Højesteret (Storbritannien)

Storbritannien
Royal Coat of Arms of the United Kingdom (HM Government).svg

Denne artikel er en del af:
Politik og regering i
Storbritannien

Andre lande • Politik
  • vis
  • diskussion
  • rediger
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Højesteret (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Højesteret)

Den britiske højesteret (Supreme Court of the United Kingdom) er en af de højeste domstole i Storbritannien og sidste appelinstans i civile og strafferetlige sager under engelsk ret og nordirsk ret, samt civile sager under skotsk ret; den skotske landsret er sidste appelinstans i strafferetlige sager i Skotland. Det usædvanlige ved det britiske retssystem er, at det ikke har en enkelt højeste domstol på nationalt plan. Statsrådets Retsudvalg er således den sidste appelinstans på en række sagsområder af mindre praktisk relevans, som falder udenfor højesterets kompetence. Højesteretten har i forbindelse med sin skabelse fået overført kompetencer fra Retsudvalget til at afgøre tvister, der udspringer af den britiske decentraliseringsproces og som derfor vedrører de decentrale regeringers legale beføjelser eller den regulering, de decentrale parlamenter gennemfører.

Retten deler bygning med Statsrådets Retsudvalg i Middlesex Guildhall på Parliament Square i London.

Den britiske højesteret blev etableret ved forfatningsreformloven af 2005 og påbegyndte sit arbejde den 1. oktober 2009. På denne dato overtog den de juridiske funktioner, som Overhusets Appeludvalg tidligere havde varetaget.

Historie

Idéen om at skabe en højesteret for hele Det Forenede Kongerige blev første gang luftet i konsultationspapir.[1] fra det ikke længer eksisterende Department of Constitutional Affairs i 2003. Selvom det hér blev bemærket, at der ikke havde været nogen kritik af de siddende dommere i Overhusets Appeludvalg eller noget der tydede på, at der havde været foretaget uretmæssig forskelsbehandling, blev det alligevel fremført, at den faktiske adskillelse af overhusets juridiske og lovgivende funktioner også burde gøres eksplicit.

På den ene side anså man det for betænkeligt, at det eksisterende system kunne opretholde den fornødne gennemsigtighed.[1] Ligeledes var man bekymret for, at den offentlige forståelse af det eksisterende systems struktur var for ringe og kunne føre til misforståelser.[1]

På den anden side kunne man godt se, at hensynet til gennemsigtighed ville føre til, at appeludvalgets dommere ville få en for stor afstand fra lovgivningsprocessen og dermed reducere værdien af både domme og lovgivning.[1] Dernæst blev det pointeret, at det eksisterende system havde fungeret upåklageligt og tilmed ikke var så stor en økonomisk byrde, som en eventuel ny højesteret ville blive.[2]

Reformerne var kontroversielle og blev gennemført med kun en ringe konsultation. Først efterfølgende blev tiltagene debatteret i parlamentet.[3]

Sammensætning

Indenfor i Storbritanniens Højesteret.

Organisation

Den britiske højesteret består af tolv dommere, hvis arbejde støttes af en juridisk og administrativ stab. Da retten har kompetence indenfor alle de tre jurisdiktioner i Storbritannien, er den ikke en organisatorisk del af den normale domstolsstruktur i England og Wales, Nordirland og Skotland, men fungerer uafhængigt heraf.

Britiske højesteretsdommere er ikke udpeget for en bestemt periode, men kan fjernes af parlamentet. Enhver britisk dommer, inklusiv højesteretsdommere, er tvunget til at fratræde sit embede fra når han fylder 70 år, med mindre han er udpeget før 1995; i så fald er fratrædelsesalderen 75 år.

Foruden de tolv permanente dommere kan retspræsidenten anmode dommere fra retterne på niveau under højesteret om at deltage i rettens arbejde som fungerende dommere.

Udnævnelsesprocedure

Forfatningsreformloven af 2005 fastsætter en procedure for udpegning af dommere til den britiske højesteret. Når der er behov for at besætte et dommerembede, vil der blive nedsat en ad hoc udvælgelseskommission, som vil udpege den nye dommer. Denne kommission vil altid bestå af retspræsidenten, viceretspræsidenten og en repræsentant fra henholdsvis England og Wales, Nordirland og Skotland. Da dommere kan afsættes af parlamentet efter deres udnævnelse, er der ikke indbygget nogen godkendelsesproces i dette system. Efter de nye regler er det ikke længer en nødvendighed, at de kommende dommere samtidig med deres udnævnelse adles.

