Håris
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Håris (engelsk: hair ice, tysk: Haareis), også kaldt nisseskæg og angel hair ice, kan dannes i fugtigt snefrit vejr ved temperaturer lidt under frysepunktet på rådnende og fugtigt løvtræ uden bark. Det kan blive op til 10 cm langt.
Det blev beskrevet af Alfred Wegener i 1918. I de seneste år er det blevet undersøgt af den schweiziske naturforsker Gerhart Wagner som har skrevet om det i populærvidenskabelige schweiziske tidsskrifter og er medforfatter på en lang artikel om håris fra Institut for Anvendt Fysik ved universitetet i Bern.
Her når man frem til at svampe inde i træet danner CO2 og vand, som presses ud gennem marvstrålerne og fryser. Der er også ufuldstændigt nedbrudte næringsstoffer i vandet, som virker som kim ved isdannelsen.
Nyere forskning påviser at fænomenet skyldes svampen Exidiopsis effusa.[1]
Kilde
- ^ Hofmann D, Preuss G, Mätzler C. (2015). "Evidence for biological shaping of hair ice" (PDF). Biogeosciences. 12 (14): 4261-4273. doi:10.5194/bg-12-4261-2015.
{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Bruger authors parameter (link)
- Alfred Wegener: "Haareis auf morschem Holz". Die Naturwissenschaften 6/1, 1918. S. 598–601.
- Leif Rasmussen: "Is med mange navne: Håris, isvat, svampeis, alfehår..". Vejret 28/1, 2006. S. 1-3. (Download: pfd (Webside ikke længere tilgængelig))
- Gerhart Wagner und Christian Mätzler: "Haareis auf morschem Laubholz als biophysikalisches Phänomen" – Forschungsbericht Nr. 2008-05-MW September 2008 (Download: www.iap.unibe.ch Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine)
Medier brugt på denne side
Detailed view of hair ice aka frost beard taken at Mount Maxwell, Salt Spring Island, British Columbia, Canada.