Kommunen har været stor nok til ikke at blive lagt sammen med andre kommuner ved kommunalreformen i 1970 og strukturreformen i 2007. Men i 1970, hvor Hørsholm Kommune havde 17.910 indbyggere,[3] fik den overført små arealer fra to nabokommuner:
Hørsholm er kommunesæde og byens centrum, der ligger mellem bydeleneRungsted mod øst og Usserød mod nord. Hørsholms byområde er vokset sammen med byområder i Rudersdal Kommune og Fredensborg Kommune, så knap halvdelen af indbyggerne i Hørsholm by bor udenfor Hørsholm Kommune:
Hørsholm bys indbyggere, fordelt på kommuner
Kommune
Indbyggere (2019)
Hørsholm
24.484
Rudersdal
12.801
Fredensborg
10.202
I alt
47.487
København og Hørsholm er de eneste danske byområder, der ligger i mere end to kommuner.
Kommunen havde i årene 1987-96 Danmarks laveste kommuneskat. Simon Spies boede i en længere årrække i Rungsted og betalte årligt mellem 50 og 60 mio. kr. i kommuneskat til Hørsholm Kommune.[15]
Historie
Fra 1739 var Hørsholm (ved Hirschholm Slot) kortvarigt en købstad. Der gik mindre end 100 år, inden købstaden reelt var nedlagt igen. Således fik byen ingen borgerrepræsentation i 1837, men der blev oprettet et sogneforstanderskab i 1842. I 1867 mistede Hørsholm de sidste af sine købstadsrettigheder.
I 1952 fik Hørsholm "Gentofte-status". Dette betød, at sognerådet blev afløst af en kommunalbestyrelse, og at sognerådsformanden blev afløst af en borgmester.
Johannes Esbensen, der var farvemester på Den Kongelige Militære Klædefabrik i Usserød, blev kommunens første borgmester i 1952-1961.[16] Han havde repræsenteret Det Konservative Folkeparti i sognerådet/kommunalbestyrelsen fra 1938 og været sognerådsformand fra 1946.