Hævemiddel

En dåse med bagepulver.

Hævemiddel er en samlebetegnelse for ingredienser, der tilsættes bagværk med det formål at få bagværket til at vokse og blive mere luftigt. Fugt, varme eller syrlige omgivelser får hævemidlet til at producere gas (ofte kuldioxid, CO2), som bliver fanget inde i dejen som luftbobler. Når brødet eller kagen er færdigbagt, har dejen "sat sig" rundt om luftboblerne, og de udgør hulrum (luftlommer) i bagværket, som får en tekstur, der minder om en svamp.

Det fagtekniske ord for den del af brødet, hvor hævemidlet har ført til hævning, er krumme, den del, der ligger undenfor, skorpe. Luftboblerne er porer, der udgør en poring.

Der findes forskellige hævemidler:

Sammenligning af kemiske hævemidler
Hævemiddel

(almindelig betegnelse)

Kemisk navnAndre navneGas-art

(der udvikles ved bagning)

Bemærkninger
BagepulverNatriumhydrogenkarbonat (base) + en syre på salt form, fx en diphosphat.Ferminkuldioxid, CO2Bagepulver indeholder normalt også en type af stivelse (fx majs, ellers ris) for at holde produktet tørt og forhindre syren og basen i at reagere med hinanden.
NatronNatriumhydrogenkarbonat, NaHCO3Natriumbicarbonat

Tvekulsurt natron

kuldioxid, CO2Natron kan give en bitter smag til bagværket, hvis det ikke indeholder en syre, fx et surmælksprodukt[1], da der dannes soda ved fraværet af en syre[2].
PotaskeKaliumkarbonat, K2CO3kuldioxid, CO2Dejen skal indeholde en syre for ikke at danne et biprodukt, der får bagværket til at smage af lud[2]
HjortetaksaltAmmoniumhydrogenkarbonat, NH4HCO3Kuldioxid og ammoniakBør kun anvendes til kager med en stor overflade fx småkager, så al ammoniakken, der dannes, kan nå overfladen og fordampe. Ellers kan bagværket blive uspiseligt, hvis det indeholder rester af ammoniak.

Referencer

  1. ^ Dr.Oetker[1] Arkiveret 15. november 2021 hos Wayback Machine
  2. ^ a b Arla

Medier brugt på denne side

BakingPowder.jpg
Forfatter/Opretter: Lou Sander, Licens: CC BY-SA 3.0
Baking powder, showing a 2013 container and the powder itself. Labeled aluminum-free, gluten free, double acting, non-GMO, rumfordworld.com. Ingredients: monocalcium phosphate, sodium bicarbonate, cornstarch, made from non-genetically modified cornstarch.