes, kan have sammenhæng med den historiske hændelse her, søslaget i 872.[1]

Forsvarsværket

Der er flere øer i Hafrsfjord, hvoraf særlig halvøen Ytraberget er af historisk interesse. Der er rester efter fem bygdeborge omkring Hafrsfjord: På Haga vest for fjorden; på Røyneberg og Ytraberget øst for fjorden; ved Hålandsvandet i Kvernevik, og to lidt tilbagetrukket, oppe på Jåttånuten og Gausel. Hafrsfjorden fremstår derved som et centrum for en militær organisation, især fordi der fra 400-tallet er en påfaldende overtallighed af bådhuse i forhold til folketallet. Her findes en af landets største ansamlinger af bådhuse. Arkæologen Oliver Grimm påpeger, at 14 rester efter 20-40 meter lange bygninger i dette område er enestående for 400-tallets Norge. Der har sikkert været flere bådhuse, som i dag er forsvundet. Indsejlingen til fjorden minder om indsejlingen til Roskilde,[2] hvor man har fundet vikingeskibe fra 1000-tallet sænket i Peberrenden ved Skuldelev for at spærre indsejlingen for fjendens flåde.[3]

Søslaget

I år 872 stod slaget i Hafrsfjord her, hvorved Harald Hårfagre samlede Norge til et rige. Slaget blev afgjort på bygdeborgen på Ytraberget. Ved Møllebukten står til minde om slaget bronzemonumentet Sverd i fjell fra 1983 udført af billedhuggeren Fritz Røed. Nordmænd regner stadig Hafrsfjord som det fælles ophavssted, det første store ikon, som præsten Jonas Dahl udtrykte det i 1880'erne: "Norges hellige sagafjord." Historikere som Ernst Sars mente, at hvis Hårfagre ikke havde vundet slaget i Hafrsfjord, havde Norge i dag været en del af Sverige eller Danmark.[4]

Noter

  1. ^ Hafrsfjord – Store norske leksikon
  2. ^ Torgrim Titlestad: Slaget i Hafrsfjord (s. 20), forlaget Saga Bok, Stavanger 2006, ISBN 82-91640-25-4
  3. ^ De fem vikingeskibe
  4. ^ Torgrim Titlestad: Slaget i Hafrsfjord (s. 7)

58°55′26.285″N 5°39′0.22680″Ø / 58.92396806°N 5.6500630000°Ø / 58.92396806; 5.6500630000

Medier brugt på denne side

Hafrsfjord og Gandsfjord.jpg
Satellite imagery of two fjords, Hafrsfjord (left) and Gandsfjord (right) in Rogaland.
Hafrsfjord IMG 5997.jpg
Forfatter/Opretter: Mathieu Marquer from Paris, FRANCE, Licens: CC BY-SA 2.0
IMG_5997