Guldkysten

For alternative betydninger, se Guldkysten (film).

Guldkysten Gold Coast (engelsk) Groß Friedrichsburg (tysk) Ne­derlandse Goudkust (nederlandsk/hollandsk) Costa do Ouro (portugisisk) Svenska Guldkusten (svensk)
Britisk koloni
1821–1957
Flag
Kort over Guldkysten fra 1896.
Hovedstad	Cape Coast (1821-1877) Accra (1877-1957)
Sprog	Engelsk
Regeringsform	Konstitutionelt monarki
Monark
• 1821-1901	Victoria (første)
• 1952-1957	Elizabeth II (sidste)
Historisk periode	Kapløbet om Afrika, 1. verdenskrig
• Etableret	1821
• Kombination med lokale kongeriger	1901
• Britisk Togoland bliver tilføjet	13. december 1956
• Selvstændighed som Ghana	6. marts 1957
Efterfulgte Efterfulgt af Ashantiriget Britisk Togoland Ghana

Guldkysten (Gold Coast) var en britisk koloni ved Guineabugten i Vestafrika. I 1957 blev Guldkysten til det uafhængige land Ghana.

Guldkysten blev dannet som koloni i 1821, men navnet havde i lang tid været brugt af europæerne om områdets kyststrækning, på grund af de rige guldforekomster.

Guineabugten omfattede Guldkysten, Slavekysten og Elfenbenskysten, opkaldt efter de enkelte områders vigtigste handelsvarer. Guld, slaver og elfenben drejede det sig om for europæerne i hele området, men i forskellig målestok. Europæiske skibe, der anløb Guineabugten i 1600- og 1700-tallet, gik oftest i trekantfart med disse tre varer i lasten.

Briterne udvidede gradvis koloniens territorium ved erobringstogter mod lokale stammer, Ashantikonføderationen og andre europæiske lande, der havde etableret små kolonier i området.

Historie

Guldkysten blev opdaget i 1470 af portugiserne Santarem og Escovar, men først i 1482 anlagde man det første fort, San Jorge de la Mina, på det sted, hvor senere Elmina lå. I halvandet hundrede år herskede portugiserne uindskrænket her, indtil deres forter blev erobrede af hollænderne i 1637. Kort tid efter begyndte engelske eventyrere at sætte sig fast på kysten, men også de blev snart fordrevet af hollænderne, og først det kongelige engelske afrikanske selskab (stiftet 1672) erhvervede varige besiddelser. Både hollænderne, englænderne og danske, der erhvervede sig et par småkolonier, betalte kyststammerne, på hvis jord forterne var anlagt, en årlig tribut, hvilket førte til langvarige stridigheder mellem englænderne og aschantierne. Denne krigeriske stamme drog 1807 fra indlandet ned mod kysten. Her undertvang de englændernes trofaste allierede, fantierne. De forlangte at få den tribut af englænderne, de hidtil havde ydet fantierne. Englænderne indlod sig noget overilet i kamp med dem og led i begyndelsen, navnlig 1824, svære tab. Efter flere års kampe tvang englænderne aschantierne til at afstå landet syd for Prah. Ved køb og byttehandler erhvervede englænderne efterhånden de fleste andre europæiske besiddelser. Det gjaldt eksempelvis i 1850 de danske besiddelser, Christiansborg, Augustaborg og Fredensborg. I 1872 skete det samme med alle de hollandske. Allerede 1821 var det private kompagni blevet ophævet og Guldkysten lagt ind under kolonien Sierra Leone, men 1874 konstitueredes den som selvstændig kronkoloni. 1873 måtte englænderne atter kæmpe med ashantierne, hvis hovedstad Kumassi blev erobret af general Wolseley. Først i 1895 kunne englænderne erobre hele riget. Det blev lagt ind under Guldkysten, hvortil kom 1901 The Northern Territories. Hovedstaden var oprindelig Cape Coast, koloniens betydeligste by, men på grund af byens usunde klima blev guvernørens residens i 1876 flyttet til Christiansborg ved Akkra.

Den engelske koloni, Colony of the Gold Coast, havde i 1911 et areal af 308.870 km² med omkring 1.500.000 indbyggere, heraf 1.700 europæere. Medregnet heri var Aschanti og The Northern Territories. Garnisonen bestod af muhammedanske haussaer under engelske officerer. Koloniens import beløb sig i 1913 til 4,9 millioner £ og eksporten til 5,4 millioner £. Der blev især eksporteret palmeolie og Guinea-korn samt guldstøv, kokos, kautsjuk og kolanødder. De vigtigste havnepladser var: Axim, Dixcove, Elmina, Cape Coast, Saltpond, Winnebah, Akkra (Christiansborg), Adda og Quitta. En jernbanelinje var anlagt fra Sekondi ved kysten til Kumassi i Aschanti, og en anden mellem Akkra og Mangoase blev bygget.^[1]

De britiske Territorier i Vestafrika, som var kendt under dette navn, omfattede efter 1. verdenskrig Gold Coast Colony (60.800 km² med 1.171.913 indbyggere i 1921), Ashanti (63.600 km² med 406.193 indbyggere), Nord-territorierne (79.200 km² med 530355 indbyggere) samt mandatet over den vestlige del af den tidligere tyske koloni Togo (33.772 km² med 188.039 indbyggere).

I årene efter 1. verdenskrig blev der gjort meget for at udvikle infrastrukturen. Foruden jernbanelinjen Sekondi-Kumassi med dens talrige forgreninger blev linjen Accra-Kumassi fuldført 1923. Dertil kom en linje fra Huni Valley til Kade samt anlæg af veje.

