Gurd

Gurd eller Gyrd (også i varianter som Giurth og Giord) var en konge, som herskede over Danmark eller et område i Danmark i første halvdel af 900-årene (med størst sandsynlighed for at regentskabsperioden faldt i den første fjerdedel af århundredet). Han efterfulgte Olaf som konge i Danmark.

Kilderne til Gurds historie indeholder en række fra hinanden afvigende oplysninger om Gurd, og er f.eks. ikke indbyrdes enige om, hvorvidt Gurd var en søn af forgængeren Olaf, eller om han var en nevø/søstersøn til Olaf og ej heller om, hvorvidt Gurd havde nogle søskende eller ej.

Gyrd optræder dels i De Hamburgske ærkebiskoppers store gerninger af Adam af Bremen^[1] og dels i et antal danske middelalderlige annaler som f.eks. Lundeårbogen, Rydårbogen og flere andre og han er tillige kort nævnt i Flatøbogen og enkelte andre værker.

Der er væsentlige forskelle i, hvad disse kilder fortæller om Gurd. Hos Adam af Bremen får vi, foruden oplysningen om at han var konge og efterfulgte Olaf, fortalt eller antydet, at han var søn af Olaf og bror til Gnupa og et antal andre brødre, og at han regerede sammen med Gnupa i en del år, men må være død før denne.^{[2][fn 1]} Annalernes billede af Gurd (i annalerne omtalt som Gyurth, Giurth, Gyrth eller Giord) er en del anderledes. Han beskrives der som en nevø, nogle steder endda som en søstersøn af Olaf og at han var født i Danmark, og der oplyses intet om andre slægtninge til Gyrd således heller ikke Gnupa/Knud/Chnob, der faktisk intetsteds er omtalt (ved de navne) i annalerne, hvorimod Gyrd selv er omtalt mindst 10 gange. Det var ikke på forhånd givet, at Gurd skulle efterfølge Olaf, så han skulle kåres som konge og ifølge annalerne blev han dræbt af danerne^{[fn 2]} efter at have regeret et sted mellem 5 og 11 år. Nogle af annalerne får placeret Gyrds dødsår i perioden mellem år 914 og 917.^{[6][fn 3]}

I Flatøbogen gengives kongerækkefølgen Olaf (Olafr), Gyrd (Gyrdr), Knud (Knutr) og Sigtryg (Siggæirr), men deres indbyrdes slægtskabsforhold omtales ikke.^[7]

Kun få historikere har beskæftiget sig egentligt med Gyrd, men en er Johannes Steenstrup, der dog selv karakteriserer sine bemærkninger vedrørende Gyrd som "Gætteværk". Steenstrups gætterier fra 1929 går således ud på, at den kong Silfraskalli, som Olav Tryggvasons saga lader Gorm overvinde, i virkeligheden var kong Gyrd, der altså tillige havde dette tilnavn at være kendt under. Steenstrup tænker endvidere, at dette kunne indikere, at Gyrd Silfraskalli havde sit kongesæde i Sylversted nær Trenå.^[8] Ingen andre historikere er vist gået alvorligt ind på dette gætværk, der også er oppe imod nogle kronologiske udfordringer såvel relativt som absolut, hvilket dog ikke afskriver muligheden af, at Gyrd kan have haft Hedeby som et af sine vigtigste kongesæder. Har Gyrd i sin kongetid kontrolleret Hedeby, er det også givet, at han er den, der har haft kontrol over udmyntningen af de såkaldte CAROLUS/DORSTAT mønttyper, der blev slået i Hedeby i disse år.^[9]

Har Adam af Bremen ret i, at Gurd var en søn af Olaf, kan Gurd være den første historisk attesterede danske konge, om hvem det med rimelig sikkerhed kan siges, at han direkte efterfulgte sin far på tronen.

Selve navnet Gyrd, eller i en mere oprindelig udgave nok Gyrðr, er i den stavemåde måske ikke det mest hyppigt forekommende navn blandt det tidlige nordiske navnestof, men i det oldnordisk digt Hyndluljóð ("Hyndlas kvad") optræder en person ved navn Gyrðr i storfe 18^[10] (i nogle versioner af kvadet bliver det til strofe 19 eller 22). Navnet findes dog i talrige varianter op gennem middelalderen, hvor Møller nok anser formen Giurð som den mest originale,^[11] men ellers optræder det også i former som f.eks. Gyrd, Gyur, Gyurth, Giurdo, Giordo, Gyrðir, Girðir, Gjurðr, Gurþr, Gørdt, Giordh, Giuridh, Gierd, Gier, Gyrdr, Gurd, Giord, Gyrdur, Giorrd, Giortt, Gyrdh, Giurdh, Giurdus, Gyrdus, Giurdo, Gyrdo, Giurd, Giurth, Giurt, Giorth, Giurdir, Giurder, Gyrderus, Gereth & Gyorthalykkcz^[12][13] for at nævne nogle,^{[fn 4]} og det kunne måske også tænkes at være en forløber for en lidt nyere tids navne som Gødert og Giødert. Navnets betydning ser dog ikke ud til at være fuldt ud klarlagt, da det kan pege hen mod flere forskellige ord, med hver deres betydning.

I stednavne indgår navnet i steder/navne som: Gørding, Gørklint, Gørlev, Gørløse og Gyrup.^[13]

Kong Gurd findes afbilledet i Claus Deleurans: Illustreret Danmarkshistorie for Folket (side 324) [1994].

• Den forhistoriske danske kongerække
• Den danske kongerække