Grundstof

Det periodiske system
Grundstoffers forekomst sorteret efter atomnummer i planeten Jordens øvre kontinentale skorpe, på atombasis vist med logaritmisk skala. Der vises også hvilke, der danner klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller.

Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Vand er derimod en kemisk forbindelse bestående af molekyler, der er sammensat af flere forskellige atomer – et iltatom O og to brintatomer H med formlen H2O, så vand er ikke et grundstof.

Atomer er bygget op af protoner, neutroner og elektroner. Det samlede antal af neutroner og protoner kaldes for nukleoner. Alle grundstoffer har et forskelligt antal protoner, som også er det man kalder atomnummeret (Z). Antallet af neutroner kan variere, og antallet af neutroner kaldes neutrontallet og betegnes med N. Antallet af nukleoner (protoner + neutroner) kaldes massetal (A). Det vil altid være lige mange elektroner og protoner i et grundstof, og da elektroner har en lige så stor negativ ladning, protoner har en positiv er grundstoffet neutralt ladet udadtil.

Man kender 118 forskellige grundstoffer. Der er lavet en oversigt over grundstofferne, som kaldes det periodiske system. Der findes 92 naturligt forekommende grundstoffer på Jorden,[1][2][3][4] de resterende er fremstillet kunstigt. Plutonium, nummer 94 i det periodiske system, er det tungeste grundstof, som dannes i naturen.[4] Mange tunge, og supertunge, grundstoffer er fremstillet i laboratorier.

Atomer består af en lille kerne indeholdende positivt ladede protoner og neutrale neutroner. Protoner og neutroner kaldes også kernepartikler eller nukleoner. Rundt om kernen kredser en sky af elektroner med forskellige energiniveauer afhængigt af, hvor i skyen elektronerne befinder sig.[5] Det er antallet af protoner, der afgør, hvilket grundstof der er tale om. Atomer af samme grundstof, der dog indeholder et andet antal af neutroner, kaldes for grundstoffets isotoper. Som udgangspunkt har grundstoffet lige mange protoner og elektroner (dvs. et neutralt ladet atom), men fordi mange grundstoffer gerne vil følge oktetreglen (også kaldet ædelgasreglen), vil grundstoffet enten afgive eller optage elektroner. På den måde opstår ioner, som enten er positivt eller negativt ladede afhængigt af om atomet er oxideret eller reduceret.

Alle grundstoffer har deres eget unikke kemiske symbol, der er gældende over hele verden, uanset hvad grundstoffet hedder på det enkelte sprog. Jern har symbolet Fe, også på dansk, og natrium har symbolet Na, også i de engelsksprogede lande, hvor natrium hedder "sodium". Selv kemibøger skrevet med kyrilliske bogstaver[6] eller med kinesiske skrifttegn[7] bruger de vedtagne latinske bogstaver på grund af det internationale samarbejde.