Fra begyndelsen af 1900-tallet tog dyrkningen af kakao fart, og Guldkysten var efter 1. Verdenskrig verdens førende kakaoeksporterende land. I 1926 havde kakaoeksporten en værdi af omkring 9 millioner £. Dyrkningen var næsten helt i hænderne på de indfødte bønder. Accra var hovedudførselshavnen.^[2]

I 1948^{[kilde mangler]} blev ashantiprotektoratet Britisk Togoland og Fante-protektoratet indlemmet i Guldkysten og dermed konsolideret som én koloni. Guldkysten ændrede ved uafhængigheden i 1957 navn til Ghana.

Noter

Litteratur

• Ole Justesen, Danish sources for the history of Ghana 1657-1754, 2 bind, Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, 2005. ISBN 87-7304-312-5.
• Thorkild Hansen, Slavernes Kyst, Gyldendal, 1967. ISBN 87-00-97851-5.

v d r Territorier og provinser i Preussen (1525–1947) Før 1701 Hertugdømmet Preussen Markgrevskabet Brandenburg Hertugdømmet Kleve Grevskabet Mark Grevskabet Ravensberg (1614) Bagpommern Bispedømmet Minden Fyrstendømmet Halberstadt (1648) Lauenburg–Bütow Draheim (1657) Hertugdømmet Magdeburg (1680) Tyske kolonier Groß Friedrichsburg (1683) St. Thomas (1685) Arguin (1685) Krabbeninsel (1693) Efter 1701 Kanton Neuchâtel (1707) Gelderland (1713) Minden-Ravensberg (1719) Vestpommern (1720, 1815) Schlesien Glatz (1742) Østfrisland (1744) Øst / Vestpreussen (1772-73) Sydpreussen (1793) Ny Østpreussen Ny Schlesien (1795) Efter Wienerkon– gressen (1814–15) Brandenburg Pommern Storhertugdømmet Posen1 Sachsen Schlesien Westfalen Rhinprovinsen2 (1822) Provinsen Preussen (1824–78) Provinsen Hohenzollern (1850) Schleswig-Holstein Hannover Hessen-Nassau (1866–68) Territoritale reformer efter 1918 Nedre / Øvre Schlesien (1919) Stor-Berlin (1920) Posen-Vestpreussen (1922) Halle-Merseburg Provinsen Magdeburg Kurhessen Provinsen Nassau (1944) 1 Blev til Provinsen Posen in 1848. 2 Fra Niederrhein og Jülich-Kleve-Berg.

v d r Koloniimperier: (1870 til 1945) Det amerikanske koloniimperium Alaska Amerikansk Samoa Filippinerne Guam Hawaii Midway Puerto Rico Amerikanske Jomfruøer Wake Det belgiske koloniimperium Fristaten Congo Belgisk Congo Ruanda-Urundi Rwanda Burundi Tientsin Det danske koloniimperium De Dansk-Vestindiske Øer Grønland Guldkysten Trankebar Nicobarerne Det britiske koloniimperium Afghanistan Australien Bahamas Barbados Bechuanaland Britisk Somaliland Burma Canada Ceylon Falklandsøerne Fiji Gambia Gibraltar Guldkysten Guyana Honduras Hongkong Indien Irland Jamaica Juleøen Kapkolonien Kenya Kokosøerne Britisk Malaya Federated Malay States Unfederated Malay States Natal New Guinea New Zealand Nigeria Oranjefristaten Palæstina Rhodesia Nordrhodesia Sydrhodesia Salomonøerne Sierra Leone Singapore Straits Settlements Sudan Sydafrikanske union Tanganyikaterritoriet Tobago Transvaal Trinidad Uganda Vestpakistan Egypten Østpakistan Det franske koloniimperium Fransk Nordafrika Algeriet Tunesien Marokko Rivières du Sud Fransk Sudan Fransk Guinea Fransk Vestafrika Fransk Ækvatorialafrika Centralafrikanske republik Fransk Guyana Gabon Guadeloupe Fransk Indokina Annam Cochinkina Tonkin Kerguelen Libanon Madagaskar Mahe Mali Martinique Mauretanien Niger Ny Kaledonien Pondicherry Réunion Senegambia og Niger Øvre Senegal og Niger Senegal Fransk Somaliland Tahiti Tchad Fransk Øvre Volta Det hollandske koloniimperium Curacao Hollandsk Guyana Hollandsk Ostindien Det italienske koloniimperium Stor-Italien Dodekanesiske øer Cyrenaika Tripolitania Libyen Eritrea Italiensk Somaliland Italiensk Østafrika Det japanske koloniimperium Kina Korea Kurilerne Manchukuo Mengjiang Pescadorerne Sakhalin Formosa Det portugisiske koloniimperium Angola Azorerne Diu Goa Macao Madeira Mozambique Portugisisk Guinea Principe og St. Thome Det spanske koloniimperium Kanariske øer Cuba Puerto Rico Spansk Marokko Spansk Sahara (Río de Oro Saguia el-Hamra) Spansk Guinea Filippinerne Guam Vicekongedømmet Nyspanien Vicekongedømmet i Peru Vicekongedømmet Ny Granada Det svenske koloniimperium Ny Sverige Saint-Barthélemy Cabo Corso Sydafrikanske Union Sydvestafrika Det tyske koloniimperium Kamerun Marianerne Marshalløerne Palau Samoa Sydvestafrika Tysk Vestafrika Togo Tysk Wituland Østafrika Qingdao Tysk Ny Guinea Se også: Andre indgange til historien

Koordinater: 5°33′00″N 0°13′00″V / 5.55°N 0.2167°V / 5.55; -0.2167