HMS Valiant (1863)

Valiant
Tegningen af Hector viser, at panseret (det grå) dækkede hele skrogets længde
Klasse
Type	Panserskib
Klasse	Hector-klassen
Søsterskibe	Hector
Historie
Værft	Westwood & Baillie, London
Påbegyndt	Februar 1861
Søsat	14. oktober 1863
Taget i brug	15. september 1868
Udgået	Blev fyrbøderskole 1898
Skæbne	Ophugget 1957
Tekniske data
Deplacement	6.710 t
Længde	85,4 m
Bredde	17,1 m
Dybgang	7,6 m
Fremdrift	Maskineri: 3.560 HK, seks kedler, én skrue. Sejl: Barkrigget
Fart	12,4 knob
Rækkevidde	(450 t kul)
Panser	114 mm (max) sidepanser af jern
Besætning	530
Artilleri	2 styk 20,3 cm forladere 16 styk 17,8 cm forladere

Panserskibet HMS Valiant og søsterskibet Hector var større og hurtigere udgaver af den foregående Defence-klasse. Selv om de således var kraftigere skibe, var de stadig en slags anden-klasses panserskibe og dermed beregnet til nærforsvar af de britiske øer. Som de første britiske panserskibe havde de pansring langs hele skroget – efter fransk model. Navnet Valiant betyder "modig" eller "beslutsom". Skibet var det fjerde af seks i Royal Navy med dette navn.

Tjeneste

Bygningen af Valiant blev en hel del forsinket, fordi værftet Westwood & Baillie gik konkurs, så skibet måtte færdigbygges på Thames Ironworks. Da søsterskibet Hector var gjort klar til omarmering med kraftigere kanoner, ønskede Royal Navy det samme artilleri i Valiant, inden det blev afleveret. Fra 1868 til 1885 lå skibet som vagtskib ved Sydirland, kun afbrudt af eftersyn samt deltagelse i den eskadre, der blev udrustet i Sydengland i sommeren 1878, da der var frygt for krig mod Rusland. Fra 1885 var Valiant blot til rådighed, og udrustningen blev efterhånden fjernet. I 1898 blev det en stationær del af fyrbøderskolen Indus. I 1915 blev skibet lagerrum for spærreballoner, og navnet blev ændret til Valiant III. I 1926 blev det ombygget til flydende olielager og flyttet til Hamoaze. Skibet blev solgt i 1955 og ophugget i 1957. Den manglende tjeneste i den aktive flåde skyldes blandt andet, at skibet med sit korte, brede skrog og lave tyngdepunkt var en dårlig sejler, hvilket stadig var betydningsfuldt på den tid.

Litteratur

• Roger Chesneau and Eugene M. Kolesnik, ed., Conway's All The Worlds Fighting Ships, 1860-1905, (Conway Maritime Press, London, 1979), ISBN 0-85177-133-5
• Oscar Parkes. British Battleships, 4. udgave 1973, ISBN 0-85422-002-X