Händel-Werke-Verzeichnis

Händel-Werke-Verzeichnis (forkortet HWV) er en fortegnelse over Georg Friedrich Händels værker. Den blev udgivet i tre et halvt bind (på tysk) af Bernd Baselt mellem 1978 og 1986 og lister alle kompositioner, som vides at være skrevet af Händel. Fortegnelsen inkluderer også de første få takter af hvert stykke og store mængder af faktuelle oplysninger inklusive manuskripternes oprindelse, tidligere udgaver, fotografier, uægte værker m.m.

Fortegnelsen er opbygget i temaer og yder et nummereringssystem, der i dag bruges til at specificere Händels værker. Eksempelvis er Händels opera Agrippina nummereret som HWV 6. HWV-numrene, der rangerer fra 1 til 612, giver ikke et billede af den overordnede kronologiske rækkefølge, men opdeler derimod værkerne i kategorier, hvor indenfor der hersker orden i kronologien. Følgende tabel viser inddelingen.

HWVKategori
1–42Operaer
43–45, 218Lejlighedsmusik
46–48, 50–71Oratorier
49, 72–76Oder og maskespil
77–177Kantater
178–199Italienske duetter
200, 201Italienske trioer
202–210, 269–277, 284–286Salmer
211–217, 219–227Italienske arier
226, 228Engelske sange
229Tyske kirkekantater
230, 233, 234, 244, 245Italienske hellige kantater
231, 239, 240, 242Motetter
232, 236–238Psaltersalmer
235, 241, 243Antifoner
246–268Hymner
278–283Lovsange
287–311, 343Koncerter
312–335Concerti grossi
336–345, 347–356, 413Orkesterværker
357–379, 406–409, 412, 419–421Solosonater
380 to 405Triosonater
346, 410, 411, 414–418, 422–424Værker for blæserensembler
425–612Værker for klaver
A1–A15Appendikser

Bemærk at der er huller og anormaliteter i HWV-systemet, så ovenstående tabel bør kun bruges som en guide.

Fra HWV-systemet skal ikke udledes, at Händel komponerede præcis 612 værker: Kombinationen af unummererede værker, ikke-tillagte værker, uægte værker, varianter (fx HWV 251 a-d), grupperede værker (fx HWV 229 1-7) og arrangementer (fx HWV 482 1-4) gør det meningsløst at bestemme det eksakte antal værker komponeret af Händel.

Eksterne henvisninger