De første dommere

Den britiske højesteret består af i alt 12 dommere. Da den skulle påbegynde sit arbejde den 1. oktober 2009, blev ti eksisterende medlemmer af Overhusets Appeludvalg automatisk ansat som højesteretsdommere.[4] Den 11. plads i dommerkollegiet tilfaldt Lord Clarke af Stone-cum-Ebony, der således er den første direkte udpegede højesteretsdommer i Storbritannien.[5] Lord Neuberger af Abbotsbury, som også var medlem af Overhusets Appeludvalg, overtog i forbindelse med omflytningen Lord Clarke af Stone-cum-Ebonys tidligere post som Master of the Rolls[6] og flyttede derfor ikke med over i den nye ret. Sir John Dyson blev den 12. og sidste højesteretsdommer den 13. april 2010.[7]

Baron Phillips af Worth Matravers blev den 1. oktober 2009, som en følge af sin anciennitet, valgt som domstolens første præsident.[8]

I efteråret 2017 havde ni af de oprindelige 12 dommere forladt retten. De fleste var blevet pensionerede.

Efter anciennitet var de første 12 dommere:

NavnFødtAlma materTiltrædelsesdagPåtvungen tilbagetrækkelsesdatoTidligere stillinger
Phillips of Worth Matravers, LordLord Phillips of Worth Matravers

(Præsident - fratrådt)

21. januar 1938Kings College, Cambridge1. oktober 200921. januar 2013Senior Lord of Appeal in Ordinary (2008–2009)
Lord Chief Justice of England and Wales (2005–2008)
Master of the Rolls (2000–2005)
Lord of Appeal in Ordinary (1999–2000)
Hope of Craighead, LordLord Hope of Craighead

(Vicepræsident - fratrådt)

27. juni 1938St John's College, Cambridge
University of Edinburgh		1. oktober 200927. juni 2013Lord of Appeal in Ordinary (1996–2009)
Lord President of the Court of Session (1989–1996)
Dean of the Faculty of Advocates (1986–1989)
Saville of Newdigate, LordLord Saville of Newdigate

(fratrådt)

20. marts 1936Brasenose College, Oxford1. oktober 200920. marts 2011Lord of Appeal in Ordinary (1997–2009)
Lord Justice of Appeal (1994–1997)
Rodger of Earlsferry, LordLord Rodger of Earlsferry

(død 26. juni 2011)

18. september 1944University of Glasgow
New College, Oxford		1. oktober 200918. september 2019Lord of Appeal in Ordinary (2001–2009)
Lord President of the Court of Session (1996–2001)
Senator of the College of Justice (1995–1996)
Walker of Gestingthorpe, LordLord Walker of Gestingthorpe

(fratrådt)

17. marts 1938Trinity College, Cambridge1. oktober 200917. marts 2013Lord of Appeal in Ordinary (2002–2009)
Lord Justice of Appeal (1997–2002)
Hale of Richmond, BaronessBaroness Hale of Richmond

(Vicepræsident fra 28. juni 2013, præsident fra 5. september 2017)

31. marts 1947Girton College, Cambridge1. oktober 200931. januar 2022Lord of Appeal in Ordinary (2004–2009)
Lord Justice of Appeal (1999–2003)
Brown of Eaton-under-Heywood, LordLord Brown of Eaton-under-Heywood

(fratrådt)

9. april 1937Worcester College, Oxford1. oktober 20099. april 2012Lord of Appeal in Ordinary (2004–2009)
Lord Justice of Appeal (1992–2004)
Mance, LordLord Mance (vicepræsident fra 26. september 2017)6. juni 1943University College, Oxford1. oktober 20096. juni 2018Lord of Appeal in Ordinary (2005–2009)
Lord Justice of Appeal (1999–2005)
Collins of Mapesbury, LordLord Collins of Mapesbury

(fratrådt)

7. maj 1941Downing College, Cambridge
Columbia Law School, New York		1. oktober 20097. maj 2011Lord of Appeal in Ordinary (2009)
Lord Justice of Appeal (2007–2009)
Partner at Herbert Smith (1971–2000)
Kerr of Tonaghmore, LordLord Kerr of Tonaghmore22. februar 1948Queen's University Belfast1. oktober 200922. februar 2023Lord of Appeal in Ordinary (2009)
Lord Chief Justice of Northern Ireland (2004–2009)
Clarke of Stone-cum-Ebony, LordLord Clarke of Stone-cum-Ebony (fratrådt)13. maj 1943King's College, Cambridge1. oktober 200913. maj 2018Master of the Rolls (2005–2009)
Lord Justice of Appeal (1998–2005)
Dyson, Sir JohnSir John Dyson

(fratrådt)

31. juli 1943Wadham College, Oxford13. april 201031. juli 2018Deputy Head of Civil Justice (2003–2006)
Lord Justice of Appeal (2001–2010)

