Gyrithe Lemche
Gyrithe Lemche | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 17. april 1866 København, Kongeriget Danmark |
Død | 3. februar 1945 (78 år) Kongens Lyngby, Danmark |
Gravsted | Lyngby Assistens Kirkegård |
Søskende | Vibeke Salicath |
Barn | Hans Martin Lemche |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | N. Zahles Skole, Københavns Universitet |
Medlem af | Dansk Kvindesamfund (1910-1918), Historisk-topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk Kommune (1927-1945) |
Beskæftigelse | Redaktør, romanforfatter |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Tagea Brandts Rejselegat (1927), Ingenio et arti (1934) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Gyrithe Lemche, født Ellen Gyrithe Frisch (født 17. april 1866 i København, død 3. februar 1945 i Kongens Lyngby) var en dansk forfatterinde, kvindesagsforkæmper og lokalhistoriker.
Hun blev student fra N. Zahles Skole i 1887 og tog filosofikum i 1888. I 1893 blev hun gift med kredslæge Johan Henrich Lemche.[1] Han var søn af Peder Søren Lemche.[2] Gyrithe Lemches brorsøn var politikeren og forfatteren Hartvig Frisch.[3]
Hendes debut var romanen Soedtmanns jomfruer fra 1898 og hendes hovedværk Edwardsgave, en serie romaner i 5 bind fra årene 1900-1912. I 1929−1932 udgav hun firebindsromanserien Strømmen om Mølleåen.
Som interesseret i lokalhistorie var hun en af initiativtagere til Historisk-topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk Kommune.
I kvindesagen var hun en af frontfigurene i Dansk Kvindesamfund.[4] Lemche var en eminent taler, særligt hendes tale fra "Det store kvindemøde" på Skamlingsbanken 1912[5] er et retorisk mesterværk. Ved denne lejlighed talte Jutta Bojsen-Møller, Astrid Stampe Feddersen og Gyrithe Lemche som de første kvinder nogensinde fra Skamlingsbanken.
Gyrithe Lemche tog aktivt del i oprettelsen af Kvindernes Bygning, København. Hun var formand for institutionen Kvindernes Bygning i årene 1916-1928.[6]
Gyrithe Lemches Vej i Lyngby-Taarbæk Kommune fik i 1956 navn efter hende.[7] En mindesten / bautasten blev i 1946 opstillet i Sorgenfri Slotshave. Hendes gravsten er bevaret på Lyngby Kirkes assistenskirkegård.
Henvisninger
- ^ Gyrithe Lemche (1866-1945), Litterturapriser
- ^ Marianne Zibrandtsen. "Gyrithe Lemche (1866–1945)". Dansk Kvindebiografisk Leksikon.
- ^ Jeppe Tønsberg (24. december 2008). "Historisk perle i hjertet af Lyngby". dgo.dk.
{{cite news}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ Pernille Borenhoff (9. juni 2008). "Gyrithe Lemches Vej". det grønne område.
- ^ Gyrithe Lemches tale ved Det Store Kvindemøde på Skamlingsbanken
- ^ Annemarie Balle Formænd for Kvindernes Bygning. S. 164 i Fra Vision til virkelighed - Kvindernes Bygning 125 år, udgivet af Kvindernes Bygning, København 2020. ISBN 978 87 970300 6 6
- ^ Peter Wahl (1992), Jeppe Tønsberg (red.), "Vejnavne i Lyngby-Taarbæk Kommune", Lyngby-bogen, Historisk-topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk Kommune: 78-79, ISBN 87-87298-23-6, Wikidata Q113454645
Litteratur
- Holger Jerrild, "Hos Gyrithe Lemche", s. 447-456 i: Gads Danske Magasin, 1934.
Eksterne henvisninger
- Gyrithe Lemche, Project Runeberg
- Gyrithe Lemche i Dansk Kvindebiografisk Leksikon på Lex.dk, tidl. Kvinfo.dk
- Gyrithe Lembke i Dansk Forfatterleksikon
- Gyrithe Lemche på gravsted.dk
- Gyrithe Lemches taler på dansketaler.dk
Spire |
Medier brugt på denne side
(c) Adrian Park, from The Noun Project, CC BY 3.0
Quill and inkwell icon from The Noun Project.
Forfatter/Opretter: Finn Årup Nielsen (Fnielsen), Licens: CC BY-SA 4.0
Forfatterinden Gyrithe Lemche og ægtemands gravsten på Lyngby Assistens Kirkegård. (Danish writer Gyrithe Lemche and husbond gravestone on Lyngby Churchyard)
Photograph of the Danish writer and women's rights campainger Gyrith Lemche (1866-1945).