Håndstand
En håndstand er den handling at holde kroppen i en stabil, lodret stilling med hovedet nedad ved at balancere på hænderne. I en standard håndstand holdes kroppen udstrakt med arme og ben ligeledes strakte, og med en afstand mellem hænderne som nogenlunde svarer til skulderbredden. Der er mange varianter af håndstande, men i alle tilfælde må den, der udfører den, have optrænet en passende balance og styrke i overkroppen. En forløber for håndstand er at foretage den, så benene støtter mod en væg eller stabiliseres af en medhjælpende person.
Håndstand udføres under mange typer atletiske aktiviteter, herunder acrodance, akrobatik, gymnastik. Under en eller anden form indgår håndstand som en del af brugen af næsten ethvert gymnastikredskab, og i mange akrobatiske øvelser forekommer der undervejs en håndstandsposition. I breakdance er håndstande en integreret del af positionerne freeze og kick. Udspring med håndstand — en disciplin i konkurrencespring fra vippe — er udspring, hvis udgangsstilling er en håndstand på vippen. Under leg eller i konkurrencer vil svømmere sommetider udføre en undervandshåndstand, hvor de står på hænderne på havbunden eller på bunden af et svømmebassing med ben og fødder strakt op over vandet.
Håndstande kendes i andre sammenhænge under forskellige betegnelser I yoga er håndstand kendt som Adho Mukha Vrksasana (Nedadvendt træ-stilling), ogi capoeira kaldes stillingen bananeira.
Stillinger
I moderne gymnastik er der to grundlæggende håndstandsstillinger: Med bøjet ryg og med ret ryg.[1] Stilen med ret ryg anvendes, hvor der ønskes bedømmelse ud fra den æstetiske virkning af rette kropslinjer. Imidlertid vil stillingen med bøjet ryg ofte være foretrukket, f.eks. hvor håndstanden er en del af en øvelse i et gymnatiskredskab), fordi den giver øget kontrol over balancen. I alle tilfælde består en væsentligt del af opretholdelse af balancen i at skifte kropsvægten mod fingrene eller mod hændernes håndledsside.
Enhver grundlæggende håndstand har følgedne karakteristiske elementer:
- Strakte arme – med hænderne på gulvet med en afstand svarende nogenlunde til skulderbredden.
- Strakte ben – holdt samlet.
- Strakte fødder – i forlængelse af benenes linje.
Derudover involverer håndstande med ret ryg følgende elementer:
- Gemt hoved – ansigtet peger "fremad" uden bøjning af nakken, på samme måde som i stående stilling.
- Lige rygrad – så hofterne skubbes fremad for at undgå svaj. Hvis stillingen var udført liggende på gulvet, ville hele ryggen være i kontakt med underlaget.
Variationer
Nogle alminde variationer ved håndstand er :
- Strakte ben med split, enten sidelæns eller fremad-bagud.
- En split med bøjede knæ.
- Ryggen stærkt buet og med bøjede knæ, så tæerne rører nakken.
- En hyperbøjning af ryggen, så fødderne når endnu længere fremad end til hovedet.
- Håndstand, hvor kun en hånd har kontakt med jorden.
- Håndstand med armbøjninger, hvor kroppen sænkes og hæves, men man står med hovedet nedad og balancerer på hænderne.
| |
Se også
Kilder
- ^ "Different Styles of Handstands". Hentet 2010-09-29.
Eksterne henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til håndstand
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: No machine-readable author provided. ST assumed (based on copyright claims)., Licens: Attribution
Capoeira movements: Handstand performed by "Tigre", Abada Capoeira.
Taken by Ester Inbar (May 2005)Forfatter/Opretter: User Kev21986, Licens: CC BY-SA 3.0
One-armed handstand with straddle split.
(c) Lambtron at engelsk Wikipedia, CC BY 3.0
An acro dancer (Daria L) pauses in a handstand during a competitive dance performance before proceeding to handwalk across the stage.
Forfatter/Opretter: Thiago Floriano, Licens: CC BY 2.0
Woman makes a handstand on the beach, at Santa Catarina's coast.
Forfatter/Opretter: Yoyo000, Licens: CC BY-SA 3.0
Gangavataranam karana in the Chidambaram temple (India)
Forfatter/Opretter: No machine-readable author provided. ST assumed (based on copyright claims)., Licens: Attribution
Capoeira movements: Handstand performed by "Tigre", Abada Capoeira.
Taken by Ester Inbar (May 2005)