Nr.NavnKem. sym­bolAtom­masseDen­si­tet
ved 20 °C [g/cm3]
Smel­te­punkt [°C]Koge­punkt [°C]Ra­di­us [pm]MF i Jor­den [%]MF i Jord­skor­pen [%]MF i hav­vand [%]MF i atmo­sfærenOp­daget årOp­dager
1HydrogenH1,0080,0001-259-253250,0030,1410,8200,53 ppm1766Cavendish
2HeliumHe4,0030,0002-272-269310,0000,000,0005,2 ppm1895Ramsay og Cleve
3LithiumLi6,9410,534018112871450,0000,000,0000,00 %1817Arfvedson
4BerylliumBe9,0121,8500128724691050,0000,000,0000,00 %1797Vauquelin
5BorB10,8112,340020763927850,0000,000,0070,00 %1808Davy og Gay-Lussac
6CarbonC12,0112,267035274027700,0450,020,003337 ppmforhistoriskUkendt
7NitrogenN14,0070,0013-210-196650,0000,000,00078,1 %1772Rutherford
8OxygenO15,9990,0014-219-1836030,12045,9685,84020,9 %1774Priestley og Scheele
9FluorF18,9980,0017-220-188500,0010,060,0000,00 %1886Moissan
10NeonNe20,1800,0009-249-246380,0000,000,00018 ppm1898Ramsay og Travers
11NatriumNa22,9900,9710988831800,1252,351,0800,00 %1807Davy
12MagnesiumMg24,3051,7380650109015013,9002,320,1290,00 %1755Black
13AluminiumAl26,9822,698066025191251,4108,200,0000,00 %1825Ørsted
14SiliciumSi28,0862,32961414326511015,12028,110,0000,00 %1824Berzelius
15FosforP30,9741,8200442771000,1920,100,0400,00 %1669Brandt
16SvovlS32,0662,06701154451002,9200,030,0911 ppmforhistoriskUkendt
17KlorCl35,4530,0032-102-341000,0020,011,9400,00 %1774Scheele
18ArgonAr39,9480,0018-189-186710,0000,000,0000,93 %1894Ramsay og Rayleigh
19KaliumK39,0980,8620637592200,0142,080,0000,00 %1807Davy
20CalciumCa40,0781,540084214841801,5404,140,0400,00 %1808Davy
21ScandiumSc44,9562,9890154128361600,0010,000,0000,00 %1879Nilson
22TitanTi47,8804,5400166832871400,0820,560,0000,00 %1791Gregor og Klaproth
23VanadiumV50,9426,1100191034071350,0080,010,0000,00 %1801del Rio
24KromCr51,9967,1500190726711400,4120,010,0000,00 %1797Vauquelin
25ManganMn54,9387,4400124620611400,0750,090,0000,00 %1774Gahn
26JernFe55,8477,87401538286114032,0705,610,0000,00 %forhistoriskUkendt
27KoboltCo58,9338,8600149529271350,0840,000,0000,00 %1735Brandt
28NikkelNi58,6908,9120145529131351,8200,010,0000,00 %1751Cronstedt
29KobberCu63,5468,9600108525621350,0030,010,0000,00 %forhistoriskUkendt
30ZinkZn65,3907,13404209071350,0070,010,0000,00 %forhistoriskUkendt
31GalliumGa69,7235,90703022041300,0000,000,0000,00 %1875Lecoq de Boiskaudran
32GermaniumGe72,6105,323093828331250,0010,000,0000,00 %1886Winkler
33ArsenAs74,9225,77608176141150,0000,000,0000,00 %1250 (ca,)Albertus Magnus
34SelenSe78,9604,80901806851150,0010,000,0000,00 %1817Berzelius
35BromBr79,9043,1220-7591150,0110,000,0000,00 %1826Balard
36KryptonKr83,8000,0037-157-153880,0000,000,0001,14 ppm1898Ramsay og Travers
37RubidiumRb85,4681,5320396882350,0460,010,0000,00 %1861Bunsen og Kirchhoff
38StrontiumSr87,6202,640077713822000,0010,040,0000,00 %1790Crawford
39YttriumY88,9064,4690152633361800,0000,000,0000,00 %1794Gadolin
40ZirconiumZr91,2246,5060185544091550,0010,020,0000,00 %1789Klaproth
41NiobiumNb92,9068,5700247747441450,0800,000,0000,00 %1801Hatchet
42MolybdænMo95,94010,2200262346391450,0000,000,0000,00 %1778Scheele
43TechnetiumTc98,90611,5000215742651350,0000,000,0000,00 %1937Perrier og Segrè
44RutheniumRu101,07012,3700233441501300,0000,000,0000,00 %1844Claus
45RhodiumRh102,90612,4100196436951350,0000,000,0000,00 %1803Wollaston
46PalladiumPd106,42012,0200155529631400,0000,000,0000,00 %1803Wollaston
47SølvAg107,86810,501096221621600,0000,000,0000,00 %forhistoriskUkendt
48CadmiumCd112,4118,69003217671550,0000,000,0000,00 %1817Stromeyer og Hermann
49IndiumIn114,8207,310015720721550,0000,000,0000,00 %1863Reich og Richter
50TinSn118,7107,287023226021450,0000,000,0000,00 %forhistoriskUkendt
51AntimonSb121,7506,685063115871450,0000,000,0000,00 %forhistoriskUkendt
52TellurTe127,6006,23204509881400,0000,000,0000,00 %1782von Reichenstein
53IodI126,9044,93001141841400,0000,000,0000,00 %1811Courtois
54XenonXe131,2900,0059-112-1081080,0000,000,0000,086 ppm1898Ramsay og Travers
55CæsiumCs132,9051,8730286712600,0000,000,0000,00 %1860Kirchhoff og Bunsen
56BariumBa137,3273,594072718972150,0000,040,0000,00 %1808Davy
57LanthanLa138,9066,145092034641950,0000,000,0000,00 %1839Mosander
58CeriumCe140,1156,770079534431850,0000,010,0000,00 %1803von Hisinger og Berzelius
