Gustav Storm

Gustav Storm
Personlig information
Født18. juni 1845 Rediger på Wikidata
Rendalen, Norge Rediger på Wikidata
Død23. februar 1903 (57 år) Rediger på Wikidata
Bygdø, Norge Rediger på Wikidata
FarOle Johan Storm Rediger på Wikidata
SøskendeJohan Storm,
Oscar Wilhelm Eugen Storm Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem afDet Norske Videnskaps-Akademi,
Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien Rediger på Wikidata
BeskæftigelseFilolog, universitetsunderviser, historiker, forfatter Rediger på Wikidata
FagområdeNorsk litteraturhistorie, historie, middelalderens litteratur Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverUniversitetet i Oslo Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserLoubat-prisen,
kommandør af Isabella den katolskes orden,
Ridder af Nordstjerneordenen Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Gustav Storm (født 18. juni 1845 i Rendalen, død 23. februar 1903 i Kristiania) var en norsk historiker.

Hans forældre var sognepræsten Ole Johan Storm (1806–1850) og Hanna Jørgine Mathilde Breda (1815–1869). Han var broder til Johan Frederik Breda og Oscar Wilhelm Eugen Storm, fætter til Vilhelm Ferdinand Johan og Martin Luther Storm.

Han tog filologisk embedseksamen i 1868, og debuterede straks der efter som historisk kritiker og polemiker med afhandlingen Om den gamle norrøne literatur (1869), som blev fortsat med det banebrydende tekstkritiske arbejde Snorre Sturlassons historieskrivning (1873). I 1874 tog han doktorgraden, blev universitetsstipendiat 1875, og 1877 professor i historie ved Kristiania universitet. Der kom han til at udøve stor indflydelse ikke bare som lærer, men også på universitetets administrative forhold og dets videnskabelige virksomhed i sin helhed. På sit hovedområde, Norges historie i middelalderen, udførte Storm et stort nyskabende arbejde, som tog form af en stor mængde afhandlinger i historiske, filologiske og geografiske fagtidsskrifter. Han oversatte de gamle kongesagaer til norsk for den store folkeudgave, som udkom i 1899. Heriblandt Sverres Saga sammen med Alexander Bugge.

Storms afhandling fra 1894 om det norske rigsvåben regnes fortsat som den mest grundlæggende og videnskabelige behandling af dettes opkomst og tidlige udvikling i middelalderen.[kilde mangler] Blandt andet drøftede han Snorres skildring af kong Magnus Berrføtts brug af løven, og konkluderede, at skildringen er uhistorisk og blot beskriver kongevåbenet på den tid, Snorre skrev kongesagaen.

Forfatterskab

Stenersens forlags «folkeudgave» af Snorres Heimskringla, «Norges kongesagaer», blev oversat af Gustav Storm og Alexander Bugge. Billedet viser titelbladet til 1914-udgaven rigt dekorert af Gerhard Munthe.
  • Om den gamle norrøne literatur (1869)
  • Snorre Sturlassons historieskrivning (1873)
  • Sagnkretsene om Karl den Store og Didrik af Bern hos de nordiske folk (1874)
  • Kritiske bidrag til vikingetidens historie (1876)
  • Ragnar Lodbrok og Lodbrokssønnerne (1877)
  • Vikingetidens tidligste udgangspunkter (1879)
  • Maria Stuart (1891)
  • Christofer Columbus og Amerikas opdagelse (1892)
  • Olav den Hellige (1893)
  • Norges gamle Vaaben, Farver og Flag (1894)
  • Dronning Margretes valg i Norge (1900)

På internettet

Litteratur

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Norges kongesagaer-Tittelblad 1914-utgave-G. Munthe.jpg
Tittelblad 1914-utgaven av Norges kongesagaer.
GustavStorm.jpg
Norwegian professor of history Gustav Storm (1845–1903)