Gustaf Retzius

Gustaf Retzius
Magnus Gustav Retzius 1908.jpg
Gustav Retzius 1908.
Personlig information
Født17. oktober 1842 Rediger på Wikidata
Kungsholms församling, Sverige Rediger på Wikidata
Død21. juli 1919 (76 år) Rediger på Wikidata
Adolf Fredriks församling, Sverige Rediger på Wikidata
GravstedSolna kyrkogård Rediger på Wikidata
FarAnders Retzius Rediger på Wikidata
ÆgtefælleAnna Hierta-Retzius Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedUppsala Universitet,
Lunds Universitet,
Karolinska Institutet Rediger på Wikidata
Medlem afRoyal Society of Edinburgh,
Royal Society,
Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien,
Académie des sciences,
Kungliga Vetenskapsakademien med flere Rediger på Wikidata
BeskæftigelseUniversitetslærer, journalist, antropolog, biolog Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverLunds Universitet, Karolinska Institutet Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserCothenius-medalje (1892),
Croonian Lecture (1908),
Foreign Member of the Royal Society (6. juni 1907),
Pour le Mérite for videnskab og kunst,
Fellow of the American Academy of Arts and Sciences med flere Rediger på Wikidata
Signatur
Gustaf Retzius som etnograf – Fataburen Kulturhistorisk tidskrift (1919) page 156 (signature).jpg
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Magnus Gustaf Retzius (født 17. oktober 1842 i Stockholm, død 22. juli 1919 i Stockholm) var en svensk anatom og antropolog, søn af Anders Retzius.

Retzius studerede i Uppsala, blev dr. med. 1871 og samme år docent i anatomi ved det Karolinske Institut, fik 1877 et personligt professorat i histologi og blev 1889 ordentlig professor i anatomi, men søgte allerede det følgende år sin afsked og levede siden som privatiserende videnskabsmand.

Allerede som student udgav han faderens samlede antropologiske afhandlinger (Ethnologische Schriften, 1864) og deltog med Hildebrand og von Düben i omfattende arkæologisk-antropologiske undersøgelser, ved hvilke han tilvejebragte en stor del af det rige Materiale, han senere har benyttet i sit monumentale værk om Sveriges forhistoriske kranier (Crania Suecica Antiqua, 1900).

1873 foretog han i selskab med Lovén og Nordensson en antropologisk undersøgelsesrejse i Finland og Rusland, hvis resultater han har nedlagt i det store arbejde Finska Kranier (1878). Hans sidste store antropologiske Foretagende er en omfattende undersøgelse af det svenske folks antropologi, udgivet i forening med Carl Magnus Fürst under titlen Antropologia Suecica (1902).

Medens de her nævnte undersøgelser kan betragtes som en fortsættelse af, hvad faderen havde påbegyndt, har Retzius på et ganske andet omraade udført et endnu betydeligere arbejde. Allerede 1869 påbegyndte han i samarbejde med Axel Key en række undersøgelser over nervesystemets og bindevævets anatomi, som indbragte forfatterne Det Franske Akademis Monthyonske Pris.

Foruden to store folioværker Das Gehörorgan der Wirbelthieren (1881—84) og Das Menschenhirn (1896) udgav Retzius et meget stort antal specialafhandlinger om beslægtede emner i en halv snes foliobind under fællestitlen Biologische Untersuchungen samt en lang række andre afhandlinger i forskellige svenske og udenlandske tidsskrifter.

Retzius udgav desuden en del populærvidenskabelige skrifter og var 188487 hovedredaktør af Aftonbladet, som han kom i forbindelse med ved sit ægteskab medl Lars Hiertas datter. Ved talrige rejser i og uden for Europa har han vedligeholdt og udviklet det livlige videnskabelige samkvem med udlandet, som også den ældre Retzius dyrkede.

Kilder

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Gustaf Retzius som etnograf – Fataburen Kulturhistorisk tidskrift (1919) page 156 (signature).jpg
Portrait of Gustaf Retzius, extracted from the article Gustaf Retzius som etnograf in Fataburen Kulturhistorisk tidskrift (1919).
Magnus Gustav Retzius 1908.jpg
Magnus Gustav Retzius 1908.