Håndsprit
Desinfektionssprit, håndsprit eller alkoholbaseret hånddesinfektionsmiddel, er en type af desinfektionsmiddel, som først og fremmest anvendes inden for pleje og omsorg, for at undgå overførsel af smitte. Håndsprit findes både som væske, gel og skum. Alkoholindholdet varierer mellem 70 og 85 volumenprocent.[1] I eksempelvis USA anvendes ofte forskellige propylalkoholer.
I samfundet udenfor pleje og omsorg, som fx arbejdspladser uden patientkontakt, skoler og i hjemmet anbefales, at hænderne vaskes med sæbe og vand i stedet for desinfektionssprit[2] blandt andet på grund af risiko for forgiftninger[3] og brandfare.
Effekt
Patienter som rammes af plejerelateret smitte, ofte kaldet "sygehusinfektion" må ofte udstå langvarige, nogle gange svært invaliderende lidelser eller kan til og med dø, som følge af infektionen. Samfundet har derfor store udgifter grundet infektionerne og blandt de vigtigste tiltag mod smittespredning for både patienter og samfund er god hygiejne hos plejepersonalet.
Håndsprit har først og fremmest effekt på mange bakterier, og endda på visse virus med et hylster som influenzavirusset, men derimod mangler effekt på eksempelvis mange virus som forårsager luftvejs- eller maveinfektioner. Håndsprit har en ringe, oftest ingen effekt på sporedannende bakterier.
Sammenligning med sæbe
Ifølge den svenske Folkhälsomyndigheten[4], Sundhedsstyrelsen[5][6], og WHO, skal håndsprit ikke ses som en erstatning af sæbe og vand ved vaskning af hænderne, men som et supplement i miljøer, hvor der findes en forhøjet risiko for spredning af bakterier - og virus med hylster som influenzavirus.[7] Håndspritten anvendes derfor efter at hænderne vaskes med sæbe og vand.
Ifølge kemiprofessor Pall Thordarson er sæbe bedre end håndsprit til at ødelægge en del virus; inklusiv SARS-CoV-2.[8]
Håndsprit og gravide
Ifølge Sundhedsstyrelsen er der ingen fare ved at gravide bruger håndsprit[kilde mangler]. Det meste af det håndsprit der anvendes i Danmark er ætanol-baseret, og det er ikke påvist i studier, at rester af håndspritten f.eks. kan findes i blodet. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide bruger håndsprit for at mindske risikoen for at smitte deres endnu ufødte barn.
Indhold
Håndspritvæsken kan bestå af ætanol blandet med vand så ætanolindholdet er 70–85 volumenprocent[1] - samt denatureringsmiddel. Andre håndspritprodukter indeholder propylalkohol, typisk isopropylalkohol, med cirka 60 volumenprocent. Produkter med begge alkoholer forekommer også, ligesom produkter med tre alkoholer som i alt udgør op til 85 volumenprocent.[kilde mangler] Håndsprit indeholder i mange tilfælde en mindre mængde glycerin for at modvirke den udtørrende effekt på huden. En del håndspritprodukter indeholder stoffer, som giver gelekonsistens med lignende formål.[kilde mangler]
Kilder/referencer
- ^ a b "Hygiejne". Sundhedsstyrelsen. Arkiveret fra originalen 2020-03-03. Hentet 2020-03-16. Citat: "...Hånddesinfektion med håndsprit (ethanolbaseret alkohol 70-85 % tilsat glycerol 1-3 %) kan bruges, når der ikke er adgang til vand og sæbe, og forudsat at hænderne er tørre og ikke er synligt snavsede..."
- ^ "Så tvättar du händerna". 1177 Vårdguiden. Sveriges regioner. 2019. Hentet 2019-09-24.
