H.H. Asquith

The Right Honourable
Herbert Henry Asquith
1. jarl af Oxford og Asquith
Premierminister i det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland
Embedsperiode
5. april 1908 – 5. december 1916
MonarkEdward 7.
George 5.
ForegåendeHenry Campbell-Bannerman
Efterfulgt afDavid Lloyd George
Personlige detaljer
Født12. september 1852
Morley, Storbritannien
Død15. februar 1928 (75 år)
The Wharf, Storbritannien
DødsårsagCerebrovaskulær lidelse
GravstedChurch of All Saints
Politisk partiLiberal Party
ÆgtefællerMargot Asquith (1894-1928)
Helen Kelsall Melland (1877-1891)
BørnHerbert Asquith,
Raymond Asquith,
Violet Bonham Carter,
Anthony Asquith,
Arthur Asquith,
Elizabeth Bibesco,
Cyril Asquith, Baron Asquith of Bishopstone Rediger på Wikidata
MorEmily Willans
FarJoseph Dixon Asquith
Uddannelses­stedCity of London School
City Law School
Fulneck School
Balliol College
BeskæftigelseDiplomat, barrister, politiker Rediger på Wikidata
Medlem afRoyal Society Rediger på Wikidata
ReligionKongregationalisterne
UdmærkelserHosebåndsordenen Rediger på Wikidata
Underskrift
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Herbert Henry Asquith (født 12. september 1852, død 15. februar 1928) var en britisk liberal premierminister (1908-16) og den første jarl af Oxford og Asquith (fra 1925). Hans vigtigste beslutning som premierminister var at indføre offentlige pensioner og andre sociale ydelser.

Han blev kaldt Herbert i sin familie, men Henry af sin anden hustru, Margot Asquith. Offentligheden kendte ham dog kun som H.H. Asquith. Politikeren og forfatteren Roy Jenkins skrev i sin biografi om Asquith, at "Der har været få store nationale skikkelser, hvis fornavne var mindre kendte i offentligheden." Efter han blev adlet i 1925 som Lord Oxford.

Før premierministertiden

Asquith blev født i en middelklassefamilie i West Yorkshire. I 1863 flyttede han til London for at bo hos sin onkel og gå på privatskole. Han blev uddannet i klassiske studier ved Balliol College i Oxford Universitet, 1870-74. Derefter blev han fellow ved samme college, samtidig med at han gik i lære som advokat.

Fra 1876 fungerede Asquith som advokat, og i 1886 blev han valgt til parlamentet. Hans første ministerpost var som indenrigsminister 1892-95. Herefter kom det Liberale Parti i opposition i 10 år, men i 1905 genvandt de regeringsmagten, og Asquith blev Chancellor of the Exchequer (finansminister).

Premierminister 1908-16

Henry Campbell-Bannerman måtte trække sig tilbage som premierminister på grund af sygdom i 1908, og herefter overtog Asquith posten.

I løbet af sin premierministertid indførte Asquith bl.a. offentlige pensioner, hvilket blev skarpt kritiseret af oppositionen, det Konservative Parti. Hans regering blev også involveret i et maritimt våbenkapløb med Tyskland før første verdenskrig.

De sociale forandringer, som Asquith indførte, og de Konservatives modstand mod dem, resulterede i, at 1910 blev et turbulent år med hele to parlamentsvalg. Det første, i januar, resulterede i et parlament, hvor intet parti havde absolut flertal, og selv om de Konservative havde flest mandater, fortsatte Asquith i en mindretalsregering med støtte fra irske nationalister. Det samme blev resultatet efter valget i december.

Prisen for de irske nationalisters støtte var vedtagelsen af en udvidelse af det irske hjemmestyre, som imidlertid blev suspenderet ved udbruddet af første verdenskrig i 1914. Den 4. august 1914 erklærede Asquith krig mod Tyskland som følge af Tysklands invasion af Belgien, hvis neutralitet Storbritannien havde forpligtet sit til at beskytte i en traktat fra 1839.

Regeringen gik i opløsning den 25. maj 1915 efter et militært nederlag, men Asquith fortsatte som premierminister og dannede en koalitionsregering med de Konservative. Mange var dog stadig utilfredse med Asquiths regeringsførelse under krigen, og den 5. december 1916 blev han presset til at gå af og overlade premierministerposten til sin partifælle David Lloyd George.

Efter premierministertiden

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Asquith forblev imidlertid leder af partiet indtil 1926, også selv om han mistede sin plads i parlamentet ved valget i 1918. Allerede i 1920 blev han dog genvalgt, da valgkredsen Paisleys parlamentsplads blev ledig.

I 1925 blev han adlet som Viscount Asquith af Morley og Earl of Oxford and Asquith. Han havde mistet sin plads i Underhuset igen i 1924, så da han blev adlet, tog han plads i Overhuset.

Asquith døde i 1928 i sit hjem i Berkshire. Han havde fået 10 børn, heraf de syv overlevende ham. Blandt hans efterkommere er hans oldebarn skuespillerinden Helena Bonham Carter.

Medier brugt på denne side

Royal Coat of Arms of the United Kingdom (HM Government).svg
Forfatter/Opretter: Sodacan, Licens: CC BY-SA 3.0
Royal Coat of Arms of the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland in the style used by the Government of Queen Elizabeth II from 1952 to 2022 (as used in all places except Scotland).
Quarterly, First and Fourth Gules three lions passant guardant in pale Or armed and langued Azure (for England), Second quarter Or a lion rampant within a double tressure flory counter-flory Gules (for Scotland), Third quarter Azure a harp Or stringed Argent (for Ireland), the whole surrounded by the Garter; for a Crest, the imperial crown Proper; for Supporters, dexter a lion rampant guardant Or crowned as the Crest, sinister a unicorn Argent armed, crined and unguled Proper, gorged with a coronet Or composed of crosses patée and fleurs de lys a chain affixed thereto passing between the forelegs and reflexed over the back also Or; Motto 'Dieu et mon Droit’ ('God and my Right') below the shield.
  • PINCHES, J.H & R.V., The Royal Heraldry of England, 1974, Heraldry Today.
HH Asquith Signature.svg
Signature of HH Asquith.
Herbert Henry Asquith.jpg
H.H. Asquith, former Prime Minister of the UK.
Royal Coat of Arms of the United Kingdom (HM Government) (St Edwards Crown).svg
Forfatter/Opretter: Sodacan, Licens: CC BY-SA 3.0
Royal Coat of Arms of the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland in the style used by the Government of Queen Elizabeth II from 1952 to 2022 (as used in all places except Scotland).
Quarterly, First and Fourth Gules three lions passant guardant in pale Or armed and langued Azure (for England), Second quarter Or a lion rampant within a double tressure flory counter-flory Gules (for Scotland), Third quarter Azure a harp Or stringed Argent (for Ireland), the whole surrounded by the Garter; for a Crest, the imperial crown Proper; for Supporters, dexter a lion rampant guardant Or crowned as the Crest, sinister a unicorn Argent armed, crined and unguled Proper, gorged with a coronet Or composed of crosses patée and fleurs de lys a chain affixed thereto passing between the forelegs and reflexed over the back also Or; Motto 'Dieu et mon Droit’ ('God and my Right') below the shield.
  • PINCHES, J.H & R.V., The Royal Heraldry of England, 1974, Heraldry Today.