Gyrstinge Sø

Gyrstinge Sø set fra sydbredden mod øst
Pavillon ved Kilden

Gyrstinge Sø er en 282 hektar stor sø der ligger nordvest for RingstedMidtsjælland i vestenden af tunneldalen mellem Køge og Åmosen.[1] Søen blev sammen med den mod øst liggende Haraldsted Sø købt af Ringsted Kommune i 2014. Købet var for at skabe rekreative naturområder, og måske i sidste ende en regional naturpark omkring Haraldsted Sø og Gyrstinge.[2] Søen afvander til Ringsted Å der er en del af Susåsystemet. Søerne er sammen med Ringsted Å, det største sammenhængende vandnaturområde i kommunen. På sydsiden af Gyrstinge Sø ligger Store Bøgeskov med et kuperet landskab og sjældne orkideer. På nordsiden ligger Allindemagle Skov der har et rigt fugleliv. Skovene er primært løvskove med stor variation og støder direkte op til søerne.[2] I 2017 blev der indviet en 10 kilometer lang trampesti rundt om søen.[3] Gyrstinge Sø har tidligere været en del af Københavns Vandforsyning, og da var der ofte svingninger i søens vandstand.[1]

Kilder og henvisninger

  1. ^ a b Gyrstinge Sø Kuhlman, Hans: i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 9. august 2020
  2. ^ a b Helhedsplan for Haraldsted Sø og Gyrstinge Sø på gyrstinge.dk maj 2016
  3. ^ Fugletårn og trampesti indviet ved Gyrstinge Sø (Webside ikke længere tilgængelig) 14. oktober 2017 på tv-midtsjaelland.dk

Koordinater: 55°30′24.57″N 11°41′1.55″Ø / 55.5068250°N 11.6837639°Ø / 55.5068250; 11.6837639

Medier brugt på denne side

Gyrstinge Sø2.jpg
Forfatter/Opretter: Nils Jepsen /user;Nico, Licens: CC BY-SA 4.0
Gyrstinge Sø set mod øst
Gyrstinge Sø pavillon.jpg
Forfatter/Opretter: Nils Jepsen /user;Nico, Licens: CC BY-SA 4.0
Pavillion ved kilden