DkWiki > Volverlej

Guldblomme
Volverlei (Arnica montana) Foto: Barbara Studer
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae (Planter)
Division	Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse	Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden	Asterales (Kurvblomst-ordenen)
Familie	Asteraceae (Kurvblomst-familien)
Slægt	Arnica (Guldblomme)
Art	A. montana
Videnskabeligt artsnavn
Arnica montana L.
Hjælp til læsning af taksobokse

Arnica montana

Volverlej (Arnica montana), eller guldblomme, er en 30-60 cm høj urt, der er vildtvoksende – omend efterhånden sjælden – i Danmark. Den bruges som lægeplante, især ved fremstilling af "arnicatinktur".

Beskrivelse

Volverlej er en flerårig, urteagtig plante med en grundstillet roset af blade. Bladene er smalt ægformede og helrandede med talrige, ret stive hår på begge sider. På de blomsterbærende stængler findes nogle få, mere eller mindre klart modsatte blade, som er lancetformede.

Blomsterstænglerne er stift behårede og fuldstændigt oprette. De bærer én stor, endestillet kurv og op til to andre, men noget mindre, sidestillede kurve. Blomstringen sker i juni-juli, og blomsterne er samlet i kurve, hvor randkronerne er meget lange, mens skivekronerne er ganske korte. De er alle gul-orange i farven. Frøene er forsynet med en håragtig fnok.

Rodnettet består af vandrette jordstængler, som bærer de grove, trævlede rødder.

Volverlej når en størrelse på 0,60 x 0,25 m (60 x 25 cm/år), heri ikke medregnet planter, der dannes ved skud fra den krybende jordstængel.

Voksested

Planten er udbredt over det meste af Nordeuropa i bjerge og på andre lysåbne biotoper, hvor bunden er fugtig. I Danmark findes den i lyse skove, på enge og på ikke alt for sure heder, men planten er blevet sjælden, og den er i stadig tilbagegang.

På sæterne i Dolomitterne vokser arten sammen med bl.a. alpeasters, alpekobjælde, bitter røllike, bjergbaldrian, blå anemone, halvkuglerapunsel, hvid foldblad, isranunkel, jordstar, katteskæg, kranskonval, lyserød potentil, montebaldo anemone, nibladet soringklap, Papaver rhaeticum (en art af valmue), prikket ensian, skovstorkenæb, skægklokke, stor fruesko og stor tusindstråle^[1]

Anvendelse

Udtræk af planten ("Arnikatinktur") bruges i naturmedicinen mod hudafskrabninger, småskrammer og rifter. Se dog nedenfor angående risikoen for allergi.

Indholdsstoffer

Planten indeholder flere stoffer, som har en indvirkning på kroppen, bl.a. arnicin, fytosteroler, sesquiterpen-laktoser, flavonoider, karotenoider og en æterisk olie. Udtræk af Volverlej kan dog være allergifremkaldende, især på grund af sesquiterpenlaktosen helenalin og derivater af den^[2].

Søsterprojekter med yderligere information:

Portal:Botanik

Noter

^ Conradin A. Burga, Frank Klötzli og Georg Grabherr: Gebirge der Erde. Pflanzen-Artenlisten zu jedem Gebiet (tysk)
^ Se Miljøstyrelsens rapport om naturkosmetik

Eksterne henvisninger

Kilder

Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.

Autoritetsdata	LCCN: sh85007381 GND: 4296593-7 BNF: cb150016838 (data) NKC: ph579345 DSD: volverlej

v d r Rødlistede danske karplanter

Regionalt forsvundet	Kantet løg Krybende sumpskærm Bjergmelbærris Fladhoved-brøndsel Topspirende slangeurt Hvas klokke Krum star Strandstar Fåblomstret star Hoved-tusindgylden Poselæbe Kalkøjentrøst Tysk visse Kærbrandbæger Risgræs Bjergulvefod Hestetunge Bittermælk-gyvelkvæler Kongescepter Strandpileurt Almindelig loppeurt Hvidplettet lungeurt Lundranunkel

Kritisk Truede	Kortskaftet skeblad Nordisk radeløv Krybende søpryd Køllestar Rød skovlilje Korsarve Brun fladaks Murdraba Knælæbe Fin kæruld Strandvortemælk Nordisk øjentrøst Klitøjentrøst Langakset trådspore Sodsiv Foldfrø Flad ulvefod Liden najade Bakkegøgeurt Flueblomst Røllikegyvelkvæler Tidselgyvelkvæler Sandpileurt Almindelig skjoldbregne Rødlig vandaks Bakkepotentil Mosepost Rosmarinpil Spydbladet skjolddrager Betonie Sylblad Tørveviol

