Høj- og senmiddelalder i Norge

Høj- og senmiddelalderen betegner perioden i Norges historie mellem ca. 1130 og til reformationen kom til landet i 1537. Norge fik på denne tiden både en egentlig statsmagt og en selvstændig kirkeorganisation, og perioden er præget af økonomisk fremgang og vækst.

Højmiddelalderen regnes normalt fra 1130 til ca. 1350. Periodens første del, fra 1130 til ca. 1240, var præget af politisk uro, og har traditionelt fået navnet Borgerkrigstiden. Efter denne periode havde Norge roligere politiske forhold frem til Den sorte død omkring år 1350, og perioden kaldes ofte Norges storhedstid.

I senmiddelalderen faldt Norge under udenlandsk overherredømme gennem Kalmarunionen. I løbet af perioden blev den politiske magt stadig mere centraliseret, og ved senmiddelalderens afslutning i 1500-tallet var Norge i praksis blevet til en dansk provins.

Sociale og økonomiske omvæltninger

Begyndelsen på senmiddelalderen i Norge var præget af store sociale og økonomiske ændringer på grund af Den sorte død. Fra 1350 til ca. 1450 blev befolkningen i Norge næsten halveret. Dette førte til at efterspørgslen på jord sank drastisk, og skatten som konge, kirke og adel kunne tage for jord også sank drastisk. Dette førte igen til at man fik social udjævning, hvor dem som havde dårligst kår fik meget bedre kår, og dem som havde mest fik mindre. Mange gårde blev affolket og store områder blev ikke brugt til landbrug før flere hundrede år senere.

Kalmarunionen

Unionsbrevet fra 1397, hvor Danmark, Norge og Sverige blev samlet under én konge.

Uddybende artikel: Kalmarunionen

Kalmarunionen var en personalunion mellem Norge, Sverige og Danmark som varede fra 1397 til 1523.

Det var dronning Margrete 1. som først fik en personalunion mellem Norge og Danmark i stand ved at hendes søn blev konge i begge riger. Da hendes søn døde blev hun først anerkendt som regent af Danmark og året efter af Norge.

Strid i Sverige mellem kong Albrecht af Mecklenburg og deler av adelen førte til at Margrete også ble valgt til regent av Sverige. Dermed var hele Norden samlet i en Union.

Unionen tjente som en modvægt mod eget tysk indflydelse og Hanseforbundets økonomiske magt.

Unionen Danmark-Norge

Efter, at Kalmarunionen blev opløst, forblev Norge i personalunion med Danmark. idet Norge var en ligestillet stat med Danmark i 1537.

Ærkebiskop Olav Engelbrektson

På begyndelsen af 1500-tallet hærgede en religiøs strid i europa mellem de som støttede reformationen og de som støttet den katolske kirke. Den katolske ærkebiskop Olav Engelbrektsson var stærk modstander af reformationen og forsøgte at hindre den protestantiske konge Christian 3. at få magten i Norge. Han forsøgte blandt andet at vække nationalistiske følelser i folket uden at det lykkedes. Man regner med at ærkebiskoppens aktiviteter bidrog til at Norge blev indlemmet i Danmark som marionetstat.

Litteratur

• P. A. Munch: Det norske Folks Historie. Christiania: Chr. Tønsberg, 1852–1863.
• Ludvig Daae: Kong Christiern den Førstes norske Historie. Christiania: A. W. Brøgger, 1879.

Eksterne henvisninger

• 1050–1350: høymiddelalder (norsk)
• 1350–1500: senmiddelalder (norsk)

v d r Norges historie Norge i forhistorisk tid Komsakulturen Fosna-Hensbackakultur Bleivik-fundet Doggerland Stenalder (–1800 f.Kr) Helleristningerne ved Alta Helleristningerne ved Møllerstufossen Bronzealder (1800–400 f.Kr) Nordisk bronzealder Tidlig jernalder (400 f.kr–500 e.Kr) Merovingertiden (500–793) Vikingtid og tidlig middelalder Skiringsal Vikingernes ekspansion Kristendommens indførelse i Norden Ladejarlerne Slaget i Hafrsfjord 872 Slaget ved Hjörungavágr Slaget ved Svold Slaget ved Nesjar 1016 Slaget ved Helgeå 1026 Slaget ved Stiklestad 1030 Borgerkrigstiden 1130-1240 Slaget på Kalvskinnet 1179 Slaget ved Florvåg 1194 Perth-traktaten 1266 Magnus Lagabøtes Landslov Kalmarunionen 1397-1523 Høj- og senmiddelalder i Norge Hanseforbundet Fetaljebrødre Bergenstraktaten 1450 Danmark-Norge 1523-1814 Pomorhandel Fiskevær Ladested Norske købstæder Norsk bjergværksdrift Reformationen i Norge Oslohumanisterne Den Nordiske Syvårskrig 1563-1570 Torstenssonfejden 1643-1645 Freden i Brömsebro 1645 Norske Lov 1687 Den Store Nordiske Krig 1700-1721 Slaget i Dynekilen 1716 Angrebet på Marstrand 1719 Strilekrigen 1765 Tyttebærkrigen 1788 Slaget ved Kvistrum Bro 1788 Den Dansk-Svenske Krig 1808-1809 Sverige-Norge 1814-1905 Freden i Kiel 1814 Eidsvoll-forfatningen Mosskonventionen Grænsekonventionen af 1826 Embedsmandsstaten Industrialiseringen Fremvæksten af det norske Unionsopløsningen 1905 Fra venstrestat til kriseforlig 1905-1940 Svalbardtraktaten Østgrønlandsoverenskomsten Konflikten om Østgrønland Norge under 2. verdenskrig 1940-1945 Angrebet på Norge under 2. verdenskrig Riksrådsforhandlingene Administrasjonsrådet Altmark-affæren Beisfjord-massakren Palatia-katastrofen Rigel-katastrofen Vidkun Quisling Gebirgskorps Norwegen Sovjetfangerne i Norge under 2. verdenskrig Retsopgøret i Norge efter 2. verdenskrig Norge under den kolde krig 1945-1989 Arbejderpartistaten Olieindustri og deindustrialisering Rådgivende folkeafstemning om Norges tilslutning til EF 1972 Norge efter den kolde krig 1989- Rådgivende folkeafstemning om Norges tilslutning til EU 1994 Terrorangrebene i Norge 22. juli 2011 Norgesvældet Bohuslen Herjedalen Jämtland Skotland Shetland Orkneyøerne Hebriderne Isle of Man Færøerne Island Grønland Vinland Se også: Norge