Hørby (Frederikshavn Kommune)

Hørby

Hørby hotel
Overblik
LandDanmark Danmark
RegionRegion Nordjylland
KommuneFrederikshavn Kommune
SognHørby Sogn
Postnr.9300 Sæby
Demografi
Hørby by403[1] (2023)
Kommunen58.864[1] (2023)
 - Areal648,6 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.hoerby-bynet.dk
Oversigtskort
For alternative betydninger, se Hørby. (Se også artikler, som begynder med Hørby)

Hørby er en bebyggelse bestående af en tidligere landsby og en tidligere stationsby i det østlige Vendsyssel med 403 indbyggere (2023)[1]. Hørby er beliggende 10 kilometer vest for Sæby og 4 kilometer nordvest for Syvsten.

Landsbyen ligger i Region Nordjylland og hører under Frederikshavn Kommune. Hørby er beliggende i Hørby Sogn.

Om byen

Hørby er kendt for efterskolen Hørby Efterskole. I landsbyen findes idrætsforening, skole, dagligvarebutikker, med mere.

Historie

Der, hvor Hørby Stationsby kom til at ligge, lå i 1682 landsbyen Estrup. Denne bestod af 9 gårde og 3 huse med jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 227,1 tønder land skyldsat til 32,99 tønder hartkorn.[2] Estrup blev på det nærmest opløst ved udskiftningen således, at området bestod af spredte enkeltgårde, da jernbanen blev anlagt.

Omkring århundredeskiftet beskrives forholdene således: "I Sognet den enligt beliggende Hørby Kirke og Hørby (Vester- og Øster-H.), Gde. og Huse, med Skole og Friskole („Godthaab“), Andelsmejeri og Jærnbanestation, den sidste ved den ved Hjørringvejen liggende Risgaard, hvor der 1899 er opf. en Folkehøjskole."[3] Hørby kirke og huse lå spredt nord for åen, men station og folkehøjskole lå syd for.

Hørby Station var 1899-1968 station på Sæbybanen (Aalborg Privatbaner) og 1913-1953 endestationHjørring-Hørby Jernbane (Hjørring Privatbaner). Stationen blev lagt på bar mark ca 2 km sydøst for Hørby Kirke. Imidlertid opstod der hurtigt en mindre stationsby med skole (Estrup skole), teknisk skole (Hørby Håndværkerskole). missionshus (opført 1897), købmandshandel, Risgård brugsforening, Hørby låne- og sparekasse (oprettet 1919, 31. marts 1921 var indskudet 73.860 kr, reservefond 7348 kr.), Risgaard Andelsmejeri oprettet 1907, kro, maskinværksted, jernbanestation og postekspedition.[4] I 1916 havde stationsbyen 315 indbyggere fordelt på 58 ejendomme.[5]

Gennem det meste af sin eksistens var stationsbyen stagnerende: 325 indbyggere i 1921, 324 i 1925, 372 i 1930, 383 i 1935, 374 i 1940, 409 i 1945, 456 i 1950, 462 i 1955, 496 i 1960[6] og 488 i 1965.[7] I 1930 var erhvervssammensætningen: 98 levede af landbrug, 114 af industri og håndværk, 43 af handel, 22 af transport, 19 af immateriel virksomhed, 45 af husgerning, 26 var ude af erhverv og 5 havde ikke angivet oplysninger.[8] Fraværet af både egentlig industri og oplandsrettet virksomhed bidrog til byens stagnation. Måske har Dybvad stationsby ca. 5 km syd for bidraget til at stække udviklingen.

Senere blev oprettet et kommunekontor og anlagt et alderdomshjem i byen.

Noter

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Pedersen, s. 306
  3. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 101
  4. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 4. udgave
  5. ^ Folketælling 1916, s. 72
  6. ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 195
  7. ^ Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 22
  8. ^ Statistisk Tabelværk 5 Rk Litra A Nr. 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. november 1930; København 1935; s. 151

Litteratur

  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5

Eksterne henvisninger

Se også

Skagen FyrSpire
Denne artikel om geografi i Frederikshavn Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi

Medier brugt på denne side

Denmark North Jutland location map (ca).svg
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Location map of Region North Jutland in Denmark, color adjusted

Equirectangular projection, N/S stretching 185 %. Geographic limits of the map:

  • N: 57.80° N
  • S: 56.50° N
  • W: 8.00° E
  • E: 11.30° E
DenmarkStub2.svg
Map of Denmark with flag.
Compass rose pale-50x50.png
Forfatter/Opretter: User:Eubulides, Licens: CC BY-SA 3.0
Compass rose, pale gray in 50x50 format with transparency
North.svg
A stylized arrow pointing north.
West.svg
A stylized arrow pointing west.
East.svg
A stylized arrow pointing east.
South.svg
A stylized arrow pointing south.
Hoerby hotel 2010 ubt.jpeg
Forfatter/Opretter: © 2010 by Tomasz Sienicki [user: tsca, mail: tomasz.sienicki at gmail.com], Licens: CC BY 3.0
Hørby Hotel
Boxed East arrow.svg
A stylized arrow pointing east.