Gustav Klimt
| Gustav Klimt | |
|---|---|
 Gustav Klimt i 1914. | |
| Personlig information | |
| Født | Gustav Klimt  14. juli 1862 Kejserriget Østrig |
| Dåbsdato | 16. juli 1862 |
| Død | 6. februar 1918 (55 år) Wien, Østrig-Ungarn |
| Dødsårsag | Slagtilfælde |
| Gravsted | Hietzinger kirkegård |
| Nationalitet |  Østrigsk |
| Far | Ernst Klimt |
| Mor | Anna Klimt |
| Søskende | Ernst Klimt, Georg Klimt |
| Ægtefælle | Blev aldrig gift |
| Partnere | Consuela Camilla Huber, Maria Zimmermann, Maria Učická, Serena Lederer, Emilie Flöge |
| Børn | Otto Zimmermann, Gustav Zimmermann, Gustav Ucicky |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Wien Universitet for Anvendt Kunst (1876-1883) |
| Elev af | Julius Victor Berger, Ferdinand Laufberger, Karl Hrachowina, Ludwig Minnigerode, Michael Rieser |
| Medlem af | Wiener Secession |
| Beskæftigelse | Kunstmaler, bygningstegner, tegner, grafiker, designer |
| Fagområde | Malerkunst |
| Deltog i | Documenta III |
| Arbejdssted | Ravenna, Wien, Firenze, Region Bruxelles, Venedig, London |
| Elever | Egon Schiele |
| Kendte værker | Danaë (1907), Judit I (1901), Portræt af Adele Bloch-Bauer I (1907), De tre aldre af kvinden (1905), Beethovenfries (1902) med flere |
| Genre | Genrekunst, portræt, landskabsmaleri, religiøs kunst, figur med flere |
| Bevægelse | Symbolisme, Jugendstil |
| Påvirket af | George Minne |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Villa Romana-prisen (1905), Kaiserpreis (1890) |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Gustav Klimt (født 14. juli 1862, død 6. februar 1918) var en østrigsk maler, hvis værker er præget af en stiliseret, dekorativ udtryksform med symbolistiske elementer af bl.a. kærligheden og døden. Disse temaer genfindes i mosaikfrisen, som han udførte til Josef Hoffmanns Palais Stoclet i Bruxelles.
Klimt var ét af de mest prominente medlemmer af Art Nouveau bevægelsen i Wien og fik stor betydning for den efterfølgende generation, f.eks. for Oskar Kokoschka.
Gustav Klimt er en af de kunstnere, hvis maleri har opnået den højeste salgspris. Den 19. juni 2006 kunne New York Times rapportere, at Klimts maleri Portræt af Adele Bloch-Bauer I (1907) var blevet solgt til kosmetikmagnaten Ronald S. Lauder og hans kunstmuseum Neue Gallerie i New York for 135 millioner US-dollar (795 millioner kroner). Det var dermed det dyreste maleri, der nogensinde var blevet solgt. Prisen var 30 millioner højere end den hidtidige rekord, der blev sat da Pablo Picassos maleri Garçon à la Pipe (1905) blev solgt for 104 millioner dollar i 2004. Maleriet Portræt af Adele Bloch-Bauer befandt sig indtil foråret 2006 på Belvedere-museet i Wien, hvor det blev anset for at være en central del af den nationale kulturarv. Men en voldgiftsret afgjorde, at billedet tilhørte Adele Bloch-Bauers niece, Maria Altmann, hvis jødiske familie fik frataget maleriet af nazisterne under krigen. Salgsprisen på Klimts Portræt af Adele Bloch-Bauer blev dog overgået allerede fem måneder efter, da et maleri af Jackson Pollock blev solgt for 140 millioner US-dollars i november 2006.[1]
Klimts sidste maleri var Kvinde med en vifte, som blev solgt i juni 2023 for knap 739 millioner kroner og dermed det dyreste kunstværk solgt Europa.[2]
Gustav Klimt, Musik, 1895, Neue Pinakothek
Gustav Klimt, Kysset, 1908-1909, Österreichische Galerie Belvedere
Gustav Klimt, Jomfruer, 1912-1913, National Gallery i Prag
missionaires
 | Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Referencer
- ^ Pollock work 'earns record price' på BBC News, 2. november 2006
- ^ dr.d hentet 28. juni 2023
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Eksterne henvisninger
Medier brugt på denne side
This signature is believed to be ineligible for copyright and therefore in the public domain because it falls below the required level of originality for copyright protection both in the United States and in the source country (if different). In this case, the source country (e.g. the country of nationality of the signatory) is believed to be Østrig.
.svg)
Forfatter/Opretter:
.svg){kind=small}
Flag of Hungary (1915-1918; angels; 3-2 aspect ratio).svg (fra Thommy9).,
Licens: CC BY-SA 3.0
Civil Ensign of Austria-Hungary between 1869 and 1918.