Guðmundur Kamban

Guðmundur Kamban
Født8. juni 1888 Rediger på Wikidata
Álftanes, Island Rediger på Wikidata
Død5. maj 1945 (56 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedFossvogur Kirkegård Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseDramatiker, filminstruktør, forfatter Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Guðmundur Jonsson Hallgrimsson Kamban (født 8. juni 1888 i Álftanes, Gullbringusýsla ved Reykjavik, død 5. maj 1945 i København) var en islandsk forfatter og instruktør.[1]

Kamban blev student i 1910 i Reykjavik og studerede så filosofi og litteratur på Københavns Universitet fra 1910 til 1914. Han afsluttede ikke sine studier, men begyndte at skrive. Han begyndte som dramatiker med skuespillene Hadda Padda (1914) og Kongeglimen (1915). Begge blev opført på Det kongelige Teater, og Hadda Padda blev filmatiseret i 1924.[1]

Siden fulgte en lang række skuespil og romaner. Guðmundurs hovedværk er den historiske roman Skálholt som udkom i fire bind fra 1930 til 1932. Den beskriver bisp Brynjólfur SveinssonSkálholt i 1600-tallet og hans datter Ragnheiður.[1]

Kamban var sceneinstruktør på Folketeatret 1922-1924 og på Det kongelige Teater 1931-1933. Han rejste til London, Paris og Berlin 1934-1938 og var i Berlin igen i 1943.[1]

Han blev udnævnt til titulær professor i Island i 1934.[1]

Kamban blev gift 1. juni 1916 i New York med den danske skuespiller Agnete Jensen Egeberg (1893-1976).[1][2]

Han var politisk højreorienteret og sympatiserede under besættelsen med nazisterne.[2] Han modtog tyske forskningsmidler og blev betragtet som kollaboratør, men en politiundersøgelse ikke fandt beviser for, at han havde forrådt modstandsbevægelsen til nazisterne.[3][4] Kamban blev dræbt i sit hjem i København på befrielsesdagen 5. maj 1945 af danske modstandfolk som kom for at arrestere ham.[2] Identiteten på Kambans drabsmand var kendt af de danske myndigheder, men blev holdt hemmeligt i årtier. I september 2023 afslørede den islandske historiker og journalist Guðmundur Magnússon, at der var Egon Højland som skød Kamban. Højland var modstandsmand og blev senere medlem af Folketinget for Centrum-Demokraterne.[5]

Referencer

  1. ^ a b c d e f Erland Munch-Petersen; Peder Hesselaa (23. april 2023), "Guðmundur Kamban", Dansk Biografisk Leksikon (3. udgave) – via Lex.dk
  2. ^ a b c Guðmundur Kamban, Det Danske Filminstitut, hentet 22. september 2023
  3. ^ Markús Þ. Þórhallsson (10. oktober 2021). "Minningarskjöldur um Kamban fjarlægður". RÚV (islandsk). Hentet 12. oktober 2021.
  4. ^ Páll Jónsson (30. september 1945). "Guðm. Kamban sýknaður af ákærum". Morgunblaðið (islandsk). s. 1, 12. Hentet 12. oktober 2021.
  5. ^ Guðmundur Magnússon (21. september 2023). "Banamaður Kambans nafngreindur í fyrsta sinn". Morgunblaðið (islandsk). Hentet 21. september 2023.

Eksterne henvisninger