Højesteret

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Højesteret (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Højesteret)
Danmark
National Coat of arms of Denmark.svg

Denne artikel er en del af:
Politik og regering i
Danmark



Andre lande • Politik
Appelmuligheder ved de danske domstole

Højesteret er Kongeriget Danmarks højeste domstol og sidste appelinstans. Den er beliggende på Christiansborg i København.

Eftersom retten er en appelinstans, behandler den normalt kun domme og kendelser, som er afsagt af en landsret eller Sø- og Handelsretten. Hvis en sag er begyndt i en byret og efterfølgende appelleret og afgjort i en landsret, kræver appel til Højesteret en såkaldt tredjeinstansbevilling. Er en forening imidlertid blevet tvangsopløst, garanterer Grundloven, at sagen kan prøves ved Højesteret. Tredjeinstansbevillinger gives ikke af Højesteret selv, men af Procesbevillingsnævnet, ud fra en vurdering af sagens principielle betydning.

Fra den 1. januar 2010 kan Grønlands Landsrets afgørelser med Procesbevillingsnævnets tilladelse ligeledes appelleres til Højesteret, hvor de før kunne ankes til Østre Landsret. Retten på Færøernes domme i nævningesager ankes til Højesteret. Afgørelser fra Færøernes Overlandvæsenskommission og Overudskiftningskommissionen kan appelleres til Højesteret i et vist omfang.[1]

I lighed med de øvrige almindelige domstole, hører Højesteret både civile og straffesager. I straffesager kan Højesteret dog ikke tage stilling til bedømmelsen af beviserne i sagen, men kan alene tage stilling til sagsbehandling (formalitetsfejl), strafudmålingen og anvendelsen af lovgivningen.

Historie og bygning

Hovedingangen til Højesteret i Prins Jørgens GårdSlotsholmen i København

Højesteret blev oprettet af Frederik 3. i 1661.[2] Den har fra siden sin oprettelse været beliggende på de forskellige slotte, der har ligget på Slotsholmen i København: Københavns Slot, samt det første, andet og tredje Christiansborg Slot. Dens nuværende lokaliteter er opført af Thorvald Jørgensen med genbrug af bygningsdele fra det andet Christiansborg. Højesteret har sin hovedindgang i Prins Jørgens Gård, og her har man genbrugt indgangspartiet fra Kongeporten på det tidligere slot, som dog nu er blevet løftet op til en placering for enden af indgangstrappen.

Dommere

Højesteretsdommere beskikkes af regenten efter indstilling fra justitsministeren efter indstilling fra Dommerudnævnelsesrådet efter indstilling fra Højesteret. For at blive udnævnt, skal man have en juridisk kandidateksamen og bestå en prøve, hvor man deltager i voteringen som førstvoterende i fire sager i Højesteret. Dommere pensioneres ved udgangen af den måned, hvor de fylder 70 år jf. tjenestemandsloven § 34 stk. 2.

Ifølge retsplejeloven § 2 består Højesteret af 16 dommere, hvoraf en besidder posten som præsident for Højesteret (i øjeblikket Thomas Rørdam). Imidlertid er der i medfør af tekstanmærkninger på finansloven udpeget yderligere dommere.[3] Pr. 26. juli 2022 er der 19 højesteretsdommere.[4] Udover de 19 er højesteretsdommer Lars Bay Larsen på orlov som den danske dommer ved EU-Domstolen. De 15 længstsiddende er tillige medlemmer af Rigsretten.

Liste over nuværende højesteretsdommere

Christian 5. præsiderer over Højesteret på Københavns Slot i 1697.
#NavnFødtTiltrådtFratræder
senest
Bemærkninger
1Thomas Rørdam17. oktober 1952200231. oktober 2022Højesteretspræsident
2Poul Dahl Jensen21. juni 19562004
3Vibeke Steen Rønne7. marts 19532005
4Jens Peter Christensen1. november 19562006
5Henrik Waaben19. september 19522006
6Michael Rekling18. februar 19582007
7Hanne Schmidt9. marts 19602009
8Lars Hjortnæs16. september 19602010
9Oliver Talevski28. marts 19642011
10Jan Schans Christensen15. august 19572012
11Kurt Rasmussen07. juli 19582013
12Jens Kruse Mikkelsen23. juli 19652013
13Lars Apostoli16. februar 19612014
14Anne Louise Bormann25. august 19672016
15Kristian Korfits Nielsen4. april 19682017
16Jørgen Steen Sørensen21. april 19652019
17Ole Hasselgaard3. april 19672021
18Rikke Foersom13. november 19742021
19Søren Højgaard Mørup8. april 19732022

Præsidenter

I perioden 1674-1758 fandtes der både en "øverste tilforordnede" og en justitiarius for Højesteret. Rigskansleren i Danske Kancelli var født "øverste tilforordnede" indtil 1730, hvorefter kanslerembedet stod ubesat. Embedet som justitiarius blev indført 1674, og i 1919 blev titlen ændret til præsident.

Øverste tilforordnede

Justitiarii (indtil 1919)

Præsidenter (siden 1919)

  • 1919-1928 Richard Severin Gram (oprindelig titel var justitiarius, men blev ændret til præsident i 1919)
  • 1928-1936 Cosmus Meyer
  • 1936-1944 Troels G. Jørgensen
  • 1944-1953 Thomas Frølund
  • 1953-1958 Asbjørn Drachmann Bentzon
  • 1958-1964 Otto Irminger Kaarsberg
  • 1964-1971 Aage Lorenzen
  • 1971-1975 Jørgen Trolle
  • 1975-1981 Mogens Hvidt
  • 1981-1990 Peter Christensen
  • 1990-2001 Niels Pontoppidan
  • 2001-2004 Jacques Hermann
  • 2004-2010 Torben Melchior
  • 2010-2014 Børge Dahl
  • 2014-2017 Poul Søgaard
  • 2017-nu Thomas Rørdam

Referencer

Litteratur

Eksterne henvisninger

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 55°40′35.05″N 12°34′43.09″Ø / 55.6764028°N 12.5786361°Ø / 55.6764028; 12.5786361

Medier brugt på denne side

National Coat of arms of Denmark.svg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0
Kbh Oberstes Gericht.jpg
Forfatter/Opretter: Christian Bickel, Licens: CC BY-SA 2.0 de
Indgangen til Højesteret. Samme bygningskompleks som Folketinget.
Supreme Court of Denmark (1697).jpg
Christian V presiding over the Supreme Court, presumably painted in 1697. The painting hangs at Rosenborg Castle in Copenhagen.
Appelmuligheder ved de danske domstole.png
Diagram der viser appelmulighederne ved de danske domstole