Gylden løveabe
| Gylden løveabe | |
|---|---|
 | |
| Bevaringsstatus | |
 Truet (IUCN 3.1)[1] | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Domæne | Eukaryota |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
| Orden | Primates (Primater) |
| Familie | Callitrichidae (Egernaber) |
| Slægt | Leontopithecus |
| Art | L. rosalia |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Leontopithecus rosalia[2] (Linnaeus, 1766) | |
| Kort | |
 (c) IUCN Red List of Threatened Species, species assessors and the authors of the spatial data., CC BY-SA 3.0 Gylden løveabes udbredelse | |
| Synonymer | |
| |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Gylden løveabe (Leontopithecus rosalia), eller gylden løvetamarin, er en af de største egernaber. Den har sit navn efter den gyldne pels og ansigtsfarve og den karakteristiske "løvemanke" omkring hovedet.
Den bliver omkring mellem 20-34 cm lang, og kan vejer mellem 380 og 700 gram. Den kan blive helt op til 10 år gammel og lever af insekter, fugleæg, små pattedyr og frugt. Den bliver kønsmoden efter 16-20 måneder og er drægtig i 132-145 dage, hvorefter den føder 1-2 unger.
Gylden løveabe er dagsaktiv og kan ligesom egern bevæge sig i de tyndeste grene for at søge føde uden at falde ned.[3]
En gylden løveabes forsvarsposition er åben mund, buet ryg og en heftig stirren. Som de fleste andre aber bruger de meget tid på personlig hygiejne, hvor det for det meste er hannerne, der tager sig af hunnerne. Den lever i Brasiliens regnskov og er meget truet som følge af skovhugst. Bestanden var på et tidspunkt nede på kun 100 fritlevende eksemplarer. Zoologiske haver verden over begyndte da et avle og genudsætte dem med stor succes, så der nu er omkring 400 fritlevende individer, hvor langt størsteparten findes i Reserva Biologica de Poco des Antas i Rio de Janeiro.[4]
Referencer
- ^ "Leontopithecus rosalia". IUCN's Rødliste. 2008. Hentet 2015-05-15.
- ^ Rylands AB and Mittermeier RA (2009). "The Diversity of the New World Primates (Platyrrhini)". I Garber PA, Estrada A, Bicca-Marques JC, Heymann EW, Strier KB ((red.)). South American Primates: Comparative Perspectives in the Study of Behavior, Ecology, and Conservation. Springer. pp. 23-54. ISBN 978-0-387-78704-6.CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (link)
- ^ "Gylden løvetamarin". Arkiveret fra originalen 1. maj 2009. Hentet 13. maj 2009.
- ^ Monkeypower
Eksterne henvisninger
 | Spire Denne artikel om dyr er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Medier brugt på denne side
a black paw
Forfatter/Opretter:
- Status_iucn3.1_EN.svg: Peter Halasz
- Derivative work: Jeffrey Lins
Danish version of system image for conservation status
Forfatter/Opretter: Jeroen Kransen, Licens: CC BY-SA 2.0
Golden lion tamarin.
(c) IUCN Red List of Threatened Species, species assessors and the authors of the spatial data., CC BY-SA 3.0
Geographic distribution of the Golden Lion Tamarin (Leontopithecus rosalia).