Truede	Pyramidelæbeløs Grå løvefod Butlappet løvefod Vårkobjælde Ugrenet edderkopurt Hjortetunge Rundfinnet radeløv Almindelig søpryd Kamillebladet månerude Stilkmånerude Enkelt månerude Stilkfrugtet vandstjerne Høstvandstjerne Grenet star Langbladet bakketidsel Nøgleblomstret tusindgylden Sværdskovlilje Stivhåret hønsetarm Øresundshønsetarm Afbidt høgeskæg Lyngsilke Hvidgul gøgeurt Hyldegøgeurt Kostnellike Hvidgrå draba Langbladet soldug Sekshannet bækarve Lav kogleaks Bredbladet kæruld Rank hjørneklap Baltisk svingel Smalbægret ensian Baltisk ensian Bredbægret ensian Engensian Tæt vandaks Hjertelæbe Filtet soløje Pukkellæbe Bjerghøgeurt Skærmarve Gulgrøn brasenføde Sortgrøn brasenføde Smalfliget brandbæger Stilksiv Fin siv Dværgsiv Enblomstret fladbælg Dyndurt Mygblomst Tvepibet lobelie Knudearve Liden sneglebælg Kantet kohvede Skovkohvede Enblomstret vintergrøn Liden vandarve Stor najade Strandrødtop Stor gyvelkvæler Spidshale Bakkesvovlrod Kvasthøgeurt Pilledrager Langsporet gøgelilje Bitter mælkeurt Norsk pileurt Vejbredvandaks Bændelvandaks Brodbladet vandaks Græsbladet vandaks Langbladet vandaks Hårfin vandaks Grå vårpotentil Melet kodriver Storblomstret brunelle Himmelblå lungeurt Grønlig vintergrøn Mosevintergrøn Krybende ranunkel Langstilket filtrose Sylfirling Gul stenbræk Blomstersiv Seksradet stenurt Mosdværgulvefod Engskær Vårspergel Tykbladet fladstjerne Trådvandaks Taks Kærfnokurt Uldtuekogleaks Humlekløver Spæd kløver Fugleklobukkehorn Kortsporet blærerod Lyngvikke Lav skovvikke Rank viol Sumpviol

Sårbare	Biblomst Brændeskærm Cypresulvefod Dansk rundbælg Finbladet svingel Forskelligblomstret viol Fruesko Hartmans star Horndrager Hvidgul skovlilje Kalk-radeløv Klipperøn Klitgøgeurt Koralrod Kratvikke Lav rapgræs Lysegul sølvpotentil Ringplettet gøgeurt Rust-skæne Skinnende storkenæb Skorem Storblomstret strandkamille Svømmende sumpskærm Symes vandranunkel Thors blærerod Vandpeberbækarve Vandportulak Vellugtende skabiose

Næsten truede	Trådstænglet løvefod Håret løvefod Blågrøn løvefod Kølet løg Pur-løg Sort rævehale Lægestokrose Salepgøgeurt Kattefod Grenet edderkopurt Kystmarkarve Guldblomme Sort radeløv Murrude Stilket kilebæger Rødbrun kogleaks Almindelig månerude Bakkestilkaks Enghejre Smalbladet hareøre Stivtoppet rørhvene Småfrugtet vandstjerne Smalbladet klokke Skræntstar Tvebo star Lyngstar Gul star Krognæbstar Dyndstar Bakkestar Loppestar Klitstar Rævestar Bakketidsel Tæppegræs Strandtusindgylden Skærmvintergrøn Liden steffensurt Forskelligbladet tidsel Fingerlærkespore Nældesilke Bægerbregne Fin bunke Strandnellike Liden soldug Nåle-sumpstrå Fåblomstret kogleaks Rød hullæbe Skagenhullæbe Storblomstret hullæbe Sumphullæbe Bakkejordbær Liden snerre Kærstorkenæb Bakkesoløje Gul evighedsblomst Bjergperikon Plettet kongepen Bruskbæger Trekløftalant Blå iris Flydende kogleaks Dansk kambunke Sort fladbælg Vårfladbælg Lav hindebæger Vedvarende måneskulpe Vandranke Agerkohvede Blåtoppet kohvede Glat snylterod Liden åkande Vandklaseskærm Stinkende krageklo Stor gøgeurt Ensidig vintergrøn Leverurt Engtroldurt Knopnellike Sandrottehale Vibefedt Strandbo Bakkegøgelilje Skovgøgelilje Kæmperapgræs Spæd mælkeurt Spidsbladet vandaks Rustvandaks linsende vandaks Jordbærpotentil Klokkevintergrøn Tusindfrø Kredsbladet vandranunkel Mangeblomstret ranunkel Stor skjaller Hvid næbfrø Brun næbfrø Multebær Klippe-skræppe Sumpskræppe Knudefirling Dueskabiose Sort skæne Seline Klitbrandbæger Strandlimurt Tarmvridrøn Smalbladet pindsvineknop Bakkefnokurt Kantbælg Løgurt Bugtet frøstjerne Rank frøstjerne Østlig kærtuekogleaks Engblomme Skærmelm Sumpnælde Storlæbet blærerod Almindelig blærerod Aksærenpris Vårærenpris Kassubisk vikke Langklaset vikke Krybende vandkrans

Søg en art på Den danske rødliste Den danske Rødliste 2019 Wind, P., 2019. Karplanter. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den danske Rødliste 2019. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.

Navigation

navigation

Themenportale

Volverlej