Højesteret

For alternative betydninger, se Højesteret (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Højesteret)
Danmark

Denne artikel er en del af:
Politik og regering i
Danmark



Andre lande • Politik
Appelmuligheder ved de danske domstole

Højesteret er Kongeriget Danmarks højeste domstol og sidste appelinstans. Den er beliggende på Christiansborg i København.

Eftersom retten er en appelinstans, behandler den normalt kun domme og kendelser, som er afsagt af en landsret eller Sø- og Handelsretten. Hvis en sag er begyndt i en byret og efterfølgende appelleret og afgjort i en landsret, kræver appel til Højesteret en såkaldt tredjeinstansbevilling. Er en forening imidlertid blevet tvangsopløst, garanterer Grundloven, at sagen kan prøves ved Højesteret. Tredjeinstansbevillinger gives ikke af Højesteret selv, men af Procesbevillingsnævnet, ud fra en vurdering af sagens principielle betydning.

Fra den 1. januar 2010 kan Grønlands Landsrets afgørelser med Procesbevillingsnævnets tilladelse ligeledes appelleres til Højesteret, hvor de før kunne ankes til Østre Landsret. Retten på Færøernes domme i nævningesager ankes til Højesteret. Afgørelser fra Færøernes Overlandvæsenskommission og Overudskiftningskommissionen kan appelleres til Højesteret i et vist omfang.[1]

I lighed med de øvrige almindelige domstole, hører Højesteret både civile og straffesager. I straffesager kan Højesteret dog ikke tage stilling til bedømmelsen af beviserne i sagen, men kan alene tage stilling til sagsbehandling (formalitetsfejl), strafudmålingen og anvendelsen af lovgivningen.

Historie og bygning

Hovedingangen til Højesteret i Prins Jørgens GårdSlotsholmen i København

Højesteret blev oprettet af Frederik 3. i 1661.[2] Den har fra siden sin oprettelse været beliggende på de forskellige slotte, der har ligget på Slotsholmen i København: Københavns Slot, samt det første, andet og tredje Christiansborg Slot. Dens nuværende lokaliteter er opført af Thorvald Jørgensen med genbrug af bygningsdele fra det andet Christiansborg. Højesteret har sin hovedindgang i Prins Jørgens Gård, og her har man genbrugt indgangspartiet fra Kongeporten på det tidligere slot, som dog nu er blevet løftet op til en placering for enden af indgangstrappen.

Dommere

Højesteretsdommere beskikkes af regenten efter indstilling fra justitsministeren efter indstilling fra Dommerudnævnelsesrådet efter indstilling fra Højesteret. For at blive udnævnt, skal man have en juridisk kandidateksamen og bestå en prøve, hvor man deltager i voteringen som prøvevoterende i fire sager i Højesteret. Dommere pensioneres ved udgangen af den måned, hvor de fylder 70 år jf. tjenestemandsloven § 34 stk. 2.

Ifølge retsplejeloven § 2 består Højesteret af 16 dommere, hvoraf en besidder posten som præsident for Højesteret (i øjeblikket Jens Peter Christensen). Imidlertid er der i medfør af tekstanmærkninger på finansloven udpeget yderligere dommere.[3] Pr. 22. februar 2023 er der 17 højesteretsdommere. Udover de 17 er højesteretsdommer Lars Bay Larsen på orlov som den danske dommer ved EU-Domstolen.[4] De 15 længstsiddende er tillige medlemmer af Rigsretten.

Liste over nuværende højesteretsdommere

Christian 5. præsiderer over Højesteret på Københavns Slot i 1697.

Højesteretsdommere pr. februar 2023:[4]

#NavnFødtTiltrådtFratræder
senest
Bemærkninger
1Jens Peter Christensen1. november 19562006Højesteretspræsident
2Poul Dahl Jensen21. juni 19562004
3Vibeke Steen Rønne7. marts 19532005
4Michael Rekling18. februar 19582007
5Hanne Schmidt9. marts 19602009
6Lars Hjortnæs16. september 19602010
7Oliver Talevski28. marts 19642011
8Jan Schans Christensen15. august 19572012
9Kurt Rasmussen07. juli 19582013
10Jens Kruse Mikkelsen23. juli 19652013
11Lars Apostoli16. februar 19612014
12Anne Louise Bormann25. august 19672016
13Kristian Korfits Nielsen4. april 19682017
14Jørgen Steen Sørensen21. april 19652019
15Ole Hasselgaard3. april 19672021
16Rikke Foersom13. november 19742021
17Søren Højgaard Mørup8. april 19732022
18Lars Bay Larsen2003Orlov siden 2006 (dommer ved Den Europæiske Unions Domstol siden den 11. januar 2006).

Præsidenter

I perioden 1674-1758 fandtes der både en "øverste tilforordnede" og en justitiarius for Højesteret. Rigskansleren i Danske Kancelli var født "øverste tilforordnede" indtil 1730, hvorefter kanslerembedet stod ubesat. Embedet som justitiarius blev indført 1674, og i 1919 blev titlen ændret til præsident.

Øverste tilforordnede

Justitiarii (indtil 1919)

Præsidenter (siden 1919)

  • 1919-1928: Richard Severin Gram (oprindelig titel var justitiarius, men blev ændret til præsident i 1919)
  • 1928-1936: Cosmus Meyer
  • 1936-1944: Troels G. Jørgensen
  • 1944-1953: Thomas Frølund
  • 1953-1958: Asbjørn Drachmann Bentzon
  • 1958-1964: Otto Irminger Kaarsberg
  • 1964-1971: Aage Lorenzen
  • 1971-1975: Jørgen Trolle
  • 1975-1981: Mogens Hvidt
  • 1981-1990: Peter Christensen
  • 1990-2001: Niels Pontoppidan
  • 2001-2004: Jacques Hermann
  • 2004-2010: Torben Melchior
  • 2010-2014: Børge Dahl
  • 2014-2017: Poul Søgaard
  • 2017-2022: Thomas Rørdam
  • Fra 2022: Jens Peter Christensen[5]

Referencer

  1. ^ § 11 i Lov nr. 84 af 31. marts 1926 for Færøerne om Landvæsenskommissioner samt § 57 i Lov for Færøerne om Udskiftning.
  2. ^ Forordning om dend Høyste Rettis administration i Danmarck på Wikisource
  3. ^ Se senest tekstanmærkning Nr. 101. ad 11.41.02. stk. 3 og Nr. 103. ad 11.41.02. i finansloven for 2016.
  4. ^ a b Højesterets dommere, Højesteret, hentet 22. februar 2023
  5. ^ "Landets øverste domstol får ny chef", Berlingske, Ritzau, 3. juni 2022, hentet 22. februar 2023

Litteratur

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:

55°40′35.05″N 12°34′43.09″Ø / 55.6764028°N 12.5786361°Ø / 55.6764028; 12.5786361

Medier brugt på denne side

National Coat of arms of Denmark.svg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0
Kbh Oberstes Gericht.jpg
Forfatter/Opretter: Christian Bickel, Licens: CC BY-SA 2.0 de
Indgangen til Højesteret. Samme bygningskompleks som Folketinget.
Supreme Court of Denmark (1697).jpg
Christian V presiding over the Supreme Court, presumably painted in 1697. The painting hangs at Rosenborg Castle in Copenhagen.
Appelmuligheder ved de danske domstole.png
Diagram der viser appelmulighederne ved de danske domstole