- ^ 15. maj 2020, bt.dk: Bispebjerg Hospital advarer om håndsprit: Mange opkald om forgiftede børn Citat: "...Vi har modtaget mange opkald om børn, der har drukket håndsprit...Ifølge overlægen har Giftlinjen modtaget 100 opkald, siden Danmark lukkede ned i midten af marts. Det svarer til mellem to og fire opkald om dagen...", backup
- ^ "Handsprit är ingen ersättning för tvål och vatten". Sveriges Television. Arkiveret fra originalen 2015-09-24. Hentet 2015-08-06. Citat: "...Vi sätter gärna vår tilltro till handsprit för att skydda oss mot smittspridande mikroorganismer. Men tvättning med tvål och vatten är mer effektivt än att gnida händerna med alkohol, menar Smittskyddsinstitutets expert...- Tvål och vatten är till för att ta bort smuts också. Handdesinfektionen, handspriten, tar inte bort smutsen utan den är framförallt verksam på bakterierna. Men man kan ju ha smuts som man behöver få bort för att sedan handspriten ska verka på bakterierna...Men helt överflödigt är det inte med handsprit. Det kan finnas situationer då ett dubbelt skydd mot bakterier och virus är nödvändigt: - Det kan finnas tillfällen när man har en smittspridning som man inte får stopp på. Alltså, hemma i familjen att det går en infektion runt runt då kan man också använda handsprit som ett komplement..."
- ^ "Plakat: Forebyg smitte". Sundhedsstyrelsen. Arkiveret fra originalen 2020-03-16. Hentet 2020-03-16. Citat: "...Vask dine hænder ofte. Vask hænder tit og grundigt. Brug håndsprit, hvis du ikke er i nærheden af vand og sæbe..."
- ^ "Sundhedsstyrelsen: Husk håndhygiejne". Sundhedsstyrelsen. 2020-02-26. Arkiveret fra originalen 2020-02-27. Hentet 2020-03-16. Citat: "...Husk og vask dine hænder og brug gerne håndsprit...God håndhygiejne - Hav altid sæbe tilgængeligt - Hav altid hånddesinfektion tilgængeligt - Rengør ofte ting, som mange rører ved. Fx tastaturer, telefoner, toiletter m.m. - Start og slut dagen med at spritte hænderne - Host i ærmet, ikke i hænderne - Sprit hænderne omkring måltiderne - Vask og sprit efter toiletbesøg...Host eller nys i engangslommetørklæder eller et stykke køkkenrulle eller brug ærmet. Brug også engangslommetørklæder eller køkkenrulle til at pudse næse i..."
- ^ 10. marts 2020, samvirke.dk: Corona: Sådan laver du din egen håndsprit. Den vigtigste forebyggelse mod coronavirus er hyppig håndvask eller brug af håndsprit. Mangler du håndsprit, kan du lave den selv, hvis du følger denne opskrift fra WHO, verdenssundhedsorganisationen Citat: "»Håndvask med rindende vand og sæbe vasker nemlig smitsomme partikler væk fra din hud. Det bedste råd er at vaske hænder ofte – og altid, hvis du har nyst, hostet eller pudset næse. Pas også på med at røre dig selv for meget i ansigtet,« fortæller Coops kvalitetschef Malene Teller Blume … Håndsprit virker i øvrigt kun optimalt på hænder, der er rene for synligt snavs og skidt, sæbe er altid at foretrække, da sæben både fjerner snavs og skidt og samtidig indeholder stoffer, der opløser fedtstoffer og vasker vira væk.", backup
- ^ 12 Mar 2020, theguardian.com: The science of soap – here’s how it kills the coronavirus. Alcohol-based disinfectants are also effective, but soap is a highly efficient way of killing the virus when it’s on your skin Citat: "...Disinfectants, liquids, wipes, gels and creams containing alcohol are all useful at getting rid of them – but they are not quite as good as normal soap...So why does soap work so well on the Sars-CoV-2, the coronavirus and indeed most viruses? The short story: because the virus is a self-assembled nanoparticle in which the weakest link is the lipid (fatty) bilayer. Soap dissolves the fat membrane and the virus falls apart like a house of cards and dies – or rather, we should say it becomes inactive as viruses aren’t really alive...The soap not only loosens the “glue” between the virus and the skin but also the Velcro-like interactions that hold the proteins, lipids and RNA in the virus together...So, soap is the best, but do please use alcohol-based sanitiser when soap is not handy or practical...", backup
Medier brugt på denne side
(c) Foto: Jonn Leffmann, CC BY 3.0
En pump med handsprit på Stortorget i Ystad 28 nov 2020.