59PraseodymPr140,9086,773093535201850,0000,000,0000,00 %1895von Welsbach
60NeodymNd144,2407,0070102430741850,0000,000,0000,00 %1895von Welsbach
61PromethiumPm146,9157,2600104230001850,0000,000,0000,00 %1945Marinsky og Glendenin
62SamariumSm150,3607,5200107217941850,0000,000,0000,00 %1879Lecoq de Boisbaudran
63EuropiumEu151,9655,243082615291850,0000,000,0000,00 %1901Demaçay
64GadoliniumGd157,2507,8950131232731800,0000,000,0000,00 %1880de Marignac
65TerbiumTb158,9258,2290135632301750,0000,000,0000,00 %1843Mosander
66DysprosiumDy162,5008,5500140725671750,0000,000,0000,00 %1886Lecoq de Boisbaudran
67HolmiumHo164,9308,7950146127201750,0000,000,0000,00 %1878Soret
68ErbiumEr167,2609,0660152928681750,0000,000,0000,00 %1842Mosander
69ThuliumTm168,9349,3210154519501750,0040,000,0000,00 %1879Cleve
70YtterbiumYb173,0406,965082411961750,0230,000,0000,00 %1878de Marignac
71LutetiumLu174,9679,8400165234021750,0390,000,0000,00 %1907Urbain
72HafniumHf178,49013,3100223346031550,0230,000,0000,00 %1923Coster og vón Hevesy
73TantalTa180,94816,6540301754581450,0020,000,0000,00 %1802Ekeberg
74WolframW183,85019,2500342255551350,0180,000,0000,00 %1783Brdr. Elhuyar
75RheniumRe186,20721,0200318655961350,0060,000,0000,00 %1925Noddack, Tacke og Berg
76OsmiumOs190,20022,6100303350121300,0880,000,0000,00 %1803Tenant
77IridiumIr192,22022,5600244644281350,0840,000,0000,00 %1803Tenant m.fl.
78PlatinPt195,08021,4600176838251350,0000,000,0000,00 %1557Scaliger
79GuldAu196,96719,2820106428561350,0260,000,0000,00 %forhistoriskUkendt
80KviksølvHg200,59013,5336-393571500,0010,000,0000,00 %forhistoriskUkendt
81ThalliumTl204,38311,850030414731900,0000,000,0000,00 %1861Crookes
82BlyPb207,20011,342032717491800,0000,000,0000,00 %forhistoriskUkendt
83BismuthBi208,9809,807027215641600,0000,000,0000,00 %1540Agricola
84PoloniumPo208,9829,32002549621900,0000,000,0000,00 %1898Marie og Pierre Curie
85AstatAt209,9877,0000302337N/A0,0000,000,0000,00 %1940Corson og MacKenzie
86RadonRn222,0180,0097-71-621200,0000,000,000spor1900Dorn
87FranciumFr223,0201,870027677N/A0,0000,000,0000,00 %1939Perey
88RadiumRa226,0255,500070017372150,0000,000,0000,00 %1898Marie og Pierre Curie
89ActiniumAc227,02810,0700105031981950,0000,000,0000,00 %1899Debierne
90ThoriumTh232,03811,7200184247881800,0050,000,0000,00 %1829Berzelius
91ProtactiniumPa231,03615,3700156840271800,0000,000,0000,00 %1917Soddy, Cranston og Hahn
92UranU238,02918,9500113241311750,0000,000,0000,00 %1789Klaproth
93NeptuniumNp237,04820,450064440001750,0000,000,0000,00 %1940McMillan og Abelson
94PlutoniumPu244,06419,840063932281750,0000,000,0000,00 %1940Seaborg
95AmericiumAm243,06113,6900117626071750,0000,000,0000,00 %1944Seaborg
96CuriumCm247,07013,510013403110N/A0,0000,000,0000,00 %1944Seaborg
97BerkeliumBk247,07014,79009862627N/A0,0000,000,0000,00 %1949Seaborg
98CaliforniumCf251,08015,10009001470N/A0,0000,000,0000,00 %1950Seaborg
99EinsteiniumEs252,0838,8400860996N/A0,0000,000,0000,00 %1952Seaborg
100FermiumFm257,095N/A852N/AN/A0,0000,000,0000,00 %1952Seaborg
101MendeleviumMd258,099N/A827N/AN/A0,0000,000,0000,00 %1955Seaborg
102NobeliumNo259,101N/A827N/AN/A0,0000,000,0000,00 %1958Seaborg
103LawrenciumLr260,105N/A1627N/AN/A0,0000,000,0000,00 %1961Ghiorso
104RutherfordiumRf261,10923,200021275527N/A0,0000,000,0000,00 %1964/69Flerov eller Ghiorso
105DubniumDb262,11429,3000N/AN/AN/A0,0000,000,0000,00 %1967/70Flerow eller Ghiorso
106SeaborgiumSg263,11835,0000N/AN/AN/A0,0000,000,0000,00 %1974Oganessian
107BohriumBh262,12337,1000N/AN/AN/A0,0000,000,0000,00 %1976Oganessian
108HassiumHs265,00040,7000N/AN/AN/A0,0000,000,0000,00 %1984GSI
109MeitneriumMt266,00037,4000N/AN/AN/A0,0000,000,0000,00 %1982GSI
110DarmstadtiumDs269,00034,8000N/AN/AN/A0,0000,000,0000,00 %1994GSI
111RøntgeniumRg272,00028,7000N/AN/AN/A0,0000,000,0000,00 %1994GSI
112CoperniciumCn277,00023,7000N/A84N/A0,0000,000,0000,00 %1996GSI
113NihoniumNh284,00016,00004271127N/A0,0000,000,0000,00 %2003JINR
114FleroviumFl289,00014,000067147N/A0,0000,000,0000,00 %1998JINR
115MoscoviumMc288,00013,50004271127N/A0,0000,000,0000,00 %2004JINR
116LivermoriumLv292,00012,9000435812N/A0,0000,000,0000,00 %2000LLNL og JINR
117TennessinTs294,0007,2000400550N/A0,0000,000,0000,00 %2010JINR
118OganessonOg294,0005,0000-15-10N/A0,0000,000,0000,00 %2006LLNL og JINR

