Grupo Santander
Grupo Santander | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Sociedade anônima |
Brancher | Finansiel service, Forretningsbank |
Grundlagt | 15. maj 1857 |
Hovedsæde | Santander, Spanien |
Produkt | Privatbank |
Regnskab | |
Omsætning | 46 mia. € |
Resultat | 7 mia. € |
Aktiver | 1 billioner € (2015) |
Organisation | |
Antal ansatte | 194.000 (2015) |
Datterselskaber | Abbey National Banco Santander Santander Consumer Bank |
Eksterne henvisninger | |
Virksomhedens hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Grupo Santander (BME: SAN, LSE: BNC , NYSE: SAN, Euronext: SANT , BIT: SANT) er en spansk finans- og bankkoncern centreret omkring Banco Santander, S.A.[1] Målt på aktiver er det Europas 9. største- og verdens 19. største bank med aktiver i 2013 på i alt 1.540 mia. amerikanske dollars.[2] Koncernens omsætning var i 2013 på 39 mia. Euro[3] og der var i alt 182.958 medarbejdere i 2013.[3] Den stammer oprindeligt fra Santander i Kantabrien i Spanien, hvor den fortsat har hovedsæde.
I de senere år har koncernen udvidet en del gennem opkøb i Europa, Latinamerika, Nordamerika og Asien. Mange datterselskaber er rebranded under Santander-navnet.
Det var i 2011 Spaniens største virksomhed.[4] I april 2013 var Santander rangeret som nummer 43 på Forbes' liste over verdens største virksomheder.[5]
Historie
Etableringen af Banco Santander Central Hispano
Banco Santander fusionerede med Banco Central Hispano i 1999, som igen var blevet skabt ved fusionen mellem Banco Central og Banco Hispanoamericano. i 1991. Fusionen der skabte Banco Santander Central Hispano eller BSCH,[6] skulle efter planen være en ligelig fusion og kontrollen over selskabet skulle deles. Kort tid efter fusionen beskyldte BCH-direktører den tidligere formand for Banco Santander Emilio Botín for at forsøge at fremføre sin egen agenda, de truede med at tage juridiske tiltag mod ham. Det indledende fusions-skænderi blev løst da BCH-direktørerne Jose Amusátegui og Angel Corcóstegui accepterede omfattende betaling, pension og afgav magtbeføjelser til Botín. Det kostede aktionærerne i alt 164 mio. Euro.[7]
De store opsigelsesbetalinger gav negativ presse og Botín blev bragt for retten om uretmæssig tilegnelse af økonomiske midler og uansvarlig ledelse. I 2005 blev han frikendt for alle anklager. Domsafsigelsen sagde at de 164 mio. Euro til fratrædelser til de to tidligere direktører var lovlig. Samme år blev Botín også frikendt i en anden og uafhængig sag om insiderhandel.[6]
13. august 2007 skiftede Banco Santander Central Hispano sit officielle navn til Banco Santander.
Madoff-sagen
14. december 2008 blev det afsløret at kollapset af Bernard Madoffs Ponzisvindel ville betyde et tab på 2,33 mia. Euro til Banco Santander.[8]
Opkøb
26. juli 2004 bekendtgjorde Banco Santander Central Hispano opkøbet af Abbey National plc..[9]
I Juni 2006 opkøbte Banco Santander Central Hispano næsten 20 % af Sovereign Bank og fik option på yderligere opkøb fra 2008.[10]
I september 2010, opkøbte Santander Bank Zachodni WBK fra Allied Irish Banks. 28 februar 2012 bekendtgjorde Santander, at man var nået til enighed med KBC Bank om at købe KBCs datterselskab i Polen, Kredyt Bank.[11] KBC har solgt sine aktier og Santander ejer nu 75% af banken; de resterende 25% ejes af øvrige investorer.