Dommere tiltrådt i 2010 eller senere

  • 13. april 2010: John Dyson, Lord Dyson, afløste David Neuberger, Baron Neuberger of Abbotsbury. (Lord Dyson fratrådte selv 1. oktober 2012.)
  • 26. maj 2011: Lord Wilson of Culworth, afløste Lord Saville of Newdigate
  • 1. januar 2012: Lord Sumption, afløste Lord Collins of Mapesbury
  • 6. februar 2012: Lord Reed, afløste Lord Rodger of Earlsferry
  • 17. april 2012: Lord Carnwath of Notting Hill, afløste Lord Brown of Eaton-under-Heywood
  • 1. oktober 2012: Lord Neuberger of Abbotsbury, afløste Lord Phillips of Worth Maltravers som præsident for retten
  • 9. april 2013: Anthony Hughes, Lord Hughes of Ombersley, afløste John Dyson, Lord Dyson
  • 9. april 2013: Roger Toulson, Lord Toulson, afløste Robert Walker, Baron Walker of Gestingthorpe. Roger Toulson, Lord Toulson døde den 27. juni 2017, og han fratrådte Højesteretten den 22. september 2016.
  • (28. juni 2013: Brenda Hale, Baroness Hale of Richmond, afløste David Hope, Baron Hope of Craighead som vicepræsident)
  • 1. oktober 2013: Patrick Hodge, Lord Hodge, afløste David Hope, Baron Hope of Craighead som menig dommer
  • (5. september 2017: Brenda Hale, Baroness Hale of Richmond, afløste Lord Neuberger of Abbotsbury som præsident for retten)
  • (26. september 2017: Jonathan Mance, Baron Mance, afløste Brenda Hale, Baroness Hale of Richmond som vicepræsident)
  • 2. oktober 2017: Michael Briggs, Lord Briggs of Westbourne afløste Lord Neuberger of Abbotsbury som menig dommer.
  • 2. oktober 2017: David Lloyd Jones, Lord Lloyd-Jones afløste Anthony Clarke, Baron Clarke of Stone-cum-Ebony.
  • 2. oktober 2017: Jill Black, Lady Black of Derwent afløste Roger Toulson, Lord Toulson. Hun var den anden kvindelige dommer i Højesteretten.

Se også

Referencer

  1. ^ a b c d "Constitutional Reform: A Supreme Court for the United Kingdom". Department of Constitutional Affairs. juli 2003. {{cite journal}}: Cite journal kræver |journal= (hjælp)
  2. ^ Wakeham report 2000, Chapter 9, Recomendation 57.
  3. ^ Se A Le Sueur, 'From Appellate Committee to Supreme Court: A Narrative', chap 5 in L. Blom-Cooper, G. Drewry and B. Dickson (eds),The Judicial House of Lords (Oxford University Press, 2009); Queen Mary School of Law Legal Studies Research Paper No. 17/2009. Available at SSRN: http://ssrn.com/abstract=1374357
  4. ^ Constitutional Reform Act 2005, section 24
  5. ^ "Justice of the UK Supreme Court". Number10.gov.uk. London, United Kingdom: Prime Minister's Office. 2009-04-20. Arkiveret fra originalen 23. juli 2009. Hentet 2009-08-30.
  6. ^ Frances Gibb (2009-07-23). "Lord Neuberger named Master of the Rolls". Times Online. London: Times Newspapers Ltd. Hentet 2009-08-30.
  7. ^ Frances Gibb (23. marts 2010). "New Supreme Court justice - Sir John Dyson". Arkiveret fra originalen 26. marts 2010. Hentet 4. august 2010.
  8. ^ "Lord Phillips of Worth Matravers appointed as senior Lord of Appeal in Ordinary". Arkiveret fra originalen 5. september 2008. Hentet 4. august 2010.

Eksterne henvisninger

Odczyt z laty.svgDenne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater
Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata.
Autoritetsdata

Medier brugt på denne side

Odczyt z laty.svg
(c) Herr Kriss at polsk Wikipedia, CC BY-SA 3.0
Odczyt z łaty geodezyjnej
Supreme Court of the United Kingdom, Court 1 Interior, London, UK - Diliff.jpg
Forfatter/Opretter: Diliff, Licens: CC BY-SA 3.0
The interior of Court 1, the largest of the three courtrooms of the Supreme Court of the United Kingdom in Middlesex Guildhall, London, England.
Royal Coat of Arms of the United Kingdom (HM Government).svg
Forfatter/Opretter: Sodacan, Licens: CC BY-SA 3.0
Royal Coat of Arms of the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland in the style used by the Government of Queen Elizabeth II from 1952 to 2022 (as used in all places except Scotland).
“ Quarterly, First and Fourth Gules three lions passant guardant in pale Or armed and langued Azure (for England), Second quarter Or a lion rampant within a double tressure flory counter-flory Gules (for Scotland), Third quarter Azure a harp Or stringed Argent (for Ireland), the whole surrounded by the Garter; for a Crest, the imperial crown Proper; for Supporters, dexter a lion rampant guardant Or crowned as the Crest, sinister a unicorn Argent armed, crined and unguled Proper, gorged with a coronet Or composed of crosses patée and fleurs de lys a chain affixed thereto passing between the forelegs and reflexed over the back also Or; Motto 'Dieu et mon Droit’ ('God and my Right') below the shield. ”
  • PINCHES, J.H & R.V., The Royal Heraldry of England, 1974, Heraldry Today.