Guterloven

Guterloven (svensk Gutalagen) er den middelalderlige gotlandske landskabslov. Lovbogen indeholder også Gutersagaen, Gotlands landskabskrønike. Guterloven var formelt gældende på øen indtil 1595, men blev anvendt indtil 1645 - året, hvor Gotland overgik fra dansk til svensk styre. Der kan også spores indflydelse fra dansk lovgivning[1]. Guterlovens afsnit handler om blandet andet udvisning af børn, tiende, blot, præstenes status, helligdage og straf for forbrydelser.

Guterloven findes i to håndskrifter. Det første håndskrift (Kodeks A) dateres til midten af 1300-tallet og kan bruges som hovedkilde til kendskabet af det oldgutniske sprog. Det andet håndskrift dateres til 1587. Skriveren var den dansk-gotlandske præst David Bilefeld, som virkede i Barlingbo Sogn i det nordlige Gotland, som dengang endnu var dansk. Skriveren påstod, at han kopierede teksten fra et eksemplar, der blev skrevet i 1470, som er sidenhen gået tabt. Kodeks B viser dansk indflydelse i den gutniske tekst, men indeholder også ældre former, som ikke findes i kodeks A. Mens Kodeks A er opbevaret i Kungliga Biblioteket i Stockholm, ejes Kodeks B af den Arnamagnæanske Samling i København[2].

Kilder/Litteratur

  • Lis Jacobsen: Guterlov og Gutersaga, København 1910 (dansk oversættelse)
  • Hugo Pipping: Gutalag och Gutasaga jämte ordbok utgifna för Samfund til Udgivelse af gammel nordisk Litteratur, København 1905–1907
  • Nationalencyklopedin: Gutalagen

Eksterne henvisninger

Noter

  1. ^ Nationalencyklopedin
  2. ^ Den Arnamagnæanske Samling: Gotlands lov på danske hænder