Banco Santander under Finanskrisen
Banco Santander blev hårdt ramt af finanskrisen og måtte i regnskabsåret 2011 foretage betydelige nedskrivninger[12] Problemerne førte i oktober 2011 til en nedgradering af Banco Santanders engelske virksomhed.[13] Et halvt år senere, i maj 2012, foretog kreditratingbureauet Moody's en nedgradering af Banco Santanders kreditværdighed, hvilket førte til spekulationer om bankens overlevelsesevne og muligheder for at modstå kundernes hævninger af indeståender i banken.[14] Banco Santander har væsentlige aktiviteter i Storbritannien som forbrugerbank (retailbank), og nedgraderingen af Banco Santander og nedgraderingen af det engelske datterselskab blev mødt med uro i Storbritannien.[15] Senere på året nedgraderede et andet kreditratingbureau, Standard & Poor's, Banco Santander til rating til BBB med negativ tendens.[16]
Sponsorater
Banco Santander er corporate sponsor af Ferrari og McLaren Formel 1 team, samt af Copa Libertadores de America, Copa Sudamericana og Recopa Sudamericana, som er store Latinamerikanske foldboldhold.[17]
Samarbejdet med Ferrari's Formel 1-hold er sat til 2010 til 2017, imens samarbejdet med McLaren Formel 1 teamet varer fra 2007 til udgangen af 2014.[17] [18]
Aktiviteter
Santander-koncernen har talrige operationer i Europa, Latinamerika, Nordamerika og Asien.
I koncernen er over 102 mio. kunder, 14.392 afdelinger og 3,26 mio. aktionærer. Privatkundebankområdet er det væsentligste forretningsområde i Santander og forretningsområdet genererer 74 % koncernens overskud.[19]
Europa
|
Latinamerika
| Asien og Australien
Afrika
Nordamerika
|
Kilder
- ^ "The Eurozone's Biggest Bank Posts A Stunning $26 Billion Write-Down". Business Insider. 31. januar 2013. Hentet 1. marts 2013.
- ^ "Top Banks in the World 2013". Forbes. Hentet 2014-09-02.
- ^ a b "Annual Report 2013". Santander Group. Arkiveret fra originalen (PDF) 3. september 2014. Hentet 2. september 2014.
- ^ Spanish companies in Fortune Global 500 ranking.
- ^ Scott DeCarlo (17. april 2013). "The World's Biggest Public Companies". Forbes. Hentet 10. maj 2013.
- ^ a b Guillén & Tschoegl (2008)
- ^ Guillén & Tschoegl (2008).
- ^ "Santander Clients Have $3.1 Billion With Madoff (Update1)". Bloomberg. 14. december 2008.
- ^ HBOS fury as EU backs Santander's Abbey bid The Independent
- ^ Spanish bank buys Sovereign stake
- ^ Santander to Buy KBC’s Kredyt Bank to Boost Polish Business
- ^ "Årsrapport for 2012 med sammenligningstal for 2011". Arkiveret fra originalen 3. januar 2014. Hentet 4. januar 2014.
- ^ UK financial firms downgraded by Moody's rating agency, bbc.co.uk, 07.10.11
- ^ Moody's downgrades Santander UK along with 16 Spanish banks, The Guardian, 18.05.12
- ^ Santander UK rocked by Moody's credit rating downgrade amid Spanish banking crisis, thismoney.co.uk, 18.05.12
- ^ S&P Cuts Santander, BBVA Ratings on Spain Downgrade, bloomberg.com, 16.10.2012
- ^ a b Santander Corporate sponsorships
- ^ McLaren website Arkiveret 1. september 2014 hos Wayback Machine
- ^ "Key data". Santander Group. 2013. Hentet 1. marts 2013.
- Guillén, Mauro and Adrian Tschoegl (2008) Building a Global Bank: The Transformation of Banco Santander. (Princeton, NJ: Princeton University Press).
Eksterne henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Grupo Santander
- Officielle webside
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Josep Panadero, Licens: CC-BY-SA-3.0
Bank of Santander, Santander
Forfatter/Opretter: Dagane, Licens: CC BY 3.0
Sede social del Banco Santander en Santander, España.
(c) peter clayton, CC BY-SA 2.0
Another new Santander bank
Forfatter/Opretter: FDV, Licens: CC BY-SA 3.0
Santander branch in Berlin (Germany)
Forfatter/Opretter: Petar Milošević, Licens: CC BY-SA 3.0
Santander bank in Göppingen, Germany.