MF = Massefordelingen
Radius repræsenterer den empiriske værdi. Kun i tilfælde hvor denne ikke kendes (bl.a. ædelgasserne), er der brugt en teoretisk værdi.
GSI = GSI Helmholtz Centre for Heavy Ion Research - (artiklen på engelsk Wiki).

Kilder/Henvisninger

  1. ^ Technetium (43) dannes i røde kæmpestjerner -Nature. "Production of technetium in red giants by γ- ray-induced fission" (engelsk). Hentet 12. oktober 2016.
  2. ^ Promethium (61) er kun fundet naturligt udenfor Solsystemet -Jefferson Lab. "Promethium does not occur naturally on earth, although it has been detected in the spectrum of a star in the constellation Andromeda" (engelsk). Hentet 12. oktober 2016.
  3. ^ Neptunium (93) findes naturligt i små mængder i uranmalm -Royal Society of Chemistry. "Trace quantities occur naturally in uranium ores" (engelsk). Hentet 12. oktober 2016.
  4. ^ a b Scientific America. "Do transuranic elements such as plutonium ever occur naturally?" (engelsk). Hentet 12. oktober 2016.
  5. ^ Nielsen, Knud Erik; Fogh, Esper (2007). Vejen til fysik C (1 udgave). Forlaget Hax. {{cite book}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
  6. ^ russisk artikel om jern (Fe)
  7. ^ kinesisk artikel om jern (Fe)
  • Grundstoftabel: Værdier, datoer o.a. er fundet på andre sider af wikipedia
  • Grundstoftabel: Indhold i atmosfæren er for grundstofferne 1 til 109 fra Henning Henriksen & Erik Pawlik: Bogen om Grundstofferne, 1998, Gyldendal, ISBN 87-00-22384-0.
  • Morgan, John W., and Edward Anders. "Chemical composition of earth, Venus, and Mercury." Proceedings of the National Academy of Sciences 77.12 (1980): 6973-6977.

Eksterne henvisninger

Se også

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Wiktionary-logo.svgSe Wiktionarys definition på ordet:

Medier brugt på denne side

Elemental abundances.svg
Relative abundance of elements in the Earth's upper crust.

Not shown: Noble Gases, Tc(43), Pm(61), and all elements after Bi(83), except for Th(90) & U(92).

Note that the mass of nitrogen in the atmosphere is probably more than the mass of nitrogen in the crust.
Period table.JPG
Forfatter/Opretter: The original uploader was Kushboy at engelsk Wikipedia., Licens: CC-BY-SA-3.0
A wikipediaייחחחחממיייממיחמ screenshot of the periodic table